170 likes | 331 Views
1. maj – Derfor. 1. maj er arbejderbevægelsens internationale demonstrations- og festdag. 1. maj demonstrerer arbejdere over det meste af verden for bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed.
E N D
1.maj – Derfor • 1. maj er arbejderbevægelsens internationale demonstrations- og festdag. • 1. maj demonstrerer arbejdere over det meste af verden for bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed. • 1. maj blev holdt for første gangi 1890. Beslutningen blev truffet 14. juli 1889 (Bastilledagen) i Paris, hvor repræsentanter for den europæiske arbejder-bevægelse var samlet til to kongresser.
Forudsætningerne for 1. maj • ”Proletarer i alle lande: Foren jer”. Det kommunistiske manifest af Karl Marx og Friedrich Engels, 1848. • Blodige revolutioner i Europa, hvor de gamle konservative regimer bliver styrtet. • Kapitalisme og industrialisme skærper klassemodsætningerne. • Arbejderklassen organiserer sig som værn mod udbytning og elendige arbejdsforhold. • 1. Internationale, 1864. Pariserkommunen – et socialistisk eksperiment, 1871.
Dansk arbejderbevægelse • Den Internationale Arbejder-forening for Danmark – stiftet 15. oktober 1871 på initiativ af Louis Pio. • Slaget på Fælleden, 5. maj 1972. Den første store arbejder-demonstration i Danmark. • Den første arbejderkongres, 1876. Socialdemokratisk Forbund, 1878. • Til start er parti og fagbevægelse samlet. I 1880’erne skiller fagbevægelsen sig ud med egen central ledelse. Parti og fagbevægelse arbejder dog fortsat tæt sammen.
1. maj i Danmark • 1. maj 1890 – demonstration på Nørre Fælled i København med 30.000 deltagere. • Arbejderbevægelsen fremfører kravet om 8 timers arbejdsdag: ”8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile”. • 1. maj 1900. Politiet tillader demonstration i gaderne med røde faner og musikkorps i spidsen. • 1905. Den første ”stjernedemonstration”.
8-timers arbejdsdagen indføres • 1914 – 1920. Splittelse i den europæiske arbejderbevægelse på grund af 1. verdenskrig og den russiske revolution. Socialdemokratiet er dog fortsat det største parti. • 1915. Kvinder og tjenestefolk over 25 år får valgret – en sejr for Socialdemokratiet. • 1919. Ny overenskomst med 8 timers arbejdsdag og 48 timers arbejdsuge – en sejr for fagbevægelsen.
Splittelse i 20’erne • 1925. Socialdemokratisk ledet regering med Th. Stauning i spidsen. 1. maj-møde i Fælledparken med 100.000 mennesker. • 1. maj-møderne bliver i stadig højere grad præget af splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister. • 1926. Første radiotransmission fra 1. maj-møderne.
Nazisme og besættelse • 1938. De danske nazister holder deres første 1. maj-møde. De 10 deltagere bliver dog fordrevet med æg og tomater. • 9. april 1940. Danmark bliver besat af Hitler-Tyskland. Alle 1. maj-møder bliver aflyst. • 1941, 1942 og 1943. Store indendørs 1. maj-arrangementer i de større byer. • 1943 – 45. Danmark i undtagelsestilstand. Forbud mod friluftsmøder – og kun få indendørs 1. maj-møder.
Efterkrigstid – Krav om frihed og fred • 1946. Socialdemokrater og kommunister til fælles 1. maj. En engangsforestilling, da modsætningerne mellem Sovjetunionen og Vesten tager til. • Den kolde krig præger de socialdemokratiske maj-paroler: ”Fred og frihed”, ”Frihed og fred”, ”Frihed mod diktatur”.
1960’erne – Velfærdssamfundet • 1956. Storkonflikt på arbejdsmarkedet og den socialdemokratiske regerings ophøjelse af et mæglingsforslag til lov betyder ringe tilslutning til socialdemokraternes 1. maj – og store kommunistisk ledede protestdemonstrationer. • 1957. Socialdemokraterne lancerer for første gang velfærdstemaet med parolen ”For folkets frihed og velfærd”. • 1960’erne. Interessen for 1. maj daler – i takt med fuld beskæftigelse og øget velfærd.
Vietnam og venstrefløj i 70’erne • Ungdomsoprør, nye venstrefløjs-partier og Vietnamkrigen sætter nyt liv i 1. maj. • Budskaber om solidaritet med krigsofre og undertrykte. • Venstrefløjen holder 1. maj-møder sammen eller hver for sig, som de er (u)venner til. • Fra 1975. Socialdemokraterne går sammen med fagbevægelsen om 1. maj-arrangementer – og forsøger at genvinde det tabte terræn. • Fælledparken i København bliver fælles ramme om flere konkurrerende 1. maj-arrangementer.
Fælles 1. maj i 80’erne • 1980. Fælles faglig enhedsdemonstration – en succes. • 1987. De københavnske fagforeninger og socialdemokraterne bakker op om den fælles faglige demonstration. • Fælles fodslag om 1. maj fører til stadig større opbakning. • 1992 – 93. Splittelse i EU-spørgsmålet betyder dalende tilslutning – men kun midlertidigt.
1. maj i dag • 1. maj har mistet sin karakter af kampdag, men er fortsat arbejderbevægelsens vigtigste, internationale festdag. • Solidaritet med de undertrykte og modstand mod krig er tilbagevendende temaer. • 200 møder rundt om i landet. Også på verdensplan holdes traditionen i hævd. • Der vil altid være brug for politisk og faglig aktion for en bedre og mere retfærdig verden.
1. maj-plakater 1900-1949 1900 1941 1949
1. maj-plakater 1951-1976 1951 1963 1976
1. maj-plakater 1982-2007 1982 2004 2007