Torben K. Kjeldgaard Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Sundhedsafdelingen

1. Torben K. Kjeldgaard Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Sundhedsafdelingen

2. Det nære sundhedsvæsen Sygehus Almen Praksis Kommune Det nære sundhedsvæsen

4. Det nære sundhedsvæsen ønskværdigt. • En af tankerne bag strukturreformen • Fokus på det hver sektor er gode til • Kvalitet for borgeren • Optimal anvendelse af ressourcer – LEON • Stærkt nært sundhedsvæsen – sammenhængende patientforløb i et sammenhængende sundhedsvæsen Udfordringer for det nære sundhedsvæsen og dernæst nogle indsatsområder

5. Det nære sundhedsvæsen - udfordringerne 1. Ændringer i en sektor, har konsekvenser i andre sektorer. Udviklingen i sygehusvæsnet • Kortere indlæggelsestid • Flere ambulante forløb • Ny teknologi • Færre sygehuse /større specialisering Flere og mere komplekse aktiviteter i det nære sundhedsvæsen.

7. Stigning i ambulant aktivitet.

8. Det nære sundhedsvæsen - Udfordringerne 2. Den demografiske udvikling • Flere ældre • Flere med en eller flere kroniske lidelser • Gruppen af erhvervsaktive konstant Økonomisk forsørgerbyrde samt på sigt risiko for mangel på arbejdskraft

9. Befolkningsudvikling indextal 2005-2040

10. Flere kronikere ”Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark”, Sundhedsstyrelsen 2010

11. Det nære sundhedsvæsen Udfordringerne 3. Manglende lægedækning • Mange læger i den forventede tilbagetrækningsalder. Inden 2020 estimeret behov for 82 nye alment praktiserende læger i RN. - Ledige ydernumre i Nordjylland - Geografisk skæv fordeling Flere ældre, flere kronikere, flere og mere komplekse opgaver i det nære sundhedsvæsen (Almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen)

12. Hvilke konsekvenser har disse udviklingstendenser.

13. Kommunen opruster på sundhedsområdet

14. Udvikling i antal sygeplejersker i kommunerne Kilde : KL- strategi for det nære sundhedsvæsen 2012

15. Reklame Dansk sundhedsinstitut – Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling. 2009. - Den er god ! Link: Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling

16. Illustration af den generelle udvikling i opgavedeling mellem primær- og sekundærsektor Kilde: Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, Dansk Sundhedsinstitut, maj 2009

17. Flere og mere komplicerede kliniske opgaver i hjemmepleje og hjemmesygeplejen • Øget medicinering, herunder injektioner • Iltbehandling og respiration, herunder tekniske opgaver og monitorering • Inhalationsbehandling, herunder vejledning om inhalationsteknik • Apparaturvedligehold • Patientoplæring om insulinbehandling • Blodsukkermålinger • Blodsukkerprofil • IV-behandling • Akutte opgaver vedr. svage diabetikere • Kompressionsbehandling • Bestilling af sårpræparater • Assistance i forbindelse med telemedicin på KOL- og sårområdet • Nye former for smertebehandling for kræftpatienter • Øget samarbejde med hospitaler bl.a. vedr. palliation • Demenskoordination • Klargøring til indlæggelse • Observation af bivirkninger efter indlæggelse Kilde: Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, Dansk Sundhedsinstitut, maj 2009

18. Henvisningsinstanser til hjemmesygeplejen Kilde: KL- Strategi for den nære sundhedsvæsen

19. Konklusioner fra DSI - rapporten - Flere og mere komplekse opgaver i Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen • Flere ældre med flere kroniske sygdomme • Pleje og behandling er blevet bedre/mere effektivt i hele sundhedsvæsnet • Forøget organisatorisk kompleksitet Konsekvens: • Flere opgaver • Mere komplicerede opgaver • Tovholder/koordinator funktion • Glade for deres arbejde, spændende hvor de får brugt deres faglighed, travlt.

20. Fra opgaveglidning til opgaveoverdragelse • Primær sektor varetager flere og mere komplekse opgaver • Udviklingen er fornuftig ift. LEON-princippet • Behov for at gå fra opgaveglidning mellem sektorerne til planlagt opgaveflytning, hvor ressourcerne følger med

21. Styringsredskaber på tværs • Sundhedsaftalerne • Aktivitetsbestemt medfinanciering

22. Eksempler på konkrete faglige samarbejder på tværs af sektorerne • Udskrivningskoordinator • Opfølgende hjemmebesøg • Dele – rotationsstillinger • Praksiskonsulenter • Fælles undervisning og fyraftensmøder • Fora for tværfaglig erfaringsudveksling • Bytte – Bytte Sygeplejerske • Kontaktudvalg • Læge-kommune-kontaktudvalg • Telecare • Sundhedskvarterhuse – integratetcare

23. Incitamentsstrukturen • Frem til 2012 var den kommunale medfinansiering opdelt i et grundbiddrag (udregner pba. antal indbyggere i kommunen) + aktivitetsbestemt medfinansiering) • Pr. 1. jan. 2012 omlægning af medfinansieringstaksten • Grundbidraget fjernes • Den aktivitetsbestemte medfinansiering hæves – Eksempel – stationær behandling: • Før 1. januar 2012 : Max. 4.973 kr. pr. indlæggelse • Efter 1. januar 2012 : Max.14.025 kr. pr. indlæggelse

24. Interne aktiviteter indenfor DNS • Strategi for det nære sundhedsvæsen i Aalborg Kommune 2010. 4 overordnede temaer - 9 indsatsområder. • Udmøntning af KL strategi for det nære sundhedsvæsen • Sundhedspolitik

25. KL strategi – Det Nære Sundhedsvæsen 12 temaer i alt 68 anbefalinger • Nogle kan kommunerne umiddelbart arbejde videre med • Mange er anbefalinger på nationalt niveau, hvor Sundhedsstyrelsen opfordres til at tage initiativ, eller KL selv forventer at tage initiativ. KL's strategi for det nære sundhedsvæsen - sammenfatning

26. Aalborg Kommunes sundhedspolitik 2012-2014 Tema - Det nære sundhedsvæsen • Kontinuerligt at arbejde for et synligt sammenhængende nordjysk sundhedsvæsen, hvor opgaverne løses effektivt, velkoordineret og så tæt på borgeren som muligt. • Fortsat styrke samarbejdet med almen praksis om et veludbygget og effektivt nært sundhedsvæsen. • Arbejde for at sikre et synligt, effektivt, innovativt og faglig kompetent kommunalt sundhedsvæsen, hvor opgaverne varetages med afsæt i borgerens behov og muligheder. • Styrke samarbejdet mellem den kommunale sygepleje, den kommunale sundhedstjeneste, sygehuse og almen praksis med henblik på at reducere antallet af unødige (gen)indlæggelser. • Målrettet anvende de forebyggende hjemmebesøg hos ældre til tidlig opsporing af sygdom, samt i besøgene have fokus på forebyggelse og sundhedsfremme.

27. Perspektiver • Øget behov for koordinering. Opleves som en stor udfordring – men dette er en absolut nødvendighed . • Kommunerne arbejder for at undgå unødige indlæggelser : • Flere ressourcer - eller nye måder at bruge de eksisterende på. ? • Mere klinisk faglig viden – Specialist eller generalist ? • Koordinator/tovholderfunktion – forståelse af systemet som et hele • Uddannelsesinstitutionerne leverer de menneskelige ressourcer til systemet. Er de nye klar til virkeligheden ? • Er sektorerne klar

28. Tak for ordet