Kan du stole på det øjnene ”ser”? - observation

1. Kan du stole på det øjnene ”ser”? - observation

2. Observation: Iagttagelse, registrering af et indtryk. (Nyt psykologisk leksikon, 1994). • Observation i pædagogisk sammenhæng er almindeligvis at forstå som ”opmærksom iagttagelse” – fra latin: Iagttage/undersøge. • For læreren er observation en professionel færdighed, tilknyttet hendes arbejdsopgaver - man observerer for at kunne tilrettelægge forholdene bedst muligt for læring.

3. Vores generelle observationsfokus • Hvordan starter timen? • Hvordan er overgangen fra én opgave til en anden? • Hvordan er relationen mellem elev og lærer? • Hvordan er relationen eleverne imellem? • Hvilke faktorer skaber klassens miljø? • Hvordan afsluttes timen? • Hvad tror du, eleverne lærte i timen?

4. Hvordan observerer tosprogsvejlederen sprog? • Fokus rettet mod lærerens sprog • Fokus rettet mod elevernes sprog • Fagsprog - hverdagssprog • ”Hele sætninger” • Begreber – forklaring af begreber • Sproglege • Førfaglige ord • Strategier til læsning og skrivning • Strategier til ords betydning • Spørger eleverne til ordenes betydning

5. Hvad er observation? • Observation: Opmærksom iagttagelse. Man forsøger på koncentreret vis at observere noget, der har pædagogisk betydning. • Første ordens observation: • Den primære opgave. Skal ikke andet end koncentrere sig om den pædagogiske situation. • Anden ordens observation: • Kontinuerlig observation af den pædagogiske situation hun selv indgår i. Finder sted samtidig med aktiviteten og er ikke det primære, men sideordnet med undervisningen.

6. Observation – et sansekaos • Fem sanser: lugte, ser, hører, smager, føler • Bevidst observerer 40 bit ud af 40 millioner bit information pr. sekund • Sanserne udsættes for et informationskaos! • Ikke svært at forstå, at forskellige mennesker kan have forskellige oplevelser af en og samme situation

7. Observation – gode pointer • Observation i en pædagogisk praksis kræver knager og strukturer at anbringe observationer på • Afgræns fokus for det, du observerer, til en/få ting OG • Kritisk vurdering til egne og andres observationer, fordi (Kolivosky og Taylor, 1977): • To mennesker ser ikke den samme ting på den samme måde • Det billede, mennesket har af sig selv, påvirker den måde, det ser verden på • Mennesket ser ting på baggrund af tidligere erfaringer • Mennesket ser det, det vil se • Menneskets følelser farver det, det ses

8. Observationsmodel Ifølge Askland, 1997 • Information • Konstekstuelle faktorer, fx hvem og hvad vi observerer, hvornår vi observerer (i undervisningen), hvad skete forud for starten på vores observation • Sagsfremlæggelse • Det, der faktisk sker • Tolkning • Hvad vi mener kan ligge til grund for det, vi observerer • Vurdering • Hvilke konsekvenser vi mener, at det, vi har set via observationen, bør få

9. Forskellige former for observation Høj b) Lærer observerer egen undervisning. Der informeres i nogen grad om, hvad der observeres (anden ordens observation) a) Lærer observerer egen undervisning uden at der informeres om, hvad der observeres (anden ordens observation) Grad af deltagelse d) Observatøren har observation som primær aktivitet. Der informeres i nogen grad om, hvad der observeres (første ordens observation) c) Fysisk skjult observatør/skjult kamera, og det informeres der ikke om. (anden ordens observation. Lav Høj Lav Grad af åbenhed

10. Hvor struktureret skal jeg registrere mine observationer? • I praksis vil man som observatør pendle mellem: • Fra observationsnotater uden faste kategorier, • Observationsnotater/-skemaer med temaer/åbne kategorier • Observationsskemaer med lukkede kategorier • Til minutobservation og andre tidsforbrugstudier

11. Forberedelse til observation: • Hvem skal observere? 1. eller 2. orden? • I hvilken grad skal man som observatør involvere sig i dem man observerer? • Hvilke notatteknikker skal der gøres brug af? • (undervejs eller bagefter? Skema eller log?) • I hvilken grad skal fokus for observationerne afgrænses/struktureres? • Fortolkning og refleksion i løbet af registreringen?

12. Observationsskema, relativt ustruktureret:

13. Observationsskema/(semi)struktureret: Deltager: + Deltager ikke: - Spørgsmål: ? Svar: ! Andre tegn? Observation af verbale ytringer i gruppearbejde:

14. Observationsskema/meget struktureret: Hvordan og hvor meget deltager Tore Nielsen, nonverbalt 5.A i mine timer?

15. Eksempler – hvad siger det dig? 1 2

16. Gruppeøvelse: Lav et struktureret observationsskema. • Gå sammen to og to • 1. Forestil jer at I skal observere en times undervisning ud fra et bestemt observationsfokus relateret til læsning. • Udarbejd et semistruktureret observationsskema, som I mener er egnet til formålet. • Drøft undervejs fordele og ulemper ved et beskedent struktureret observationsskema sammenlignet med et mere struktureret observationsskema. • 2. Drøft hvorledes observationen kan anvendes ift. en evt. vejledningssamtale med læreren

17. Hvad er vurdering? • Fra det tyske ord werdêren; værdsætte, danne sig en mening om, bedømme, tillægge værdi mv. • Det at vurdere noget til at være godt eller skidt er et af de mest universelle og spontane adfærdstræk ved mennesker og dyr (Cacioppo, Gardner og Bentson, 1997)

18. Hvad er vurdering? • Vurdere og evaluere bruges i flæng, med det samme betydningsindhold (fra hhv. tysk og engelsk) (Bjørndal, 2003) • Det handler om at bestemme værdien af noget, som bygger på kriterier, konstatering og forstås som kontinuerlig proces

19. Vurdering som kontinuerlig proces – i en læringsoptik (assimileringsproces)

20. læringsgrundsyn - hvor ser vi hen? • Læring er et resultat af verbal formidling. • Læring er et resultat af egen aktivitet. • Læring er et resultat af tænkning og konstruktion. • Læring er et resultat af deltagelse i en social praksis (situeret læring).

21. Klip fra ”Den sproglige dimension” • Individuel observations- og vurderingsopgave 1 • Hvad vælger du at observere på (fx faglighed, adfærd, klasseledelse, lærerens kommunikation – i praksis og ift. interview)? • Hvilken notatteknik vil du anvende? • Hvad observerede du? • Hvorledes er din vurdering? • Hvorledes kan du hjælpe/vejlede læreren? • Hvorledes vil du gribe vejledningen an – i spændingsfeltet mellem det vejledningssøgende spørger bringer op, og det du har ”på hjerte”?

22. Lytning • Men det, jeg slet ikke kan lide hos mig selv, er, at jeg ind i mellem ikke kan høre den anden person, fordi jeg på forhånd er så sikker på, hvad han/hun har at sige […] Det allerværste er dog de gange, hvor jeg fanger mig selv i at forsøge at fordreje hans budskab, så jeg kun hører det, jeg ønsker at høre. Carl Rogers, 1969

23. Vejledning- samtaler trænes 2 og 2 • Den vejledningssøgende skal have et problem, en problemstilling • Vejleder kan anvende spørgsmålstyper side 111 i Hermansen m.fl. (2009) • Evaluering i plenum

24. Sociodynamisk vejledning i praksis • Generel Sociodynamisk Vejledningsstrategi (s.49) kan anvendes som arbejdsmodel (således vejledningssøgende bliver bekendt med metoden mv.) • Spillere=vejleder og vejledningssøgende, træk=fx taktiske overvejelser, værktøjer=fx metaforer Fokus på to felter i vejledningen: • 1. Lytning, indre ro • 2. At opbygge en fremtid

25. Lytning • Fra aktiv-empatisk lytning til dialogbaseret lytning, der samler flere aspekter; indre ro, harmoniske relationer, transformativ læring • Indre ro: ”At være til stede i nuet”, ansigtsmimik, rolig og indadvendt sindstilstand • Modtagelighed, stilhed, respekt, koncentration, være ”tom”, være opmærksom på indre stemning (som ændrer sig undervejs i samtalen), påskønne

26. Lytning – indre ro • Mentale værktøjer • Brug af metaforer (bedre end abstrakte begreber) • Afklarende spørgsmål (Hv-spørgsmål, modvirker forforståelser) • Spørgsmål – fører til beskrivelser og ikke til spekulationer (Det er nok fordi…) • Styre indre impulser – se sig selv ude fra (følelser fremkalder følelser, træn forståelse for disse følelser og impulser)

27. At opbygge en fremtid • Mulig fremtid (heliotropisk) • Fremtiden (ideen om den) som dynamo for handling Den sociodynamiske tredeling: • Forestille sig fremtiden (nødvendigt) • Ønske det – forsyne det med en personlig mening, og føle sig klar til at forandre noget • Handle på det – udføre ideen/projektet, som skaber den ønskværdige fremtid

28. At opbygge en fremtid • Fremtiden er altid under social konstruktion – ”Vi bygger, undskyld rodet” • Fremtiden er altid gætteri, derfor forudsætter det en åbenhed • Men fremtidsdimensionen skal håndteres forsigtigt, med en portion realisme • At være sin egen forfatter (Bakhtin, 1986), betyder at den talende selv fremstiller fx tekster, som konstituerer selv’et (narrativet). • Vejleder kan lytte efter formålet med historien • Giver historien mening, hænger den sammen?

29. UCSJ, Læsevejlederuddannelsen, observation og vejledning, 2010/2011, kme

30. Anerkendende øvelse (Peter Lang)Bevidning – din succesfortælling • 2 og 2 • Succesfortælling (5 min)*. • Bevidning. ”Båndoptager” og gentager i jeg-form. • Vurderer og finder nøgleord. Gives tilbage med få kommentarer. * Hvad skete der?, hvad gjorde du?, hvad var særligt ved situationen?, hvad følte du?, hvad kan du bruge oplevelsen til? Etc… Faglærer psykologi Karsten Mellon