Uskrevne Regler

1. Uskrevne Regler Modul 1. 9-10. november 2011

2. Uskrevne regler • Ikke skrevet ned • Alle i landet kender dem • Uskrevne regler er forskellige fra land til land

3. Besøg • ”Engang besluttede jeg, at jeg ville lære danskerne at kende. Jeg gik rundt fra hus til hus og præsenterede mig. Men det blev jeg hurtigt træt af, for folk så på mig med tomme øjne og inviterede mig ikke ind. Sådan havde det ikke været i mit hjemland. Jeg ville være blevet inviteret ind og havde fået noget mad og drikke. Senere lærte jeg, at man ikke bare besøger danskerne. Man skal være inviteret først. Så gør de til gengæld meget for, at man har det godt.”

4. S.U. (= svar udbedes) • ”Jeg var blevet gode venner med en udenlandsk mand, og jeg inviterede ham med til min fødselsdag. Han svarede aldrig på min invitation. En uge før festen mødte jeg ham i en butik. Jeg spurgte ham, om han kom til festen og han sagde ja. Men han kom aldrig til festen. Vi ventede længe på ham. Men han meldte ikke afbud. Da jeg senere mødte ham, spurgte jeg, hvorfor han ikke kom. Han svarede, at han havde glemt det. Jeg var meget skuffet. Jeg har ikke lyst til at invitere ham igen”

5. ”Tak” • Danskerne siger ”tak” i mange situationer. • Når man går hjem fra en fest, siger man ”tak for i aften”

6. Når man hilser • ”Jeg arbejder på en skole. For et år siden skulle vi ansætte en ny lærer. En udenlandsk kvinde kom til samtale. Hun havde fine eksamenspapirer, og vi tænkte på at ansætte hende. Med da vi rejste os efter samtalen, ville hun ikke give mig hånden. Det var imod hendes religion. Hun fik ikke jobbet. Vi kan ikke have en lærer på vores skole, som ikke vil hilse på forældre og børn på en normal dansk måde”

7. Når man inviterer - Gave • ”Jeg var inviteret til bryllup hos et udenlandsk par. Jeg tænkte længe over, hvad jeg skulle give dem i gave. Jeg købte to ordbøger og glædede mig til de skulle åbne min gave. Men de åbnede den ikke. Under hele festen lå gaverne på et bord og ingen sagde tak. Nogle dage senere mødte jeg parret igen. Jeg sagde ”tak for sidst” og ventede på, at de sagde tak for gaven. Men de sagde aldrig noget. Det blev jeg ked af. Hvorfor kunne de ikke sige tak?”

8. Når man inviterer • ”Jeg skulle til begravelse hos en udenlandsk familie. Da jeg efter familiens hjem, satte jeg mig i stuen. Jeg tror, jeg sad der i 5 minutter. Ingen sagde noget til mig. Men jeg følte at alle kiggede på mig. Så opdagede jeg, at der kun var mænd i stuen. Jeg var den eneste kvinde. Jeg tænkte: hvor er de andre kvinder?”. Jeg rejste mig og gik ind i soveværelset. Her sad alle kvinderne. Jeg følte mig flov. Jeg havde overtrådt en uskreven regel. Men jeg vidste det ikke”

9. Offentlige steder:transport (tog og bus) • ”I starten da jeg kom til Danmark, troede jeg, at det var forbudt at tale sammen i en bus. Nogle gange var der helt stille, og jeg turde ikke sige noget. Senere opdagede jeg, at danskerne bare ikke taler sammen. De vil helst sidde i fred. I mit hjemland taler, råber og griner man i bussen”

10. Offentlige steder:Mobiltelefoner • ”Jeg var i teatret med min datter på 4 år. Vi sad ved siden af en dame. Pludselig ringede hendes mobiltelefon. Hun talte i 5-10 minutter med høj stemme. Vi andre som sad tæt på hende, kunne ikke høre, hvad skuespilleren sagde. Jeg blev sur, men sagde ikke noget.”

11. På cafeteria, café eller restaurant

12. DU eller De? Undskyld, kan De vise mig vejen til togstationen? Undskyld, kan du vise mig vejen til togstationen?

13. Mænd og kvinder

14. Opdragelse I • ”Jeg har indtryk af, at mange udlændinge ikke respekterer pædagoger og lærere. Måske synes de bare, at vi går og slapper af, mens børnene leger. Men sådan er det ikke. Det er rigtigt, at vi ikke råber op, slår i bordet og slår børnene. Vi vil ikke have bange børn. Vi vil have glade børn, der respekterer vores arbejde og lærer noget, fordi de har lyst.”

15. Opdragelse IIFar om den frie opdragelse • ”Mine børn er opdraget til frihed under ansvar. Da de var 15 år begyndte de at gå i byen om aftenen. Jeg vidste altid, hvor de var, og vi lavede en aftale om, hvornår de skulle være hjemme. Jeg tror, at de unge kan lide, at forældrene interesserer sig for dem og sætter grænser. Men jeg kontrollerer aldrig, hvad de laver, når de ikke er hjemme. Jeg viser dem tillid og tror på, at de er ærlige. Jeg tror kun, at unge får lyst til at lyve, hvis de møder mistillid”

16. At vise følelser • ”Jeg havde på et tidspunkt en elev i min klasse, som ikke ville svare, når jeg stillede ham et spørgsmål. Han var meget uhøflig. Han talte meget hårdt til mig og begyndte at true mig. Jeg blev bange og begyndte at græde. Jeg havde holdt mine følelser tilbage, men nu kunne jeg ikke mere. Så skiftede min elev i samme sekund. Han sagde undskyld og blev meget ked af det, Så sagde han ” jeg troede ikke, danskerne følte noget. Jeg troede, at I alle var kolde”. Han havde slet ikke set, hvor vred og bange jeg var. Fordi jeg talte pænt og høfligt til ham, troede han jeg ingen følelser havde”

17. Ironi

18. Berøring

19. Kropssprog • ”En dansk sagsbehandler skal modtage en gruppe flygtninge fra Sri Lanka. Hun har nogle informationer, hun gerne vil give dem og hun begynder at fortælle. Hun spørger om de forstår. Sri Lankanerne vipper med hovedet fra side til side og hun tror at det betyder ”Nej, vi har ikke forstået”. Hun gentager informationen igen og igen. Det viser sig, at når de vipper hovedet fra side til side siger de ”ja, vi forstår” ”

20. Ansigtet - Hvad betyder det?

21. Hænder, skuldre, fingre og arme

22. Kropssprog som er uhøfligt i nogle lande, men ikke i Danmark • At sætte pegefingeren for munden og sige ”shh” • At vinke en person hen til sig med pegefingeren • At sidde med fodsålerne frem mod andre • At klappe et barn på hovedet • At se andre direkte i øjnene • At krydse fingre foran kroppen

23. Kropssprogsom er høfligt i nogle lande,, men uhøfligt i Danmark • Hovedet kastet tilbage, mens man smælder med tungen • Bøvsen ved bordet • Smasken ved bordet • At stå meget tæt på en person og tale

24. Det virker negativt: • Et svagt håndtryk • En usikker eller svag stemme • En lukket kropsholdning • Ingen øjenkontakt • Et surt eller lukket ansigt

25. Det virker positivt: • Et fast håndtryk • En sikker og tydelig stemme • En åben kropsholdning • God øjenkontakt • Et smil og et åbent ansigt