1 / 18

Om faget dansk

Om faget dansk. Indledning om fagets historie, HTXs plads i det samlede system og udfordringerne lige nu. Indledning. Danskfaget – et historisk blik på kerneydelserne. Indledning. ORALE OG LITTERATE SAMFUND - i kronologisk efterfølgelse og i samliv Bondesamfundet som oralt samfund:

ilyssa
Download Presentation

Om faget dansk

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Om faget dansk Indledning om fagets historie, HTXs plads i det samlede system og udfordringerne lige nu

  2. Indledning • Danskfaget – et historisk blik på kerneydelserne

  3. Indledning ORALE OG LITTERATE SAMFUND - i kronologisk efterfølgelse og i samliv • Bondesamfundet som oralt samfund: • ordsprog, talemåder, fagsprog • Kirken • latinen • Kongen og adelen • sværdets tale og administrationen KONKLUSION: skriften er magtens tale

  4. Indledning SPROGHISTORISK OVERSIGT - over det danske sprogsamfunds historie (efter Inge Lise Pedersens artikel om samme i Kristiansen m.fl.: Dansk Sproglære: 240ff) • DET URNORDISKE SAMFUND 200-800 • DET RUNEDANSKE SAMFUND 800-1100 • DET MIDDELDANSKE SAMFUND 1100-1550 • DET ÆLDRE NYDANSKE SAMFUND 1550-1700 • OPLYSNINGSTIDEN 1700-1800 • NATIONALISME 1800-1900 • INDUSTRIALISME 1900-1950 • INTERNATIONALISERING 1950-

  5. Indledning

  6. Indledning

  7. Indledning

  8. Indledning INDUSTRIALISMENS udd.ssystem • for middelklassen: eksamensskolen • for arbejderklassen: eksamensfri skole INDUSTRIALISMENS danskfag • for middelklassen: læsning OG skrivning • for arbejderklassen: kun læsning

  9. Indledning VIDENSSAMFUNDETS udd.system • Den globale arbejdsdeling nødvendiggør at en stigende del af befolkningen får en højere uddannelse • Det stiller krav til uddannelsessystemet om at give alle de fornødne kulturelle kompetencer • INTEGRATION bliver et nøgleord: flere (uddannelses)fremmede skal have en uddannelse

  10. Indledning VIDENSSAMFUNDETS danskfag • det samfundsmæssigt nødvendige niveau for kulturel kompetence forskyder sig hele tiden: flere skal arbejde med symbolmanipulation • de kulturelle kompetencer bliver nøglen til uddannelse – og uddannelse bliver livslang • arbejdstiden bliver utrolig intensivt udnyttet, fritiden bliver stadig mere omfattende • skellet mellem statsborgerens kvalifikationer og forbrugerens udviskes måske noget, men kravene stiger for begge

  11. Indledning • UDDANNELSESSYSTEMET 1: det primære system • Folkeskolen: • Kommunalt ejede institutioner, sektoren er statsligt styret via lovgivning og tilskud • Ungdomsuddannelserne: • Selvejende institutioner, sektoren er statsligt styret via lovgivning og tilskud • Videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU): • Statsstyrede, mere eller mindre selvejende, institutioner, CVU’er med delvis lokal forankring

  12. Indledning DELSYSTEMER inden for uddannelsessystemet 1: • GRUNDSKOLE • second chance-uddannelser: • avu • fvu • UNGDOMSUDDANNELSER • erhvervsuddannelserne (eud) • erhvervsgymnasiale uddannelser • hhx • htx • almengymnasiale uddannelser • stx • (ungdoms)hf • second chance-uddannelser: • hf enkeltfag (VUC)

  13. Indledning • DELSYSTEMER i uddannelsessystemet 2: • videregående uddannelser: • mellemlange: • pædagoguddannelsen (CVU) • læreruddannelsen (CVU) • second chance: meritlæreruddannelsen • lange: • universitetsuddannelserne • second chance: Åbent universitet

  14. Indledning UDDANNELSESSYSTEMET - set fra neden: Hvordan oplever den enkelte lærer og elev: • et nationalt niveau: • læreren: ikke-eksisterende som andet end: konferencer, styredokumenter (love, bekendtgørelser, læreplaner), tilsyn (fagkonsulenter), evt. efteruddannelse; eleven: ved skoleskift • et regionalt niveau: • læreren: reelt som efteruddannelsesniveau: amtskurser, amtskonsulenter, men ellers ikke; eleven: som valgmuligheder • et lokalt niveau: • læreren: som det regionale niveau; eleven: i bedste fald som kulturinstitution

  15. Indledning De kinesiske æsker: Den enkelte institution: • en ledelse, en årsplan, en organisatorisk, arkitektonisk og mental ramme om virksomheden; og i form af: kollegerne, elevgruppen, ’skolen’,’skolens ånd’ (fester, traditioner mm.) Den enkelte klasse: • skema, klasseværelse, ’dårlige klasser og gode klasser’, ’kliker eller klassen som helhed’, ind i klassen, ud af klassen, differentiering Den enkelte lærer • skema og kompetencer, arbejdsforhold, særlige ønsker, ’de unge’ vs. ’de gamle’, ’de nye’ vs. ’de gamle’; fagfolkene vs. pædagogerne (faggruppen/fagteamet?), trinspecialer (årgangsteam?), køn   Den enkelte elev • køn, social baggrund, etnisk tilhørsforhold, kompetencer, svagheder og styrker, modenhed

  16. Indledning Hvad er karakteristisk for (dem der kommer på) htx? • ikke alle skolens fag passede lige godt (specialisering) • relativ sikkerhed mht. akademisk niveau (i matematik) og en fremtid inden for teknik eller tekniske aspekter af andet arbejde • faget dansk var ikke særlig tiltrækkende? • danskfagets særlige ansvar • danskfaget ses som et føle- og synes-fag? • kønsproblematikken

  17. Indledning

  18. Indledning

More Related