“ Mit Fængsel eller mit Hjem?”. Af Kirsten Hviid Aalborg Universitet

1. Seminar om mulige selvhjælpsinitiativer for indvandrere i Danmark 8. november 2007 “MitFængsel eller mit Hjem?”. Af Kirsten Hviid Aalborg Universitet

2. Spørgsmål • Hvad skaber ungdomskriminalitet blandt indvandrerunge i samfundet? • Hvad har man gjort for at forhindre ungdomskriminalitet indenfor indvandrersamfundet og majoritetssamfundet? • Hvad er forældrenes rolle i forhold til unge med indvandrerbaggrund, der begår ungdomskriminalitet? • Hvad kan forældre gøre for at forhindre kriminalitet blandt unge?

3. Faktorer: • Opvækst indenfor boligområder præget af manglende social kontrol • Brud i fader/søn relationer – fædrene mister autoritet • Skolen • Arbejdsløshed • Fattigdomsudvikling indenfor sociale boligområder. • Store årgange af drenge med indvandrerbaggrund, der kan skabe peergrupper • Misforståelse af straffesystem og lovgivning • Blokering af social mobilitet, differentiel indlæring af kriminelle normer og handlinger • Stigmatisering/stereotype mediebilleder • Subjektive erfaringer af diskrimination, der giver unge et fælles grundlag for at skabe legitimering af kriminelle handlinger, eks. overfor et system/personer, man ser som værende diskriminerende • ‛Tab af kontrol’

4. Klub 1188 • N.P.: For 10 år siden (…) der havde vi ret store problemer ude i (lokalområdet) omkring etniske unge, der var begyndt at gruppere sig og begyndte at sætte sig op mod politiet, når de kom derud, og det kulminerede på et tidspunkt med at (…) en patruljevogn ude på en ganske almindelige politiforretning faktisk blev bombarderet væk derfra med sten og alt muligt (…) vi kom frem til, at de unge, de havde igennem meget, meget lang tid, havde de anmodet kommunen om et fristed for dem. Altså en eller anden klub, som var beregnet på dem, hvor de kunne hænge ud, så de var fri for at stå nede i centeret. De [de unge] blev lovet, at vi ville gøre, hvad vi kunne. Hvor de ku’ få deres vilje med et sted at være, ikk! [SSP-koordinatoren] og mig og to af dem, Ahmed og Mahmut, satte os for at tegne projektet. Stationslederen og politimesteren og så ledelsen i kommunen, kommunaldirektøren og børnekulturdirektøren. (…) Vi gav faktisk de unge lov til at selv at indrette stedet. De skulle selv have bevillingerne, og de skulle selv stå for stedet og selv styre det. De skulle, og det var det værste af det, de skulle selv lave ordensreglerne! Selv hjælpe dem selv i gang. Og det gik de så tilbage med.

5. Unge som samarbejdspartnere • NP: Men den episode der, hvor der faktisk var en, der ringede til mig og sagde: “Nu bliver I kraft’ed’me nødt til at gøre noget, for nu er de ved at sætte sig ud i bilerne med køller og alt muligt skidt og møj, og vi ved fand’me ikke, hvad der er gået amok...” Han ringede hjem til mig, hvor jeg så tog min mobiltelefon og ringede ud til én af gutterne og siger: “Ved du hvad, nu kan I kraft’ed’me godt slappe lidt af!” [Vi] havde en episode for et stykke tid siden, hvor jeg så sad som vagthavende og ikke kunne køre ud, og der var noget tumult, der var samlet 150 mennesker nede i [centeret]. Hvor jeg så… der har jeg så det held, at jeg kender mange og kan sige til hundefolkene, der så kører derned (…)“Prøv at se, om du kan få fat på ham og ham og ham, og så be’ dem om at gå ind og løse det lort!” (NB 10.10.2002).

6. Et Byudvalgsprojekt M.P.: På trods af den gode boligstandard og forbedrede ude arealer har udviklingen i beboersammensætningen overhalet den gode udvikling generelt i perioden 1994 til 1998 indenom. Andelen af beboere med en anden kulturel baggrund steg støt, mens andelen af danskere – ikke mindst de ressourcestærke – faldt drastisk. Den høje koncentration af tosprogede børn og unge medførte en problematik, som handler om manglende tilpasning og indlæring af danske normer, der er gældende i boligområdet, såvel som i skoler, institutioner og foreninger. En negativ udvikling, der forstærkes når de ressourcestærke familier – som tilfældet har været – flytter fra området. Det har desuden de sidste år været sådan, at den stigende gennemsnitsindkomst generelt i Karlebo Kommune i 90’erne er gået helt uden om [Boligområdet], således at der set over en femårs periode har været tale om et reelt fald i gennemsnitsindkomst i [Boligområdet].

7. Forældre som partnere • Etablering af forældregrupper ud fra kontrakter • Forældreaftaler • Forældre støttes med tolkebistand • Forældre kunne inddrages i forbindelse med at skabe kontakter til andre ressourcestærke netværk indenfor minoritetssamfundet • Forældre kunne skabe en kontaktdialog med den unge og indgå aftaler

8. “Det tomme hjem” • Hamid: “Nogle gange, så rent [af] kedsomhed, du ved, når jeg har siddet derhjemme her på det sidste, du ved, der har ikke været nogen hjemme, der har kun været mig og min storebror, og min bror, han er tit ude, og det er jeg også. Der er ikke nogen hjemme, så kommer jeg hjem, og så sidder jeg lidt der, og så sidder jeg foran fjernsynet og ser lidt fjernsyn, og hvad skal jeg nu lave, og ikke rigtig noget mål i livet, og der skal ske noget, man keder sig, og penge, det er jo, man kan hygge sig med penge! Og jeg tænkte også over konsekvenserne, jeg vidste godt, hvad konsekvenserne var. Første gang, jeg lavede røveri, vidste jeg ikke, hvad konsekvenserne var. Men hvad skulle jeg ellers lave? Går jeg glip af noget? Jeg er ikke i gang med et eller andet, uddannelse, jeg går ikke glip af noget! Selvfølgelig er det ikke sjovt at sidde inde, men jeg går ikke glip af noget sådan set, du ved” .

9. Kriminalitet som ressource • Kriminalitet giver oplevelser, spænding og intensitet • Kriminalitet giver adgang til sociale netværk og kammeratskaber • Kriminalitet som måde at skabe attraktiv maskulinitet • Kriminalitet til synligt forbrug

10. “Fængslet” • Bilal: Der var engang, der havde jeg det bedre i fængsel, end jeg havde derhjemme. For i fængsel, der var der ikke nogen, du ved, jeg passede mig selv, hvis jeg ikke ville gå ud af den celle, så var jeg bare i den celle her, jeg vidste godt døren var låst. Jeg kunne ikke gå ud. Men derhjemme, der blev jeg rastløs, hvis jeg ikke kunne gå ud, jo, og hvis du får stuearrest og al det der og hele tiden regler og hele tiden dine forældre efter én, jo. Det havde jeg jo slet ikke i fængsel, jo. Og hvis jeg skulle gå en tur til én, jeg kender i den ene celle, så behøvede jeg jo ikke sige til nogen: “Hallo, jeg skal lige gå og besøge ham der”, det skulle jeg derhjemme, hvis jeg skulle på besøg.

11. Kriminalitet som strategi • Kriminalitet i overgangsfasen fra ung og afhængig af familien til en selvstændig tilværelse • Kriminaliteten som overlevelsesstrategi efter endt afsoning • Kriminalitet som flugt fra en fastlåst situation, eksempelvis tvangsægteskab, dominerende relationer, gæld, trusler • Kriminalitet som vej til attraktiv maskulinitet, eksempelvis som ’voksen mand’ /’broder’

12. Hvad kan man gøre? • Mobilisering af lokale forældregrupper • Undgå brud i forældre/børn relationer: • Forældre bør ikke benytte deres børn og unge som socialrådgivere/tolke • Forældre bør støtte børn og unge i at leve indenfor lokalsamfundet og deltage i skolen, klubben, uddannelse og job • Hjælpe unge igennem en svær overgangsfase fra ung og afhængig af familien til en selvstændig voksen tilværelse • Søge at indgå i en dialog og satse på tillid. Vold er ikke løsning på manglende ‘respekt’ • Forældre kan støtte deres unge i selv at finde en partner de kan acceptere og dermed undgå at miste anseelse både overfor den unge og svigerfamilien • Deltagelse i skolesamarbejdet og forældrepræsentationen, der sikrer en dialog med skolen • Etablering af sociale netværk indenfor indvandrersamfundet • Målrettet støtte og erhvervsvejledning til udsatte forældre med flygtninge- og indvandrerbaggrund • Oplysningsvirksomhed om regler og love indenfor SSP-samarbejdet • Etablering af ressourcestærke sociale netværk og mentorer • Mobilisering af lokale forældre som ressourcer, der kan skabe aktiviteter • Forældre kan indgå i dialog og udfordre unges ’ideologier’ eller ’ideer’ • Forældre kan så vidt muligt forsøge at hjælpe unge ud af krisetilstande