Lene Løkkegaard llo@ucn.dk Tirsdag 6. august 2019 Monica Irene Krarup Olsen

1. FAGFESTIVALTosprogede elever. Hvordan understøtter vi tosprogede elevers læring og trivsel i almenområdet? Lene Løkkegaard llo@ucn.dk Tirsdag 6. august 2019 Monica Irene Krarup Olsen

2. Præsentation Lene Løkkegaard Folkeskolelærer Cand.mag. i læring Master i dansk som andetsprog (igangværende) Erfaring fra bl.a. skole med op til 90 % flersprogede elever i klasserne

3. Præsentation af jer Hvem er jeg? Navn Skole

4. Formiddagens mål at I får et teoretisk blik på kulturforståelse. bevidsthed om egne kulturelle positioneringer i jeres praksis. at I gennem samtaler og refleksioner kan koble det teoretiske kulturbegreb og multikulturel curriculum til praksisnære kulturmøder i skolen.

5. Teksterne som danner baggrund for mit oplæg: Iben Jensens kulturbegreb danner ligesom en grundlæggende ramme for undervisningen. Grundlæggende da udgangspunktet for en faglig tilgang til kulturmøder kan få stor betydning for flersprogede elever i skolesammenhænge. Lærerens kulturelle udgangspunkt vil ligeledes influere på sprogsyn, læsesyn, flersprogede elevers identitetsdannelse og relationerne i læringsrummet. Mette Buchardt og Liv Fabrins introduktion til interkulturel didaktik i klasserummet handler om, hvordan lærere kan eksperimentere med at ændre undervisningen i interkulturel retning, som skaber ligeværd og lige muligheder for både etnisk danske og etnisk minoritetsdanske børn. Iben Jensen (2018) Grundbog i kulturforståelse. Samfundslitteratur (3. udg.) Mette Buchardt og Liv Fabrin (2012) Interkulturel didaktik. Hans Reitzels Forlag

6. Kultur

7. Virkeligheden skabes i det samfund, vi vokser op i Vores virkelighedsopfattelse bliver skabt i det samfund, vi lever i. Vi er alle sammen formet af, hvad vi lærte som børn, og det er herfra vores opfattelse af virkeligheden er udviklet. Alle i et samfund lærer ikke det samme. Vi har lært, hvad der var rigtigt og forkert i netop vores familier og i netop de sociale fællesskaber, vi har været en del af. Iben Jensen ”Grundbog i kulturforståelse”, side 15

8. Tænk-par-del øvelse Har I oplevet diskussioner med elever, forældre osv., hvor dine egne holdninger og værdier blev udfordret? Hvis ja, hvad blev I udfordret på? Og hvordan var oplevelsen?

9. Kulturbegreber - kulturforståelser

10. Hvad er kulturforståelse? Kulturforståelse handler om, at alle mennesker indgår i relationer, hvor de tager del i kulturel betydningsproduktion fx i klassen. Faget kulturforståelse beskæftiger sig med, hvordan kultur produceres og reproduceres, og det afdækker, hvilken rolle kultur spiller for os og for andre.

11. Egen baggrund og position Et teoretisk blik på kulturbegrebet handler altså i høj grad om, hvor bevidst man er om egen position og positioneringer på den anden. Iben Jensen fremhæver tre forskellige tilgange til et teoretisk blik på kulturbegrebet – en klassisk og to nye strategier. Individets udgangspunkt i mødet med andre personer/kulturer vil have betydning for, hvad man ser, hvordan man møder, hvilke punktueringer man vælger og efterfølgende hvilken forståelse det får.

12. Kultur Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb Kultur som praksis

13. 1. Det beskrivende kulturbegreb Den klassiske kulturforståelse: Kultur som afgrænset enhed, der ofte følger nationens grænser og bygger på ideen om fælles værdier og normer osv. Denne kulturforståelse betyder bl.a., at: At man vil søge at finde noget, man kan fastslå som fx det særligt syriske, det særligt danske, det særligt engelske osv. Kultur bruges som forklaring på at folk handler, som de gør.  Kultur findes i mennesket; noget den enkelte er passiv bærer af. Man mener, at kultur forandrer sig langsomt.

14. Læremidlet - Fandango 7 Et nationalt orienteret danskfag (klassisk kulturforståelse) i et læremiddel: Verden derude er ikke et godt sted at være. Der er krig, ufred, konflikt, død og katastrofer Erindringssteder: Indien, Haiti, Vietnam, Berlin (øst/vest), NY: Tvin Towers Når verden kommer til os, kommer den med ufred: Ghetto- problemer på Vestegnen og problemer på et asylcenter

15. Lokaliteter uden for nationale grænser Alan Gibbons: Blodsbrødre Om vennerne Chris og Imram Ekstremt højt og utrolig tæt på Om 11-årige Oskar Schell, som har mistet sin far ved terrorangrebet i New York 11. september 2001

16. Læremidler – Fandango 7 Lokalitet inden for nationale grænser med repræsentation af personer, der ikke kun er etnisk danskere Problemer på Vestegnen (Kbh.):

18. 2. Kultur som betydningssystemer Kultur er ikke noget man har Kultur er noget man gør Kultur er noget, som skabes mellem mennesker Kultur handler om, hvordan mennesker skaber mening og betydning i deres tilværelse Kultur er altid i forandring

19. At anse kultur som betydningssystemer handler m.a.o. om at kunne se bag om det umiddelbare og den første antagelse. Kultursynet er derfor ikke statisk, men dynamisk, hvilket betyder at man må være villig til at ændre forståelser og dermed fortolkninger. Kultur er en fortolkning af virkeligheden. En af tiltagende til reelt at være i stand til at anskue kultur som betydningssystemer er, at relationerne er medskabende. I vores relationer i dagligdagen er vi medvirkende til at opretholde, distancere, medvirke eller modvirke til at kulturen er foranderlig og dynamisk.

20. 3. Kultur som praksis i en social kontekst Kultur er det, vi gør – gennem vores praksis udtrykker vi, hvordan vi organiserer, fortolker og forstår verden

21. Kilde: Iben Jensen

22. Kultur som praksis Kultur indlejres i kroppen, som trænes til at handle i forhold til én eller flere kulturer. Individet ses som en aktiv, handlende aktør, som tager stilling til verden omkring sig. Individet forhandler med sig selv og normer, hvad der opfattes som en ”pasende performance”

23. Praksis kan analyseres i Forståelse (viden og forforståelse) Regler (skrevne og uskrevne) Engagement (passende performance)

24. Eksempel Mundtlig eksamen som praksis Forståelse af praksis – mundtlig eksamen kendes i Danmark af de fleste, mens det er et ukendt fænomen i mange andre lande, hvor man bruger skriftlige prøver. Mange elever fra udlandet synes, mundtlig eksamen er snyd, fordi man ikke høres i hele pensummet, og fordi det er tilfældigt, hvem der trækker lette og svære spørgsmål. Regler for mundtlig eksamen – de formelle regler for eksamen handler tit om tidsrum, om censors og eksaminators rolle. De uformelle kan fx handle om, hvordan der eksamineres, hvor meget man forventer, at eleven selv siger. Normer for følelser ifm. mundtlig eksamen – omkring mundtlig eksamen er nervøsitet, som kan komme til udtryk ved uforklarlig angst, ofte en anerkendt og accepteret del af eksamen.

25. Målet med at arbejde med kultur som praksis er at skabe mulighed for at lægge vægt på nye fællesskaber og frarøve kulturbegrebet dets dominerende plads.

26. Kultur som praksis Pædagogisk arbejde ud fra kultur som praksis Hvis en lærer ser kultur som praksis, har han/hun mere fokus på magti relationen. Læreren vil prøve at se, hvilke muligheder flersprogede elever eller deres forældre har for at komme igennem med deres synspunkter. Hvis læreren fokuserer på praksis frem for etnicitet eller nationalitet – kan han/hun få øje på nye fælles praksisser, som kan skabe nye fællesskaber Læreren vil måske se klasserummet (skole-hjemsamarbejdet) som et felt med for- skellige værdier, logikker og normer. Fokus på praksis kan være med til at bryde med stereotype forestillinger om, at afghanere har bestemte fællestræk, eller at tyrkere har det etc.

27. Faren ved kun at kende den ene side https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwi74M7F8f_YAhVNEVAKHUm4DpwQtwIIKjAA&url=https%3A%2F%2Fwww.ted.com%2Ftalks%2Fchimamanda_adichie_the_danger_of_a_single_story&usg=AOvVaw0Z90T-AhsaJGregOdFwg9G (0-4.55)

28. Grupperefleksion – kulturelle strategier i jeres praksis Hvilke kulturforståelse(r) er en del af jeres praksis? (noter evt. lidt ned) Udvælg i gruppen 1-2 kulturforståelse (kulturel strategi), hvor I diskuterer hvilke normer/retningslinjer, der kendetegner den specifikke kultur. Hvorfor tror I, at retningslinjerne indenfor denne kulturelle strategi er, som de er? Hvordan ser du sammenhængen mellem den kulturelle strategi og flersprogede elevers læring og trivsel i klassen?

29. Interkulturel læreplan i klasserummet Fælles Mål: Interkulturelle kompetencer skal prioriteres fra 1. klasse. Hvordan kan læreren gøre det?

30. Interkulturel handling i undervisningen Den amerikanske multikulturalistisk og forsker James a. Banks har et forslag til, hvordan det interkulturelle perspektiv kan indtænkes i undervisningen – så der også kan opnås demokratisk lighed for alle elever uanset etnicitet i undervisningen. Han har udarbejdet 5 dimensioner, som kan bidrage til, at undervisningen når ud til alle elever i en samlet skolekultur:

31. Banks 5 dimensioner Content integration– læreren tilrettelægger undervisningen. Det handler om, at integrere indhold som eleverne, med deres hverdags- erfaringer, kan relatere til samt udvide deres horisont, så der dannes grundlag for videre interkulturel læring og udvikling The knowledge construction proces - læreren skal hjælpe eleverne til at få en forståelse for de forskellige kulturmønstre og evt. inddrage elevernes egne erfaringer. Der er iflg. Banks fire niveauer, der tager udgangspunkt i at integrere multikulturalisme (og alle elever) i læreplanen.

32. Banks taksonomi – interkulturel didaktik Banks multikulturelle taksonomi består af fire forskellige tilgange, der samtidig udgør et hierarki med fire niveauer: Den kontributive tilgang – læseplan uændret; tilføjes nogle elementer med fokus på fx ”andre” kulturers positive bidrag til vestlige kulturer. Den additive tilgang – læseplanen stadig uændret; tilføjes nogle elementer, der kan have relevans for tosprogede elever. Den forandrende tilgang – undervisningen lægger vægt på elevernes undersøgelse af forskellige problemstillinger ud fra mange synsvinkler. Handlingsniveau – stedet for social handling; eleverne arbejde direkte med sociale problemstillinger osv.

33. Banks 5 dimensioner (fortsat).. I den tredje dimension prejudice reductioner der fokus på fordomme, som kan dominere i klasserummet. Læreren skal her påtage sig en aktiv rolle for at mindske de fordomme, der kan være til sted i klassen. Dette bidrager til at udvikle elevernes demokratiske holdninger og værdier An eguity pedagogykræver, at læreren bevidst udarbejder strategier og metoder til at aktivere alle elever for det fælles læringsmål i klassen. Læreren udvikler indlæringsmetoder, der er tilpasset elevernes etniske, sociale og kulturelle baggrund. Det udvikler ligebehandling i klasserummet og sikrer alle elever samme grundlag for læring og udvikling. Kilde: Banks, James A. (2004): Handbook of research on multikultural education ”

34. Og den sidste dimension.. I den femte dimension - empowering school culture and social structureer der fokus på hele skole- kulturen. Der er fokus på, hvordan ledelsens holdninger påvirker skole- kulturen. Der indgår en proces, hvor der foregår en rekonstruering af kulturen og organiseringen af skolen, så alle elever uanset baggrund oplever samme uddannelsesmæssige muligheder.

35. Walk and talk Find en makker eller to som ikke er fra din egen ”skole”. Gå en lille tur rundt – 5 min ud og så hjem igen. Fortæl hinanden om, hvordan du plejer eller tænker på at inddrage flersprogede elevers baggrunde – hvilke erfaringer har du – hvad virker? Den/de andre spørger nysgerrigt ind.

36. Opsamling på kulturforståelse – flersprogede elevers læring og trivsel i skolen/klassen Jeres kulturforståelse og kommunikation om kulturforståelse vil have betydning i skolen og dermed for elevernes læring og trivsel. Etniske minoritetselever og etniske majoritetselever forhandler i relationerne. Folkeskolen som institution er som udgangspunkt et fællesskabende sted for alle elever. Disse teorier omkring kultur og praksis handler om jeres udgangspunkt, refleksioner og praksis. Det handler om etniske minoritetselever, men det handler i høj grad om jeres baggrund – sådan, at I har fået nogle redskaber med til refleksion.

37. Andre tips til at skabe grobund for læring og trivsel for bl.a. flersprogede elever

38. Pauline Gibbons 7 samtaletræk for en stilladserende undervisning Sæt farten på samtalen ned Udnyt ”Det tredje samtaletræk” Positionér eleverne, som nogen, der har noget at sige Lyt til elevernes svar (og ikke kun de forventede svar) Overvej forholdet mellem tjekspørgsmål og åbne spørgsmål Opfordr til at tankegangen ekspliciteres gennem samtalen Overvej samtalens mellemmenneskelige aspekter

39. Principper for effektiv samtale Sæt farten på samtalen ned: Ikke tale langsommere, men give tid til refleksion over det sagte og mulighed for at omformulere, hvis det er nødvendigt. Dvs. læreren ”øger” ventetiden, før hun selv sætter ind. Blot at øge det med nogle sekunder gav resultat. Udnyt det tredje samtale-træk (respons) Ud fra det eleven har sagt, kan læreren spørge om en præcisering (mener du….?), hun kan bede om mere information (kan du forklare lidt mere?”), hun kan stille yderligere spørgsmål (sker det altid?”, ”Hvad ville der ske hvis?”), eller hun kan opfordre til yderligere kommentarer (ja, du klarer det fint, fortsæt)

40. Principper for effektiv samtale Positionér eleverne som nogen, der har noget at sige Forskellige eksperimenter. Grupper der skal fremlægge deres unikke viden for resten af klassen. Informationskløft skaber interesse Lyt til elevernes svar (ikke kun til de ”forventede” svar) Åbne spørgsmål giver læreren mulighed for at reagere autentisk på det indhold, eleven prøver at udtrykke. Hendes svar er afhængigt af, hvad eleven siger Overvej forholdet mellem tjekspørgsmål og andre typer spørgsmål Ikke kun hvad-, hvem-, hvornår-spørgsmål, men fokus på hvordan og hvorfor

41. Principper for effektiv samtale Opfordr til at tankegangen ekspliciteres gennem samtalen Hvis vi accepterer Vygotskys argument om, at ekstern dialog bliver en ressource for tanken, så er elevernes muligheder for at tale sig til forståelse helt central for effektiv læring. At stille eleverne ”hvorfor” og ”hvordan”-spørgsmål eller at opfordre dem til at forudsige eller undersøge muligheder eller opstille hypoteser kan alt sammen føre til mere omfattende svar fra elevernes side. Overvej samtalens mellemmenneskelige elementer Elevernes bidrag til samtalen skal tages alvorligt både af læreren og af de andre elever. ”Når deres bidrag tages alvorligt, har eleverne større tendens til at ytre deres meninger og tanker frem for at bekymre sig om at skulle give det ’rigtige’ svar, som læreren tænker på” (Gibbons).

42. Tak for jeres tid! Er der spørgsmål eller behov for diskussion ift. konkrete udfordringer i klassen – har vi tid til det nu.