Young Arbitrators Copenhagen 1. maj 2014

1. Young Arbitrators Copenhagen1. maj 2014 Voldgiftsaftaler – vedtagelse, fortolkning, gyldighed Professor, dr. jur. Torsten Iversen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet

2. Grundlaget for voldgiften Aftalen eller loven? Loven må ikke udelukke, at tvisten kan afgøres ved voldgift Aftalen skal bestemme, at tvisten er undergivet voldgift »Loven« omfatter voldgiftsloven og alle mulige speciallove »Aftalen« indebærer et krav om, at parterne har indgået en aftale, her-under vedtaget en voldgiftsklausul

3. Udelukkelse af voldgift (1) Voldgiftslovens (VGL) § 6: »Tvister i retsforhold, som parterne har fri rådighed over, kan afgøres ved voldgift, medmindre andet er bestemt« I indispositive sager er voldgift udelukket (f.eks. ægteskabssager) Voldgift er ikke udelukket i sager, blot fordi reglerne på området er præceptive

4. Udelukkelse af voldgift (2) VGL § 6 er »grundloven« om arbitrabilitet Eksempler: Ved voldgift kan et patent ikke erklæ-res ugyldigt, men det kan være nødvendigt at tage stilling til patentets gyldighed (forudsætningsvis) Ved voldgift kan der (naturligvis) ikke pålægges bøder for overtrædelse af konkurrence-lovgivningen, men det kan være nødvendigt at tage stilling til, f.eks. om en klausul er ugyldig som stridende mod konkurrencelovgivningen

5. U 1999.829 H • Foreningsvoldgift pålagde apoteker 20.000 kr. i bøde for 3 vedtægtsovertrædelser, der reelt angik prisfastsættelse ifølge en bkg. udstedt iht. apotekerloven • Højesteret: »Disse bindende forbrugerpriser er fastsat som led i den samlede offentligretlige regulering af apotekervæsenet i Danmark. – Afgørelsen af, hvorvidt en sådan offentligretlig regulering, der i det væsentlige må antages at varetage almene interesser, er overtrådt, findes ikke at kunne afgøres ved en foreningsvoldgift som den foreliggende«. • Se Oluf Engell i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard (2003) s. 107 ff.

6. Udelukkelse af voldgift (3) VGL § 1, stk. 5: tvister undergivet faglig voldgift eller andre »specialvoldgifter« – her er det voldgift, men voldgiftsloven finder ikke anvendelse VGL § 7, stk. 2: forudgående aftale om voldgift i forbrugerforhold I andre love – f.eks.: Lejelovens § 112a (boligretten) SØL § 429

7. Forskellige former Bortset fra faglig voldgift (jf. ovenfor) omfatter VGL alle former for voldgift med sæde i Danmark: National og international Almindelig voldgift og foreningsvoldgift Ad hoc og institutionel voldgift Mundtlig og skriftlig aftalt voldgift (mærk dog f.eks.: SØL § 311, stk. 1) Visse af bestemmelserne i VGL finder endog anvendelse, selv om voldgiften (endnu) ikke har sæde i Danmark, jf. VGL § 1, stk. 2

8. Aftalen – og prøvelsen heraf Hvem afgør, om der foreligger en aftale om voldgift? Hvori kan problemerne med aftalen bestå? Vedtagelse: Er voldgiftsklausulen overhovedet aftalt mellem parterne? Fortolkning: Omfatter klausulen den konkrete tvist, eller gør den ikke? Gyldighed: Er aftalen og/eller voldgiftsklausulen gyldig?

9. De internationale doktriner Doktrinen om Kompetenz-Kompetenz Doktrinen om severability (separability) Ad (1): Voldgiftsretten afgør selv (i første omgang) sin kompetence Ad (2): Ugyldighed af kontrakten som sådan indebærer ikke automatisk, at den deri indeholdte voldgiftsklausul er ugyldig

10. VGL § 16, stk. 1 »Voldgiftsretten afgør spørgsmål om sin egen kompetence, herunder indsigelser mod voldgiftsaftalens eksistens eller gyldighed. En voldgiftsklausul, der udgør en del af en kontrakt, anses i denne sammenhæng for en selvstændig aftale uafhængig af kontraktens øvrige dele. En afgørelse fra voldgiftsretten om, at kontrakten er ugyldig, medfører ikke i sig selv, at voldgiftsklausulen er ugyldig«.

11. VGL § 8 – i grove træk Domstolene afviser sagen, hvis voldgift er aftalt, medmindre aftalen er ugyldig eller »af andre grunde ikke kan gennemføres« Voldgift kan ikke saboteres ved at anlægge en ordinær retssag forinden – voldgifts-retten kan gennemføre sagen u.a.o. Hvis voldgiftssagen anlægges først, kan domstolene kun tage stilling til spørgsmålet, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift (ikke spørgsmål om vedtagelse, fortolkning og gyldighed)

12. VGL § 16 – i grove træk Indsigelser mod voldgiftsrettens kompetence skal fremsættes over for voldgiftsretten snarest muligt og kan ikke »gemmes« til senere tilsidesættelsessag Voldgiftsretten kan træffe separat afgørelse om sin kompetence eller afgøre alt samlet En separat afgørelse skal indbringes for domstolene inden for 30 dage Indsigelser kan som sagt ikke »gemmes«, men to bevares dog: (1) manglende arbitrabilitet og (2) uvidende forbruger

13. Domstolenes indstilling til voldgift Tidligere var voldgiftsklausuler undertiden overraskende, ensidige og urimelige Voldgift ansås at indebære et afkald Der krævedes derfor klar vedtagelse og klar og utvetydig ordlyd Efter 2005-loven er stillingen en helt anden: Vi har én og samme lov for national og international voldgift. Den bygger på en modellov. PAS PÅ MED GAMLE DOMME! Forbrugerforhold er reelt ude af billedet Der er ikke tale om afkald, men om et valg

14. Vedtagelse Der gælder et alm. vedtagelseskrav – ikke skærpet, ikke lempet, jf. Anders Ørgaard: Voldgiftsaftalen (2006) Vedtagelseskravet afhænger af livsområdet (ved f.eks. entreprise er det meget lavt) Voldgiftsklausulen skal være blevet aftaleindhold klausul i et underskrevet aftaledokument klausul i et dokument, hvortil der henvises i et underskrevet aftaledokument udveksling af dokumenter – opfordring, tilbud, accept, ordrebekræftelse, faktura, modstridende standardvilkår (battle of forms)

15. Vedtagelses- eller fortolkningsproblem? • Der står to forskellige ting i to forskellige dokumenter: U 1998.1027/1 Ø om K/S: Tegningsaftale: Sø- og Handelsretten. Vedtægterne: voldgift. – Voldgift ej klart aftalt. • U 2013.3044 ØLK om A’s alm. salgs- og lev.bet. med værnetingsangivelse og henv. til AB 92. B ønskede voldgift, men fik nej. • Der står to forskellige ting i ét og samme dokument: U 2001.2103 SH (arbitration / court) og Cour de Cassation-afgørelse omtalt af Jesper Lett i Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2013 s. 193 ff.

16. Jura og logik U 2013.61 V: Entreprenør E hævdede at have en (mundtlig) aftale med byggefirma B. Der var enighed om, at en aftale ville være omfattet af AB 92. B påstod afvisning fra domstolene, men fik ikke medhold. Kan E hævde, at der er en aftale, og alligevel gå til domstolene? Kan B hævde, at der ikke er en aftale, og alligevel kræve, at sagen skal afgøres ved voldgift?

17. U 2009.967 H (1) Aftale mellem reklamebureau (R) og kunde (K) underskrevet hhv. 7. og 10. januar 2002 Der var på forsiden af det underskrevne aftaledokument (4 sider i alt) henvist til »DRB’s Retningslinier ... samt de særlige bestemmelser, der fremgår af nedenstående« Samarbejdsaftalens første side bar overskriften »SÆRLIGE BESTEMMELSER«, der var udfyldt med skrivemaskine, mens de øvrige sider – også med overskriften »Særlige bestemmelser«, var fortrykte K bestred at have modtaget DRB’s Retningslinier R kunne ikke fremlægge et følgebrev

18. U 2009.967 H (2) Landsrettens tre dommere var enige om, at det ikke i sig selv var bevist, at retningslinjerne var modtaget af K; en dommer fandt dog, at K’s efterfølgende adfærd sandsynliggjorde, at K kendte eller burde kende retningslinjerne, der derfor indgik i aftalegrundlaget. Højesteret fandt i enighed, at det med tilstrækkelig klarhed fremgik, at retningslinjerne var gældende. Der henvistes til, at der var tale om et aftaleforhold mellem professionelle parter. Højesteret udtalte, at resultatet bestyrkedes af K’s efterfølgende adfærd (korrespondance i forår 2003, først indsigelse i september 2003)

19. HK af 6. februar 2014 (1) Sag 232/2013 Udenlandsk selskab B fik sit skib repareret hos dansk skibsværft F F havde inden aftaleindgåelse fremsendt tilbud med henvisning til »general conditions drawn up by Danish Maritime [D]« D kaldte sine alm. bet. for »General Conditions for Ship Repairs and Conversions« F havde ikke udleveret betingelserne til B, de havde ikke været drøftet, og B havde ikke tidligere indgået aftaler om reparation af skibe i Danmark Vilkårene fremgik ikke af F’s hjemmeside

20. HK af 6. februar 2014 (2) Højesteret refererer først de anførte omstændigheder og anfører dernæst: »På denne baggrund og under hensyn til, at F ikke med rette kunne forvente, at B kendte D’s almindelige betingelser eller med den ufyldestgørende henvisning hertil uden vanskelighed kunne få adgang hertil, finder Højesteret, at D’s standardbetingelsers vilkår om voldgift, uanset at der er tale om et aftaleforhold mellem professionelle parter, ikke er vedtaget af parterne« (udh. her). NB: klart ikke agreed document; særlig kvitteringsordning ej anvendt; google-søgning på D ville ikke umiddelbart føre til noget

21. Fortolkning Neutral fortolkning, jf. Henrik Bechmann og Jakob Nolsøi UfR 2008 B s. 411 ff. U 1997.568 H: I marts 1993 indgik A som lejer og B som udlejer en bareboat-charteraftale vedrørende et skib og en indsejlingsaftale om A’s løbende salg af sand og grus til B. I november 1993 indgik parterne en administrationsaftale, hvorefter »…tvister, der udspringer af nærværende aftale«, skulle afgøres ved voldgift. Tvister om aftalerne fra marts 1993 ikke med sikkerhed undergivet voldgift.

22. Fortolkning U 1992.4 V: Voldgiftsklausul i vedtægterne for et interessentskab I var af generel karakter og angik konflikter mellem I og den enkelte interessent. Da en interessent M var blevet ekskluderet som interessent, fandtes klausulen ikke med fornøden klarhed at afskære M fra at søge en tvist med I afgjort ved de ordinære domstole. M gjorde gældende, at han var ekskluderet med urette!

23. U 1986.318 H Spørgsmålet om, hvorvidt en direktør som følge af sine forhandlinger med andre var bortvist med rette, og om han havde krav på løn i opsigelsesperioden og på visse andre beløb fra perioden forud, fandtes ikke som af arbejdsgiveren hævdet at være omfattet af en voldgiftsklausul, hvorefter »tvister om kontraktens forståelse, fortolkning og/eller udfyldning«, var underkastet voldgift Denne afgørelse kan næppe være udtryk for gældende ret længere

24. Fortolkning – og kravets art (1) En hyppig anvendt formulering er »enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med [eller: udspringe af] denne aftale« Hvad så med erstatningskrav, der slet ikke støttes på kontrakten, men på regler om erstatning uden for kontrakt? I hvert fald i nogle tilfælde må sådanne krav anses for opstået i forbindelse med kontrakten – eller at udspringe af denne En noget vaklende dansk retspraksis Teorien ikke ganske klar, se f.eks. Ørgaard: Voldgiftsaftalen (2006) s. 226 og s. 235

25. Fortolkning – og kravets art (2) VGL § 7, stk. 1, 1. pkt: »Parterne kan aftale voldgift for allerede opståede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold i eller uden for kontraktforhold« I USA har man anlagt en vid fortolkning af formuleringen »relating to the terms of the present contract «, jf. McDonnell-Douglas v. Kingdom of Denmark »arising out of« går måske videre end »arising under«; »in relation to« er nok på linje med »in connection with«

26. U 2000.897 H IKEA ophørte i 1997 med at aftage puslepuder fra sin hidtidige leverandør, D, der anlagde retssag for at få fastslået, at IKEA havde handlet i strid med markedsføringsloven og skulle betale erstatning, idet IKEA havde markedsført et kopiprodukt. IKEA påstod afvisning, da D i 1994 havde underskrevet IKEA’s indkøbsbetingelser, der indeholdt en voldgiftsklausul. Højesteret tiltrådte, at tvisten ikke med den fornødne sikkerhed var omfattet af den påberåbte voldgiftsklausul, og at IKEA’s påstand om sagens afvisning allerede af denne grund ikke kunne tages til følge.

27. U 2008.2441 SH Anpartshaveroverenskomst, hvorefter »alle tvistigheder, der udspringer af denne overenskomst,« skulle afgøres ved voldgift, udelukkede ikke almindeligt søgsmål om erstatningsansvar iht. lovbestemmelse om ledelsesansvar »Afgørende herfor er at kravet bygger på den anførte ansvarsbestemmelse og således vedrører erstatning uden for kontrakt. Et sådant søgsmål er ikke omfattet af voldgiftsbestemmelsen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder...«

28. U 2013.2338 H (1) Det statslige afviklingsselskab F, der havde overtaget banken E efter dennes økonomiske sammenbrud i 2008, havde anlagt sager med krav om erstatning mod to tidligere under-direktører i E, A og B, idet F anførte, at A og B havde handlet ansvarspådragende over for E forud for sammenbruddet.

29. U 2013.2338 H (2) »4. ØVRIGE BESTEMMELSER 4.1. Denne aftale indgås til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav …, herunder ifølge den ansættelses-kontrakt som … og den lovgivning som i øvrigt regulerer parternes forhold. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at parterne kan rette krav mod den anden part vedrørende eventuelle krav, som parten hverken kendte eller burde kende ved aftalens underskrift. 5. AFGØRELSE AF TVISTER 5.1. I tilfælde af uoverenstemmelser mellem aftalens parter herunder uoverstemmelser om aftalens fortolkning og forståelse, er parterne berettigede og forpligtede til at begære uoverensstemmelserne løst ved voldgift«.

30. U 2013.2338 H (3) Landsretten fandt »uanset ordlyden«, at F kunne gøre kravet gældende ved de almindelige domstole, da det lå helt uden for forudsætningerne ved aftalens indgåelse. Landsretten lagde herved også vægt på, at fratrædelsesaftalerne på E’s side var indgået af personer, der også var sagsøgt. Højesteret udtalte, at voldgiftsklausulen i fratrædelses-aftalerne efter ordlyden omfattede den erstatningssag, som F havde anlagt mod A og B. Der var ikke ud fra forudsætningssynspunkter grundlag for at nå til et andet resultat.

31. Retshistorie: utrykt HRK fra 1994 Kendelsen (sag 206/1994) er omtalt af Jakob Juul og Peter Fauerholdt Thommesen: Voldgiftsret, 2. udg. (2008) s. 107: B’s forsikringsselskab S udbetalte erstatning for brandskade og anlagde sag mod entreprenør E E påstod afvisning under henvisning til AB 72 (»...tvister i anledning af arbejdet...«) »Højesteret tiltræder, at [S] ved at erstatte brandskaderne er indtrådt i bygherrens ... eventuelle erstatningskrav mod [E] i henhold til [EAL] § 22, stk. 1 ... og at selskabets indtræden ikke støttes på krav efter entreprisekontrakten, som selskabet ikke har tiltrådt. Da [S] herefter ikke er forpligtet til at lade tvisten afgøre ved voldgift...«

32. Retshistorie: U 2013.1195 Ø (1) R var rådgivende ingeniør på B’s byggeri. ABR 89, hvis pkt. 9.0.1 lyder således, var aftalt: »Tvister imellem klienten og rådgiveren i anledning af løsningen af opgaven, jf. dog 9.0.3 [om honorartvister], afgøres endeligt og bindende af den i Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer (AB 72), § 31, hjemlede voldgiftsret i overensstemmelse med de for voldgiftsretten fastsatte regler«. Der skete skade på en naboejendom, for hvilken B anerkendte erstatningspligt.

33. Retshistorie: U 2013.1195 Ø (2) B’s forsikringsselskab, F, udbetalte erstatning og anlagde sag mod B’s rådgiver, R, og gjorde gældende, at R havde pådraget sig erstatningsansvar for skaderne på naboejendommen ud fra retsbruds-synspunkter og reglerne om erstatning uden for kontrakt. R påstod sagen afvist under henvisning til voldgiftsklausulen i ABR 89. Da kravet ifølge de fremsatte anbringender ikke støttedes på rådgiveraftalen mellem B og R, var F ifølge Østre Landsret ikke forpligtet til at lade sagen afgøre ved voldgift.

34. HRD af 11. april 2014 (sag 217/2013) 2 stk: sag 216/2013 og sag 217/2013 Sag 217/2013 = sagen afgjort ved U 2013.1195 Ø, der ændres, idet Højesteret udtaler: F subrogerer i B’s krav mod R og må rejse krav mod R på samme måde, som B skulle have gjort, dvs. ved voldgift At naboen havde givet F transport på sit erstatningskrav mod B efter at have fået det dækket af F, kunne ikke føre til et andet resultat R’s adgang til at kræve voldgiftsbehandling var ikke bortfaldet, fordi R havde medvirket til syn og skøn ved de almindelige domstole

35. HRD af 11. april 2014 (sag 216/2013) (1) F (har subr. R UR i B’s retsst.) Sagen udspringer af samme faktum som U 2013.1195 Ø, men angår F’s krav mod underrådgiver UR (altså springende regres / direkte krav)

36. HRD af 11. april 2014 (sag 216/2013) (2) »Det krav, der er rejst i denne sag, udspringer efter Højesterets opfattelse af en tvist om den tekniske rådgivers løsning af opgaven. Kravet ville derfor have været omfattet af voldgiftsbestemmelsen i begge rådgivningsaftaler. I en situation som den foreliggende, hvor der er en voldgiftsbestemmelse i begge rådgivningsaftaler, finder Højesteret, at B som bygherre ville have været bundet af voldgiftsbestemmelserne, hvis B efter selv at have betalt erstatning rettede et krav direkte mod UR for at blive friholdt for tabet. Højesteret finder herefter, at også F som ansvarsforsikrings-selskab er bundet af voldgiftsbestemmelserne«. »UR’s adgang til at kræve sagen behandlet ved voldgift kan ikke anses bortfaldet... [syn og skøn]«

37. Direkte krav Sml. U 1983.123 H, U 2001.2392 V, T:BB 2002.410 V, T:BB 2005.336 V og U 2006.1638 V. Sml. voldgiftskendelse af 13. januar 2014 om bobledæk Bygherre BH havde aftaler med storentreprenør SE og totalrådgiver TR, og sidstnævnte havde en aftale med underrådgiver UR BH indgik også aftale direkte med PR, der skulle projektere bobledækket PR engagerede UR som underrådgiver til denne aftale (anerkendt statiker skulle bekræfte) PR havde ansvarsbegrænsn. på 1 mio. kr. over for BH UR havde ansv.begr. på 80.000 kr. over for PR BH kunne rette et direkte erstatningskrav mod UR på 65 mio. kr. (!!!)

38. Fortolkning og uklarhed U 2001.2103 SH: Under overskriften »Arbitration« bestemt, at tvister »shallbesettled by court in Esbjerg, Denmark. The award of the court shall be final and binding upon the parties…« U 2012.3001 H:»7.00 Jurisdiction. 7.01 This Agency Agreement is governed by Danish Law and any claim or dispute arising hereunder or in connection herewith shall be determined by arbitration in Copenhagen in accordance with the terms of the Copenhagen Maritime Arbitrators Association in force and effect at the time of arbitration«.

39. Fortolkning – og uklarhed I beggedommeneantogesklausulen at være for uklartil at begrundevoldgift: I U 2001.2103 SH kandetnokdiskuteres, omvoldgiftvaraftalt (arbitration / court) I U 2012.3001 H kandetnæppediskuteres, atvoldgiftvaraftalt – se Ole Spiermanni U 2013 B s. 285 ff. og Jesper LettiErhvervsjuridiskTidsskrift 2013 s. 193 ff. VGL § 8 om uigennemførlighed »afandregrunde« forekommerikke at kunneanvendesi et sådanttilfælde

40. Gyldighed (1) Der findes ikke – så vidt ses – ikke nogen domme, hvor en voldgiftsklausul tilsidesættes som ugyldig efter de klassiske ugyldighedsregler i AFTL §§ 28-33 Der ses heller ingen eksempler på tilsidesættelse efter AFTL § 36 (og nu er det pga. forbrugerforbeholdet mindre relevant end tidligere) Der er nok størst chance / risiko i ansættelsesretlige sager, sml. U 2007.1682 Ø og Henrik Karl Nielsen i U 2008 B s. 295 ff.

41. Gyldighed (2) Det er ikke utænkeligt, vi engang får en helt traditionel ugyldighedssag, hvor der er aftalt voldgift, sml. U 1996.928 H (sælger af virksomhed havde handlet svigagtigt, og køber krævede erstatning af sin positive opfyldelsesinteresse) Langt de fleste problemer angår dog vedtagelse og fortolkning – ikke ugyldighed

42. Mediationsklausuler (1) Voldgiftsinstituttets standardformulering: »Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, herunder tvister vedrørende aftalens eksistens eller gyldighed, skal søges bilagt ved mediation ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indgivelsen af anmodning om mediation«.

43. Mediationsklausuler (2) »Mediationen er ikke til hinder for, at en part anlægger voldgiftssag i overensstemmelse med det anførte nedenfor, eller indleder andre retslige skridt i anledning af den opståede tvist«. »Hvis mediationen afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgifts-instituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg«.

44. Mediationsklausuler (3) Hvis det midterste afsnit »Mediationen er ikke til hinder for, at en part anlægger voldgiftssag i overensstemmelse med det anførte nedenfor, eller indleder andre retslige skridt i anledning af den opståede tvist«. udelades, hvad gælder så?

45. Flere parter Multiparty Arbitration – et emne i sig selv Man skal tænke over det, inden der er en tvist Der skal udvises megen omhu ved formuleringen af voldgiftsbestemmelsen Entreprise som eksempel AB 92 § 47 vil mange misunde os – men også den bestemmelse har sin pris: Indflydelsen på valget af voldgiftsdommerne er minimal

46. IBA Guidelines for Drafting…(1) I meget grove træk er retningslinjerne/rådene: Træf et valg mellem ad hoc og institution Vælg nogle regler og deres modelklausul Begræns ikke rækkevidden (scope), medmindre... Vælg et sted (sæde) – tænk praktisk/juridisk Fastlæg antallet af voldgiftsdommere Fastlæg udpegningsmåde mv. Angiv voldgiftens sprog Foretag et lovvalg og angiv det

47. IBA Guidelines for Drafting…(2) Der er også råd (og uddybende anbefalinger) vedr. mediation, multiparty og multi-contract arbitration: F.eks. vedr. flere parter disse to råd: Klausulen skal tage højde for, at der er flere parter, når det fastlægges, hvordan voldgiftsretten skal sammensættes Klausulen skal tage højde for de proceduremæssige komplikationer (intervention og adcitation)

48. Aftalevirkninger (1) En part kan hæve en voldgiftsaftale, hvis modparten ikke stiller den krævede sikkerhed Se U 1983.442/2 V og U 2009.248 SH samt Kr. Skovgaard Larsen og Fl. Kragh Hansen i U 2007 B s. 293 ff. og Niels Schiersing i U 2011 B s. 246 ff. En part kan hæve i andre tilfælde, hvor mod-parten væsentlig misligholder voldgiftsaftalen Ophævelsen gælder som udgangspunkt kun den konkrete tvist, jf. U 2009.248 SH, men kan gælde voldgiftsaftalen som sådan.

49. Aftalevirkninger (2) Hver af parterne antages at kunne frigøre sig for voldgifts-aftalen, hvis voldgiftsretten i væsentlig grad overskrider frister fastsat af parterne for gennemførelsen af sagen: U 2003.2412 V: Sagsøger var frigjort for voldgiftsaftale, da voldgiftssag, der indledtes 20. nov. 2000 ikke var klar til forhandling i juni 2002, og da dette ikke kunne bebrejdes sagsøger, men skyldtes sagsøgtes forsinkelse med afgivelse af svarskrift og voldgiftsrettens forsømmelse af at tilrettelægge en procedure med henblik på gennemførelse af sagen. For at en part kan frigøre sig, må det dog kræves, at modparten har hovedskylden (urimelig trænering)