Konference om Skriftlighed og Faglighed 22. marts 2012. IFPR, Syddansk Universitet

1. Konference om Skriftlighed og Faglighed 22. marts 2012. IFPR, Syddansk Universitet Torben Spanget Christensen Oplæg Workshop 1

2. Mulighed for selvhed (selfhood) i en skriftlig opgave • Det autobiografiske selv omhandler den bagage/selvforståelse eleven har med sig fra sit liv • Det diskursive selv er det selv skriveren konstruerer i selve skrivehandlingen • Forfatterselvet handler om den autoritet eleven tiltager sig eller fralægger sig i en tekst Ivanič, Roz. (1998). Writing and identity. The discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

3. Det autobiografiske selv ”This is the identity which people bring with them to any act of writing, shaped as it is by their prior social and discoursal history” (Ivanič : 24) • I hvilket omfang må eleverne skrive deres egen mening? • I hvilket omfang må eleverne skrive personligt/hvilke aspekter af deres liv må de inddrage? • I hvilket omfang må eleverne bruge jeg-formen? • Og hvorfor er det overhovedet relevante spørgsmål at stille? Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

4. Det diskursive selv ”A writer’s ’discoursal self’ is the impression – often multiple, sometimes contradictionary – which they consciously or unconsciously conveys of themself in a particular written text” (Ivanič : 25). • Som en flittig elev der afleverer til tiden • Som den nørdede elev • Som en elev der bare har styr på det hele, har overblik • Som en oppositionel elev der prioriterer kritik • Som en innovativ elev der søger andre udlægninger end den lærerautoriserede • Som en elev der går op i den æstetiske formgivning (forside, illustrationer, skrifttyper mv.) • Etc. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

5. Forfatterselvet ”Writers see themselves to a greater or lesserextent as authors, and present themselves to a greater or lesserextent as authors” (Ivanič: 26) • Krav i den samfundsfaglige diskurs til henvisning til samfundsvidenskabeligt anerkendte kilder, statistisk etc? • Positioneringsmuligheder for eleven: Som elev der skriver til læreren? • Som borger der skriver til politikere? • Som en politiker der vil fremme egne interesser? • Som debattør i en offentlig debat? • Som beslutningstager? • Som samfundsforsker? • Etc. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

6. Triademodellen Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

7. Tobleronemodellen Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

8. Sammenfatning af den lokale skoleskriftkultur på Susans folkeskole Hvordan påvirker de institutionelle rammer (skema, eksamen mv.) skriveundervisningen? • Eksamen har stor betydning for, hvilken form for skriftlighed, eleverne møder. Fag der ikke har skriftlig eksamen, har stort set heller ikke nogen erkendt skriftlig praksis. Der sættes lighedstegn mellem skriftlighed og verbalskriftlighed. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

9. Sammenfatning af den lokale skoleskriftkultur på Susans folkeskole Findes der fælles strategier og planer for progression i skriveundervisningen? • Den enkelte lærer lægger sine egne planer for sin egen klasse. Der findes fælles mål, men de er fastsat i læreplanen og ikke systematisk diskuteret blandt lærerne. Der er en tendens til, at den fælles beslutninger om portfolio glemmes i udskolingen. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

10. Sammenfatning af den lokale skoleskriftkultur på Susans folkeskole Ligger ansvaret for skriveundervisningen hos enkelte fag (dansk og engelsk) eller tager andre fag del i ansvaret? • Udskolingen er tydelig fagopdelt, og fagopdelingen fremtræder tydeligt i skemaet og i lærernes forståelse af, hvilke aktiviteter, der skal forgå i de enkelte lektioner. Ansvaret for skriveundervisningen ligger meget tydeligt hos dansklærerne. Det er ikke noget de andre fag beskæftiger sig med. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

11. Sammenfatning af den lokale skoleskriftkultur på Susans folkeskole Dominerende forståelser af skriftlighed og skrivning, blandt lærerne • Skriftlighed forstås som verbalskriftlighed, og genrer, sproglig udvikling og sproglig korrekthed, er de centrale fokusområder. Der er dog sprækker i denne forståelse, som viser sig, når lærerne bliver spurgt direkte om brug af sms og andre digitale skriftformer. Men lærerne inddrager dem ikke i undervisningen på anden måde end ved at præcisere, hvor de ikke hører til. • Flere lærere arbejder imidlertid med andre udtryksformer end traditionel tekst, fx video, men de kobler det ikke af sig selv med tekstbegrebet eller skriveaktiviteter. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

12. Sammenfatning af den lokale skoleskriftkultur på Susans folkeskole Hvilken betydning tillægges skriftlighed? • Mundtlighed tillægges større betydning for elevernes læreproces end skriftlighed. Det forklares ikke hvorfor, men det er et gennemgående træk, som næppe kun har med eksamen at gøre. Det fremføres af lærerne som en selvfølgelighed, der ikke har brug for argumentation. Kun når der spørges direkte til det, reflekterer lærerne spørgsmålet. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

13. Sammenfatning af den lærerfaglige skriftkultur på Susans folkeskole • Undervisning i skriftlighed er et anliggende for danskfaget • Grammatisk korrekthed • Fokuseret respons i samarbejde med eleven • Forskellige genrer – dog mest essay • Skrivning for at udvikle kompetencer, dog ikke nogen stærk sondring mellem læse- og skrivekompetence • Refleksionsskrivning • Engelskfaget har en vis skriftlig undervisning • I øvrige fag og i tværfaglige projekter har skriftlighed primært en støttefunktion i forhold til mundtlighed. (udfyldningsøvelser, svar-på-spørgsmål) Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

14. Elevskriftkultur og ungdomsskriftkultur • En teknisk it-kompetence som er udviklet i ungdomskulturen finder vej ind i klasseværelset via eleverne, der går foran i implementeringen af det nye skriftlige medium, e-tavlen, i hvert fald hvad angår det tekniske. Men lærerne var restriktive i brugen • De elektroniske tavler var en form for kampzone mellem elementer fra elevskriftkulturen på den ene side og elementer fra hhv. den lærerfaglige og den lokale skoleskriftkultur på den anden. • I frikvartererne kørte de elektroniske tavler for fuld udblæsning. Det var mest musikvideoer og forskellige andre klip fra YouTube, der kørte uafladeligt. Her var ikke meget elevskrift-kultur at spore, snarere en rendyrket ungdomsskriftkultur Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

15. Googleoversættelse som elevens læringsressource • Eleverne skulle finde en tysk sang på nettet og oversætte den til dansk. • En elev, som jeg fulgte fandt en sang, som hun lavede en googleoversættelse af, så hun kunne forstå teksten. Hun arbejdede så i en vekselvirkning mellem den danske og den tyske tekst. • Læreren havde tydeligvis ikke tænkt over den arbejdsform. Og for hende repræsenterede metoden en form for snyd. • Men man kan argumentere for, at eleven gør det eneste fornuftige, nemlig benytter sig af de redskaber, der er til rådighed, og som kan hjælpe hende med at løse opgaven. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

16. Elevskriftkultur på Nordvestskolen • Hvis vi skal sammenfatte elevskriftkulturen, må det være, at det er den mindst sammenhængende og mindst etablerede af de tre skriftkulturer. Elevskriftkulturen kan ikke betragtes som så stabil, som de to andre. • Det betyder ikke, at den ikke øver indflydelse på skrivehændelserne i skolen, jf. eksemplet med googleoversættelse. • Elevskriftkulturen kan udgøre, som vi kan se med introduktionen af de elektroniske tavler, en meget nyskabende impuls. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

17. Susan og skrivning i 1.g 1. Overgang fra folkeskole til gymnasium er en overgang fra en mundtlig til en skriftlig skole 2. Samfundsfag er meget svært og ikke så spændende længere – faktisk er der tale om en total omvæltning! Begyndelsen af 1. g. Undervisning på engelsk i samfundsfag betyder, at der refereres til en samfundsmæssig kontekst, som Susan ikke kender 3. 4. Dansk er som det plejer at være Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

18. Susan og skrivning i 1.g 5. Matematik og fysik har været sjovt og spændende at arbejde med skriftligt - måske fordi fagene har tilbudt stramme genremæssige rammer Computeren som skriveredskab er en revolution som skole og elever er overens om – noter på one-note 6. Susan benytter sin mor som ressourceperson i forhold til at ’knække’ den samfundsfaglige kode, dvs. at komme ind i den faglige diskurs 7. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

19. Susan og skrivning i 1.g 8. Skrivning er et redskab til faglig fordybelse og eller sproglig udvikling Begyndende metablik på egen skrivning i slutningen af 1. g – ansats til at genvinde interessen for samfundsfag 9. 10. Susan siger, at hun godt kan spørge kammeraterne om noget i forbindelse med en skriftlig opgave på Facebook, men hun spørger altid én bestemt. Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

20. Hypotese om faglige positioneringsmuligheder der tilbydes eleven i skriveordrer i samfundsfag? – muligheder for udfoldelse af forfatterselvet! • Som loyalist • Som vælger, der skal informeres/oplyses • Som deltager i samfundsmæssige processer • Som self governor Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

21. Hypotese om faglige positioneringsmuligheder der tilbydes eleven i skriveordrer i samfundsfag? – muligheder for udfoldelse af forfatterselvet! • I forhold til stat/nation • Som loyalist • I forhold til demokrati Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

22. Hypotese om faglige positioneringsmuligheder der tilbydes eleven i skriveordrer i samfundsfag? – muligheder for udfoldelse af forfatterselvet! • Demonstrere viden om forfatning og regler • Som vælger • Demonstrere viden om politiske, økonomiske og sociale spørgsmål Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

23. Hypotese om faglige positioneringsmuligheder der tilbydes eleven i skriveordrer i samfundsfag? – muligheder for udfoldelse af forfatterselvet! • Bidrage med løsninger til konkrete samfundsmæssige problemer • Som deltager • Deltage i den samfundsmæssige (soc, pol, øk) debat Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen

24. Hypotese om faglige positioneringsmuligheder der tilbydes eleven i skriveordrer i samfundsfag? – muligheder for udfoldelse af forfatterselvet! • Samfundskritiker • Som selfgovernor • Samfundsinnovator i ‘statsfrie’/’statssvage’ rum lokalt og globalt (agere selvstændigt og demokratisk i forhold til senmoderne staters styringsproblemer – ngo’er, lokale borgerinitiativer) Workshop - skriveridentitet Torben Spanget Christensen