Dansk Mælkeproduktion

1. Dansk Mælkeproduktion

2. Stalden Staldsystemer Malkning Rørmalkeanlæg Sildebensstald- 30 grader eller 50/60 grader Parallel malkestald AMS (Malkerobotter) Karrusel Tandem- malkestald Ca. 800 af 5000 malkebesætninger benytter i dag AMS systemerne. Den tætte kontakt med dyrene forsvinder da computerne overtager overvågningen af mælkekvaliteten. • Ældre bindestald, med mulighed for græs om sommeren • Dybstrøelsesstald • Sengebåsestald. • 88% af køerne opstaldes i løsdrift med sengebåse. • 7% opstaldes i med dybstrøelse.

3. Stalden Tekniske hjælpemidler Indretning af stalden - Produktionssystemet er baseret på krav til dyrenes velfærd. - En glad/sund ko - højere ydelse, længere levetid. - Indretning af sengebåse skal svare til køernes størrelse. Tryksår eller hudafskrabninger tyder på forkerte mål i bl.a. sengebåse. - Rene og hygiejniske båse højner mælkekvaliteten, formindsker risikoen for yverbetændelse. • Ca. 800 af 5000 malkebesætninger benytter i dag AMS systemerne. • Den tætte kontakt med dyrene forsvinder da computerne overtager overvågningen af mælkekvaliteten.

4. Køer på græs Knap 1 procent af besætningerne bruger natafgræsning til køerne. Cirka 70 procent af besætningerne lukker ikke deres køer på græs om sommeren. • Cirka 33 procent af samtlige køer er på græs. • Cirka 5 procent af besætningerne lukker køerne på græs dag og nat. • Cirka 30 procent af besætningerne bruger dagafgræsning til køerne. Køer på græs (år 2009)

5. Strukturudvikling(antal køer pr. bedrift) • I år 2009 i Danmark er der ca. 4000 kvægbesætninger. • I 1995 var der ca. 14.000 kvægbesætninger. • Dengang havde man i gennemsnit 50 køer i sin besætning. • I dag er gennemsnittet på ca. 135 køer. • Det vil sige at en besætning i dag levere ca. 3,5 gange så meget mælk til mejeriet end en besætning i 1995 gjorde.

6. Mælk Ydelse pr. ko Mælkepris Den gennemsnitlige mælkepris lå i 2010 på 2,26kr. pr. kg. Men i udgangen af 2010 lå den på 2,41kr pr. kg. Man forventer at det er den samme pris i 2011. • Bestemmes af køernes gener. Der avles mod en højtydende ko, med godt helbred og god reproduktion. • Ydelsen svinger fra race til race. • Tunge racer, SDM/RDM, yder højere end jersey, men bl.a. fedtprocenten i jersey mælk er højere end hos de tunge racer.

7. Race fordelingde 3 mest almindelige SDM sortbroget dansk malkerace RDM Rød dansk malkerace Andel: 9,7 % Udbredelse: Flest i Sjælland Oprindelse: Danmark Skulderhøjde: Ca. 141 cm Vægt: Op til 700kg Daglig ydelse: Ca. 26L Fedtprocent i mælken: 4,2 % • Andel: 69% • Udbredelse: Hele landet • Oprindelse: Holland, Nordtyskland og Vestjylland. • Skulderhøjde: Ca. 145cm • Vægt: Op til 700kg • Daglig ydelse: Ca. 26L • Fedtprocent i mælken: 4,1 %

8. Race fordelingde 3 mest almindelige DJ Dansk Jersey • Andel: 12,5 % • Udbredelse: Flest på Fyn og Sjælland • Oprindelse: Øen Jersey i Den Engelske Kanal • Skulderhøjde: Ca. 125 cm • Vægt: Omkring 450 kg • Daglig ydelse: Ca. 17 L • Fedtprocent i mælken: 6,1%

9. Kvote system • Mælkekvoten blev indført i EU i 1984. • Hver kvægbedrift har en besætningskvote. • Hvis man overskrider kvoten, altså levere for meget mælk, skal man betale en strafafgift. • Man forventer at kvoten ophører i år 2015. • I afslutningen år 2010 lå prisen på mælkekvote et sted mellem 2,28 og 2,32 kr. pr. kg kvote.

10. Økologiske/konventionelle bedrifter • Ca. 10 % af mælkeproduktionen er økologisk. • Køerne fodres økologisk og skal have adgang til motion. Der er specielle krav med hensyn til fravænning, fodring af kalve osv. som skal overholdes. • Øko- besætninger har ca. 20 køer mere end konventionelle og levere ca. 1500 kg mindre pr. årsko.