Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx kvaliteter og udfordringer ’Man bliver forberedt til den virkelige verden’

1. Midtvejsseminar • Læringsmiljø på hhx • kvaliteter og udfordringer • ’Man bliver forberedt til den virkelige verden’ • – om hhx-elevernes opfattelse af anvendelighed i handelsgymnasiet • Pointer, dilemmaer og udfordringer • Ved videnskabelig assistent, Arnt Louw Vestergaard • Center for Ungdomsforskning • Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet • Projektleder, Professor Birgitte Simonsen • Videnskabelig assistent Rikke Brown

2. Formålet med undersøgelsen • At afdække hvilke interesser og forestillinger hhx-eleverne kommer til uddannelsen med, hvilke forhold, der har fået dem til at søge hhx, hvad de tror hhx handler om, hvordan de gerne vil lære og hvilke forestillinger de har om, hvad de skal bagefter. • At afdække om der er forskellige forståelser af, hvad hhx er, og hvad det vil sige at gå på hhx, hos elever, lærere og i uddannelsens indhold og arbejdsformer. • At undersøge hvilken indflydelse studiemiljø, sociale relationer og erhvervsarbejde har for elevernes uddannelsesforløb. • At undersøge hvordan undervisningen på hhx kan styrke overgangen til de videregående uddannelser.

3. Rie, en 2. års elev fortæller om anvendeligheden ved hhx: Det er et sted som handler meget om økonomi og hvordan du starter en virksomhed op og hvordan du lærer de forskellige ting, øh, hvad man skal tage højde for når det er du skal starte ny virksomhed op. Så har jeg sagt, at man bliver forberedt til den virkelige verden, altså når du er færdig med hhx, så kan du en masse viden om diverse ting og så lære man en masse modeller man kan bruge Tais, 2. års elev: Jamen, det var måske nok det, at der kom nogle eksempler fra hverdagen og, at jeg kunne se, man faktisk kunne bruge det til noget i sit virkelige liv.

4. Udvalgte parametre, der var afgørende for elevernes valg af hhx. Procentandel af elever, der er enig og helt enig.

5. ”Hvad kan du bedst lide ved hhx” - udvalgte parametre Procentandel af elever, der er enig eller helt enig.

6. Hvad vaklede tvivlerne imellem? (tal i procent af samlede antal tvivlere)

7. Frederikke, en 3. års elev fortæller om sine overvejelser da hun valgte hhx: Frederikke: Jeg tror, at det mest almindelige, som jeg selv tænker, det mest almindelige er at vælge det almene gymnasium. Og så derfor tror jeg, at dem der tager handelsskolen, at de kan godt være i tvivl. Nu vælger jeg også bare, f.eks. fordi der var nogen fag, jeg ikke gad på det almene. Og jeg vidste egentlig ikke, om det var det, jeg gerne ville. Int: Så du var også lidt i tvivl? Frederikke: Ja, men er også blevet tilfreds med det. Int: Hvad er det, der har gjort så, at du er blevet tilfreds med det? Frederikke: Det er nok bare, at der er mange af fagene altså, de har en relevans og en sammenhæng og noget, man kan se, man kan bruge videre

8. I samtalen mellem tre 2. års elever er temaet netop fagene og intervieweren spørger ind til, hvad det er for nogle fag, de synes er nye og spændende: Joakim: Altså, det er jo bare de fag, som man ikke har haft i folkeskolen. Virksomhedsøkonomi, international økonomi, kulturforståelse til en vis grad og så afsætning. Har vi andre nye fag? Niklas: Også IØ. Joakim: Ja IØ, men det er jo bare sådan, det var i hvert fald grunden til, at jeg valgte det, det var noget, som interesserede mig, og så ja, så synes jeg også det er spændende. Og når så det er spændende, så engagerer det ligesom også en, så følger man mere med i timerne, man følger mere med i hvad læreren siger, fordi når man selv kan sige: Nå ja okay det og det og det, i stedet for sådan noget biologi, hvor man skal sidde og snakke om en kats liv, ej jeg ved det ikke (griner lidt). Det er bare ikke lige det, der interesserer en, og så gider man sgu nok heller ikke at høre efter

9. Signe, 1. års elev: Signe: Her der lærer du afsætning og du lærer at sælge og reklamere osv. og det kan du jo bruge direkte bagefter. Så jeg tror måske også det er en lidt lettere udvej, hvis man gerne vil inden for handel jo. Jeg tror også jeg sammenligner det lidt med at tjene gode penge, jeg ved ikke hvorfor altså. Jeg tænker bare hhx, altså det er bare lig med gode jobs og penge.

10. Hvad regner eleverne med at gøre, når de er færdige med hhx?

11. Hhx – uddannelse til job og til videreuddannelse - Spørgsmål og udfordringer: • Bliver hhx-elevernes almene dannelse og studiekompetencer støttet og udviklet tilstrækkeligt eller er der plads til forbedringer på denne front? • Bliver eleverne støttet og hjulpet tilstrækkeligt undervejs i uddannelsen i deres søgning og orientering mod videreuddannelse? • Hvordan kan man dels bibeholder og styrke de unikke kvaliteter handelsgymnasieuddannelsen har i erhvervsfaglig retning og samtidig tydeliggøre og understøtter udviklingen af elevernes almene dannelse og studiekompetencer?

12. To 2. års hhx-elever diskuterer her vejledernes rolle i valget af ungdomsuddannelse: Int: Når I siger, der bliver lagt op til i folkeskolen, at det er gymnasium, hvem er det der gør det? Alle: Studievejlederne. Rie: De siger, du kan bruge stx til mere, det kan du ikke med hhx, selvom de begge er gymnasiale uddannelser og de er lige gode. Alberte: Selvfølgelig, hvis du vil være biolog eller et eller andet, der opfinder ting eller sådan noget, så skal du da selvfølgelig ikke gå her måske, men det er jo en ud af en million job. Shawn: Det er selvfølgelig rigtig nok, men da jeg gik fra folkeskolen af fik jeg at vide: Ja, men i skal vælge gymnasiet med mindre I ved, I skal inden for erhvervslivet.

13. 2. års elev om det, at lærerne har erhvervserfaring: Shawn: Jeg synes vores lærer han er super professionel og han har styr på det og så har han selv været ansat i masser af virksomheder i marketingsafdelinger og har skrevet en af vores lærebøger, så han er nærmest lærebogen ikk’ og han er super god. Jeg har stor respekt for ham, han er en rigtig god lærer En VØ-lærer om at bruge eksempler i undervisningen: Henriette: Men altså, det er selvfølgelig bedst hvis man kan mærke engagementet, og at de er på, ikke. Og så hele tiden se på noget konkret fra virkeligheden, ikke også, bruge nogle konkrete virksomheder, tage nogle konkrete eksempler 1. års elever om lærere, der ikke har erhvervserfaring: Kasper: jeg kunne godt tænke mig at nogle af lærerne havde lidt mere handelserfaring, og sådan ligesom rigtigt vidste hvordan det var at være ude på en ny virksomhed ikk.

14. 2. års elev om matematik: Allan: Som der også blev sagt i klassen her den anden dag, så synes jeg også, man mangler lidt at få at vide, hvad det egentlig er, vi kan bruge det til. For en eksponentiel funktion – jeg har jo ingen anelse om, hvad fanden jeg skal bruge det til, og det er jo også med til at få det til at være lidt kedeligt, for hvad fanden skal jeg egentlig bruge det til? Men selve læreren er jo virkelig, virkelig dygtig, og jeg tror snart, han skriver sin egen matematikbog, for han er ret utilfreds med den, vi har nu. Så læreren han kunne ikke være meget bedre. Han er næsten for god nogle gange! Det går næsten lige lidt for hurtigt!

15. Observation af en matematiktime på 2. år: [Læreren regner på tavlen. Af og til spørger han eleverne, hvad han skal gøre for at komme videre. Matematikundervisningen gives mening i forhold til eksamen / prøven: Læreren: ”Sådan og sådan skal I gøre til prøven”. 3 mp skal reduceres. Mp + mb Via lidt dialog og elevinddragelse nås:3p P+b Læreren ”en åndsvag opgave – men sådan løses den!”]

16. Maria, en 2. års elev om hendes oplevelse af danskfaget: Maria: Jeg kan slet ikke se hvad jeg skal bruge det til altså overhovedet. Hvorfor det er interessant for mig? Jeg kunne sagtens gå igennem uden at vide altså hvem Steen Steensens Blicher er

17. To 1. års elever om et projektarbejde, der ikke var en god læringsoplevelse: Lene: Et jeg synes var skidt, var det sidste vi havde. Hvor vi skulle det der med egen virksomhed. Jeg synes bare… jeg vidste ikke rigtig hvordan man skulle komme i gang. Charlotte: Det var svært. Jeg synes den oplevelse læreren… de havde ikke rigtig… de kom bare med 'lav jeres egen virksomhed'! Int.: Ja. Charlotte: Vi stod bare sådan lidt Lene: Jeg synes bare vi var dårligt informerede. Charlotte: Ja, rigtig dårligt. Og til sidst så kom læreren og så skulle du måske have gjort det sådan sådan og sådan. Vi vidste jo ikke hvordan vi skulle gøre altså. Så havde jeg sagt vi måske kunne tage et eksempel, inden vi skulle i gang med en opgave. Fx sådan sådan og sådan det er nogle de tidligere år har lavet. Og sådan kunne I gøre og det er de krav I har og sådan sådan sådan det er det I skal komme ind på. Det synes jeg overhovedet ikke det var. Lene: Ja, især når vi jo ikke har haft om sådan noget før. Så sætter du dig ned og laver din egen virksomhed. Okay! Charlotte: Og laver regnskab og jeg ved ikke hvad. Lene: Og I har ikke brugt nok teori! Jamen vi vidste ikke hvor meget teori vi skal bruge. Vi skal jo lave din egen virksomhed og beskriv den, og sige hvordan I gerne vil have den, så der er bare lidt svært at vide hvor mange sider teori, de gerne vil have, og hvor meget bilag, og hvor meget generelt de gerne vil have

18. Rikke, matematiklære – om vanskelighederne med at relaterer faget til de andre fag: Rikke: Jamen jeg synes da en god time, det er en hvor jeg kan vise nogle eksempler, hvor de kan bruge det til noget. Og det er rigtig svært i matematik, der er ikke meget de kan bruge det til. Altså, det er der også… det kommer der fokus på, det skal kunne anvendes meget mere i de andre fag, eller dvs. det kan også, de andre fag skal anvende det meget mere [griner]). Og det komme de til her i fremtiden, fordi vi skal ikke bare stå helt alene og så sige, at det… altså de skal kunne se relevansen af det og det kan de ikke nu, og det synes jeg er svært, og dvs. en god time er jo en hvor jeg kan vise noget af det, hvor de synes: Nå men nu, det kan jeg godt se. Og jeg tror det ville kunne blive meget bedre, hvis man i fremtiden virkelig kunne sige, der kan du se, det kan blive brugt i de andre fag. Altså, du skal kunne det her for at kunne nogle af de andre fag…

19. Anvendelighed, fag og tværfaglighed - Spørgsmål og udfordringer: • Hvad er en god hhx lærer? • Hvordan kan og skal undervisningen gøres relevant for eleverne? • Hvilke former for anvendelighed skal og kan undervisningen på hhx vurderes på baggrund af? • Hvordan synliggøre man anvendeligheden af alle fagene for hhx-eleverne? • Hvordan håndterer man elevernes afvisningsstrategi over for fag, de ’dømmer ude’ på baggrund af et snævert anvendelighedskriterium? • Hvordan skabe man gode læringsforløb, der rummer muligheder for at fagene indgår i hinanden på meningsfulde måder • Hvordan kan man sikre, at eleverne ser sammenhæng i deres uddannelse, også på tværs af fagene?

20. Hhx’ profil i feltet af gymnasieuddannelser: - Spørgsmål og udfordringer: • Hvad betyder det, at hhx er en mønsterbryderuddannelse – hvilket mønster kan og skal brydes? • Hvordan kan hhx positionere sig i feltet af ungdomsuddannelser? • Hvordan kan man bibeholde hhx’ styrke som mønsterbryderuddannelse med et særligt erhvervsrettet og merkantilt perspektiv og samtidig indarbejde en mere almen dannende og studieforberende dimension i den handelsgymnasiale uddannelsen?