Ph.d.-kursus Det kvalitative kontinuum Aalborg Universitet Søren Kristiansen, 23.8. 2010

1. Ph.d.-kursus Det kvalitative kontinuum Aalborg Universitet Søren Kristiansen, 23.8. 2010

2. Program • Data og teori-koblinger i kvalitativ forskning • Forskellige genrer; grounded theory, analytisk induktion, udvidet case-metode, rekontekstualiserende metode • Forskelle og ligheder, styrker og svagheder • Implikationer og overvejelser ved kvalitative studier

3. Grounded theory En kvalitativ analysestrategisk tilgang udviklet af Barney Glaser og Anselm Strauss i slutningen af 1960’erne. Involverer procedurer for datasampling, begrebsmætning, distinktioner mellem substantiv og formalteori mm. Insisterede på at holde al teori og forskningslitteratur ude af den indledende dataindsamling og analyse. Hovedparten af moderne grounded theory-studier adopterer dog kun elementer fra denne tilgang. Forskningsprojekter, der påberåber sig grounded theory er typisk projekter, som forsøger at generere teori/begreber med afsæt i datamaterialet og ved anvendelse af en relativ åben kodningsform, som efterfølges af koderaffinering.

4. Centrale groundedtheory begreber • Teoretisk mætning: Opnås når der ikke forekommer uventede drejninger eller radikalt nyt i ens datamateriale, der strider mod eller underminerer den emergerende teori eller dens kategorier. Det er naturligvis problematisk præcist at afgøre, hvornår teoretisk mætning er tilstrækkelig, og dette vil således altid være en kvalificeret skønssag på vegne af forskeren/forskerne • Teoretisk sampling: Den løbende indsamling af datamateriale på baggrund af, hvilke kategorier eller dele af den emergerende teori, der forekommer umættet. Sampling foretages således hverken tilfældigt, systematisk eller ud fra forudbestemte kriterier, men er strategisk målrettet med henblik på at mætte den fremvoksende teori og dens kategorier ved at fokusere på udviklingen og forfinelsen af bl.a. dimensioner og egenskaber

5. Hovedtræk i en grounded theory-baseret analyse • Kategorier eller temaer generes på baggrund af datamaterialet (in vivo kodning og åben kodning) og dataenheder kategoriseres. Kodede dataenheder undersøges og sammenlignes. Indledende nysgerrig og relativt ubundent, frie kodning (identifikation af kategorier samt deres dimensioner og egenskaber). Begrebsliggørelse eller navngivning vigtig • Aksial kodning. Kategorierne raffineres, udvikles eller relateres til hinanden. Mere systematisk mhp at udvikle/forfine kodningshierarkier med kategorier og subkategorier (kollapse og eliminere koder. • Udvikling af en teori vedrørende et af de centrale temaer i analysen. Dette udvalgte tema relateres systematisk til de øvrige temaer (selektiv kodning). Kategorier forbindes, teorien ‘groundes’ for alvor Glaser, B. & Strauss (1967): The Discovery of Grounded Theory. Chicago: Aldine/Gibbs, G. (2002): Qualitative Data Analysis. Buckingham: Open University Press/Roberts, K.A. & Wilson, R.W. (2002):ICT and and the Research Process. Forum: Qualitative Social Research, vol. 3. No. 2.

6. Grounded Theory i praksis KathyCharmaz (1980): The Social Reality of Death Forskellige typer af (kategorier for) indstillinger til//strategier for arbejdet med døende blandt amerikanske hospitalssygeplejersker: Minimere: • Forsøg på at minimere dødens indflydelse på de daglige rutiner og ens eget liv ved at ignorere den eller indskrive den i en anden ramme – ingen erkendelse af døden Bortgemmelse: • Afskærmning og isolation af døden og de døende, så den/de ikke kan ses af andre og ikke forstyrrer dem Paradere/fremvise (flaunting): • Demonstrativ identificering med de døende og de efterladte og tvungen konfrontation med livets endeligt (omfavnelse) Erkendelse: • Accept af dødens tilstedeværelse og uundgåelighed og en naturlig indstilling til det faktum, at mennesker er dødelige og faktisk dør

7. Teori: Kategorier: Egenskaber: Dimensioner: (Kontinuum) Tavshed Tid – kort/lang Minimering Afstand Rum – nær/tæt Forlegenhed Plejepersonalets strategier til håndtering af døden på et hospital Bortgemmelse Paradering/ fremvisning Subkategorier: Bevidst minimering Ubevist minimering Tvungen minimering Frivillig minimering Osv. Erkendelse

8. Fordele ved grounded theory: • Tillader/fordrer en intim nærkontakt med feltet/temaet • Muliggør en kreativ og forholdsvis fri arbejdsproces • Sikrer en vis overensstemmelse mellem felt og forsker og øger den direkte afspejling mellem teori og empiri, mellem begreber af ‘første orden’ og ‘anden orden’ Udfordringer ved grounded theory : • Kan medføre en ‘forståelsesforførelse’ af forskeren på vegne af feltets repræsentanter • Kan være frustrerende pga. den i princippet uafsluttelige teoriudviklingsproces og den i praksis uklare teorimætningstærskel • Vanskeligt at undlade at lade tidligere absorberet teoretisk viden påvirke teoriudviklingsprocessen

9. Analytisk induktion Udvikling af teori fra neden Teoriudvikling som vedvarende bestræbelse på at få den emergerende teori og de empiriske forhold til passe sammen Søger at identificere de nødvendige og tilstrækkelige betingelser for, at et fænomen optræder Starter med en indledende narrativ, der beskriver feltet, hvorefter forskeren søger at finde negative tilfælde, som ikke passer med den indledende begrebsstruktur. I konfrontation med negative tilfælde modificeres kategorierne i den indledende narrative struktur indtil observerede tilfælde matcher narrativen/forklaringen. Ofte fokus på temporalitet, karrierer

10. Analytisk induktion i praksis Becker, H. (1953): Becoming a Marihuanna User. American Journal of Sociology, 59, 395-40 Afsæt: Traditionel variabel-analyse antager faktorers simultane påvirkning/virkning på individer. Beckers kritik: Faktorer slår ikke igennem med samme vægt på forskellige tidspunkter i personers liv Behov for model, der begriber, hvorledes adfærdsmønstre udvikler sig i en velordnet sekvens af stadier/ændringer (karrierebegrebet). Kvalitativt interviewmateriale mhp at udvikle en generel hypotese om den sekvens af ændringer, som altid forekom, når en person blev villig og i stand til at bruge stoffet som nydelsesmiddel Teori: For at blive marihuannabruger skal man (1) lære at ryge stoffet på en måde, som giver de rigtige virkninger, (2) lære virkningerne at kende og forbinde dem med brugen af stoffet og (3) lære at nyde de oplevelser, man får

11. Analytisk induktion i praksis Michael Flaherty (2003): Time Work: Customizing Temporal Experience. Social Psychology Quarterly, 66, 17-33 Hvorledes mennesker skaber eller manipulerer forskellige temporale oplevelser. Omfattende kvalitativt interviewmateriale med fokus på, hvordan mennesker forsøger at påvirke oplevelsen af tid. Grundig gennemlæsning afdækkede en række temaer og variationer. Hvert nyt svar blev analyseret mshp match (eller mangel på match) med allerede dannede kategorier Negative cases resulterede i reformulering af foreløbige kategorier. Slutprodukt: Et klassifikationsskema omfattende det samlede empiriske materiale Teori: Mennesker praktiserer ’time work’ gennem forsøg på at påvirke: varigheden (eks: få situationer til at vare længere/kortere tid), frekvensen (få noget til at ske oftere/sjældnere), sekvenseringen (få noget til at ske i bestemt rækkefølge), timingen (hvornår sker ting) og allokeringen (afsættelsen af tid til bestemte ting)

12. Udvidet case metode (ECM) Initieret af britiske antropologer i 1960’erne (fokus på norm-konflikter og anomalier) og videreudviklet af Michael Burawoy Præmis: Forskere organiserer uungåeligt verden teoretisk (giver den et afsluttet præg) hvorfor den mest ærlige bevægelse går fra teori, til feltet og tilbage til teorien igen. Casen (det, der studeres) dannes ’udefra’ dvs gennem a priori teoretisk indramning – modsat GT, hvor casen dannes af etno-narrativer (aktørers levede erfaringer). Uden en teori, der afgrænser, hvilken type empiriske observationer, der bør være, mister den valgte setting sine konturer som problematisk empirisk case. Fokus på fænomener, som udfordrer teori. Udvidet-case metode: casen anvendes til at sige noget om underliggende strukturelle forhold (ved hjælp af teori) Mål: Eksemplificere, modificere eller udvikle eksisterende makroteori om dominans og undertrykkelse

13. Udvidet case-metode i praksis Michael Burawoy (1979): Manufacturing Consent: Changes in the Labor Process under Monopoly Captalism. Chicago: University of Chicago Press Studie på en maskinfabrik. Fokus: De måder hvorpå arbejder (i modstrid med deres objektive interesser) engagerer sig (consent to labor) i arbejdet og hvordan kapitalistiske makro-kræfter påvirker arbejdet. Udgangspunkt i Gramscis neomarxistiske teori om hegemoni Observation: Arbejdere veksler mellem at arbejde hårdt på attraktive og ’nemme’ akkorder og spare på kræfterne i ’stinker jobs’. Afsæt for udvikling af Gramscis teori: Ved at tillade arbejderne at ’udnytte’ systemet på mikroplanet, sikrer ledelsen at arbejderne ikke organiserer sig imod ledelsens interesser. Fabriksarbejdet situeres i en overordnet makro-sociologisk kontekst (her strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet i USA)

14. Udvidet case-metode i praksis Gina Miranda Samuels (2009): Using the extended case method to explore identity in a multiracial context. Ethnic and Racial Studies, 32, 1599-1618 Identitetsudvikling blandt farvede børn adopteret af hvide forældre. Interviewundersøgelse. Teoretisk udgangspunkt: Teorier om ”Bi-kulturalisme”, som traditionelt fokuserer på, hvorledes etniske minoriteter forhandler og ’overlever’ identitetsmæssigt i overvejende hvide kulturelle kontekster. Mål: at opnå økonomisk succes og psykologisk velbefindende. Centralt fund: En omvendt bikultural proces, som består i, at man først danner hvid identitet inden for rammerne af familiesystemet og senere, som børn eller voksen, lærer ’sorte kulturelle kompetencer’ urelateret til forældrene (ved at opsøge biologiske forældre etc). Mål: at grundfæste racial identitet inden for et matchende etnisk/kulturelt miljø En udvidelse af bi-kulturalismeteorier ved (pba en unik case) at beskrive det som et resultat af en udviklingsmæssig proces og således en udfordring af traditionelle teorier, som antager en universel rækkefølge i processen samt funktionen af at tilpasse sig mere end en kultur.

15. Fordele ved ECM-tilgang: Forklaringen af undtagelser/afvigende og unikke cases tilfører kompleksitet til analysen, som man kan overse i analyser, der søger efter ligheder på tværs af forskellige kontekster Integrerer aktørers agens og mikroverden såvel som de måder, hvor eksterne strukturer former hverdagslivet. Fokus på hvorledes aktører er underlagt men samtidig agerer i forhold til strukturer, som fastholder eller undertrykker Bygger videre på eksisterende teori (gør det gode bedre, i stedet for at opfinde verden på ny) Udfordringer ved ECM-tilgang : Ny erkendelser sker inden for rammerne af a priori givne opfattelseskategorier – grænser for videnskabelig fremskridt? Distancerede narrativer, negligering af aktørforståelser, aristokratisk-etnografi eller ’theory-singing’ Teoriens styrke og teoretisk ’smag’ afgørende for analysens holdbarhed

16. Rekontekstualiserende metode Organisering af (nyt) empirisk felt jf principperne i kendt model eller teori – ny kontekst til kendt fænomen. Fremadskridende udvikling af forståelse ved hjælp af empiriske datas spejling i modellen. Anvendelse af ’nye’ (komplementære) tolkningsrammer i afdækningen af forskellige betydningslag Kreativ abduktion: Iagttagelsen af et fænomen ud fra en overraskende og ny tolkningsramme. Modellen/teorien organiserer data på en ny måde, erkendelse af empiriske forholds ’oversete’ betydning

17. Rekontekstualiserende metode i praksisGoffman, E. (1959): The Presentation of Self in Everyday Life. New York: Doubleday Præmis: Udviklingen af vores forståelse for menneskers rolleadfærd og vedvarende konstruktion af sociale strukturer kan ske ved at betragte dem som skuespillere på en scene. Dvs. fokus på de ’masker’ og optræden, mennesker påtager sig. Afsæt i Burke og Bateson, udvider med begreber som scene (den sociale situation, hvor samhandlingen finder sted), publikum (dem, der iagttager), manuskripter (den kommunikation, der udfolder sig mellem skuespillere), regioner (rolleaffærdens front- og backstage) Allehånde-empiriske illustrationer, eks dating adfærd. Backstage/frontstage. Resultat: Identifikation af grundregler: Vi forsøger at påvirke det indtryk, andre får af os, at iscenesætte et ønsket ’selv’ og samtidig gøre samhandlingen behagelig og harmonisk Selvom adfærd forekommer spontan, følger den samtidig sociale mønstre, og gennem vores rollespil er vi med til at rekonstruere den sociale orden.

18. Rekontekstualiserende metode i praksis Torben Berg Sørensen (1995): Den sociale samtale. Mikrosociologisk(samtaleanalytisk) undersøgelse af mødet mellem klienter og sagsbehandlere. Mødet indlæst i Goffmans ritualmetafor. Sagsbehandlerne anlægger en respektorienteret stræben efter ligeværdighed, “gør sig mindre magtfulde end de er”, udfører selvsvækkelse, udligner forskellen til klienterne. Magtudøvelse og beslutningstagning ledsages med helende ritualer, der har til formål at fremstille relationen til klienten som en relation mellem ligeværdige parter.  Ligeværdighedsorienteret samtalestil. Den kunstigt frembragte ligeværdighed fremmer en særlig fornuftspræget samtalestil (om forskellige økonomisk-materielle forhold, uddannelse, bolig, beskæftigelse), som levnede meget lidt plads til klientens personlige følelser og oplevelser, hvilket var påfaldende, eftersom en del af klienterne havde været udsat for ret voldsomme sociale begivenheder (fallit, skilsmisse, fyring) Ved hjælp af metaforen (samhandling som ritualiseret omsorg) opnås forståelse for samtalens strukturering samt viden om, hvilke handlinger og samtaleemner, som er umulige eller i hvert fald optræder uhyre sjældent i en sådan kunstigt skabt ligeværdighedsrelation.

19. Det kvalitative kontinuum Radikal induktion/ grounded theory Analytisk induktion Udvidet casemetode Rekontekstualiserende metode - teori + teori + data - data Begrebs- og teoriudvikling via indsamling og analyse af primærdata Hypotese-afprøvning og sofistikering gennem tilpasning af afvigende tilfælde Belysning af afgrænset område gennem primær/ sekundærdata mhp. revidering af eksisterende teori Alternative/ kreative måder at indskrive fænomener på i nye rammer, der tilfører dem ny mening f.eks. vha. metaforbrug

20. Kogt ned til to hovedgenrer

21. To hovedgenrer sat på spidsen Dette foregår ofte således, at forskeren finder ’problemer’ gennem diskussioner inden for den akademiske verden, gennem ’teoretiske overvejelser’ og retfærdiggør på denne måde at se bort fra beviser på, at de studerede mennesker ikke definerer deres situation som problematisk eller at ignorere den måde, de definerer den som problematisk på […] denne tilgang leder til en ide om falsk bevidsthed formuleret fra en antaget superiør position: det, de studerede definerer som deres egen virkelighed, er et produkt af kræfter, de ikke kan se (Katz 2004:288). Såfremt den sociale verden altid i en vis forstand er ordnet teoretisk, vil ethvert forsøg på at påstå, at narrativers organisering kommer fra feltet alene, være intet andet end et ’epistemologisk eventyr’ (Wacquant 2002:1481)

22. Grundregler Præcis definition af problemet Pas på med overfokusering på enkeltstående forklaringer Find forklaringer på fænomenet i data (og ikke kun i teori) Lad aktørerne træde frem Erkend fænomenets kontekstualisering (temporalt, strukturelt)