Udfordrende elever 3.september 2014 kl.9-15 del 1

1. Udfordrende elever 3.september2014 kl.9-15 del 1 Kl. 9.00 - 10.15 Nærvær, kontakt og anerkendende relationer Kl. 10.15 - 10.30 Pause Kl. 10.30 - 11.45 Elevens følelsesmæssige udvikling Kl.11.45 - 12.15 Frokost Kl.12.15 - 13.30 Skyggesider i relationer Kl.13.30 - 13.45 Pause Kl.13.45 - 14.45 Relationscirkel og mestringsstrategier Kl.14.45 - 15.00 Afslutning

2. Udfordrende elever8. oktober 2014 kl. 9- 15 del 2 Kl. 9.00 - 10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15 - 10.30 Pause Kl. 10.30 - 11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45 - 12.15 Frokost Kl.12.15 - 13.30 Elev- og forældresamtaler Kl.13.30 - 13.45 Pause Kl.13.45 - 14.45 Spejlingsdialog i praksis Kl.14.45 - 15.00 Afslutning

3. Mål At I har fået et mere nuanceret syn på de udfordrende elever, deres forudsætninger for adfærd og deres forsvarsstrategier/selvbeskyttelsesstrategier At I har fået en større forståelse for, hvordan jeres selvindsigt og kontakt indadtil har betydning for jeres evne til at skabe anerkendende relationer At I har fået konkrete handlemuligheder i samspillet med de udfordrende elever

4. Inklusion af udfordrende elever Ændret perspektiv: - fra at eleven er et problem, til at eleven er i problemer Diagnosticering og analyser er ok: - når de bruges til at lave fremadrettede indsatser og/eller strategier. På den måde kan vi samarbejde med eleverne med de forudsætninger, de har Kognitive- , motoriske- og følelsesmæssige umodenheder giver vanskeligheder i skolen/SFO

5. Den gode lærerUnderviseren november 2009 og Asterisk nr. 41 juni-juli 2008 Didaktiske kompetence Ledelseskompetence Relationskompetence

6. Den følelsesmæssige udviklingiflg. neuroaffektiv udviklingspsykologi Alle mennesker har potentiale til at skabe følelsesmæssige forbindelser og relationer Den psykiske struktur udvikler sig i vekselvirkning mellem nervesystem og omsorgspersoner Selvregulering kommer af hensigtsmæssig følelsesmæssig interaktion

7. Hjernens niveauer Tænke Skyld (ord) Skam Føle Sort/hvid Blander selv og andre sammen Sanse Tilknytningsmodus Fortrængning Forskydning Intellektualisering Den neomammalehjerne/ menneskehjernen Beskytter jeg`et Splitting Projektioner Modoverføring Benægtelse Idyllisering Primitiv projektion (andres skyld) Den Paleomammale Hjerne/pattedyrhjernen Beskytter relationer Reptilhjernen/krybdyrhjernen Beskytter overlevelse Kamp/flugt Freeze Note: Susan Hart

8. Hvordan kan vi i pædagogiske sammenhæng hjælpe følelsesmæssige umodne elever?Hvordan udvikler elever evnen til at mærke egne følelser? Arousalregulering(berolige, opmuntre, udtryk for vågenhed, parathed) Affektafstemning (at sætte sig ind i den følelse, der ligger til grund for barnets adfærd) Mentalisering (omtanke, evne til at se os selv udefra og andre indefra, prøve at forstå andre, hvorfor andre tænker og føler som de gør )

9. Fra ekstern regulering til selvorganisering Gentagne interaktioner med omsorgspersoner, der er i stand til at reflektere, rumme, lindre og give ro, styrker barnet evnerne til at tolerere negative oplevelser og øge deres tillid til at søge støtte udefra Vigtigt: Når et menneske bliver stresset, bliver bange, bliver presset, er træt osv. vil reaktioner og forsvar komme fra et mere primitivt stadie

10. Den voksne Det ydre styrede barn Det indre styrede barn

11. Den voksne styrede Det indre styrede barn Forforståelse Traditioner Kultur Familieliv Interesser Moral Værdier

12. Det ydre styrede barn Den voksne Forskellige traditioner Hygiejne Reaktions mønstre Vrede Voldsom Støjende Kuglestøber/medløber Værdier Moral

13. Afgrænsning og det asymmetriske forhold At afgrænse og være den styrende i det asymmetriske forhold skal ikke forveksles med rigtigt eller forkert eller hvem, der har ret eller ikke ret Afgrænsning er at kunne bevare den harmoniske sindstilstand og hjælpe barnet/eleven tilbage til den harmoniske tilstand Det asymmetriske forhold som i starten er af primært følelsesmæssig art erstattes senere af selvrefleksion Det asymmetriske forhold skal betragtes som et støttende og beskyttende stillads omkring eleven Strukturen omkring elever skal betragtes som det stillads, de kravler i, ikke det bur de spærres inde i vis:” I don`tlikeyoumummy” http://www.youtube.com/watch?v=E8aprCNnecU

14. Afgrænsning Positiv/negativ Grænseafprøvning er en naturlig proces, og en vigtig dimension, når man udvikler sig Vi vil gerne have eleverne ind, men de mærker kun den negative afgrænsning Her er de elever vi kalder ind Når de afprøver grænser

15. Positiv afgrænsning Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere..... Spejle deres følelser Sætte tydelige grænser Følge op på det vi siger Begrunde vores argumenter Gøre konteksten tydelig eks. Vi er i skole nu Vedligeholdelse og proaktiv

16. Negativ afgrænsning Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere..... Straf Fordomme Vrede/konflikter taber - vinder Reaktiv Opretholdende faktorer Adfærd og personlighed smelter sammen

17. Relationel selvvurderingscirkel”Mig og mine elever” Farezonen Risikozonen s Sikkerhedszonen Mig selv Ide Anne Linder

19. Hvordan kan vi så komme videre ? 1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet 7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde – ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen (Note ICDP Krap side 28)

21. Mestring Den første betingelse er, at vi forstår adfærden som en mestring og ikke som en problemadfærd!

22. Mestring • Evnen til at mestre modgang/udfordringer på forskellige måder • Mestringsstrategier er centrale for forståelsen af et menneskes adfærd og evt. behov for støtte

23. Hvornår er mestring påkrævet? • Ukendte situationer • Belastede situationer • Krav situationer • Vanskelige sociale situationer • Misforståelser i sociale sammenhæng • Højrisiko-situationer

24. Mestringsstrategier • At prøve at mestre modgang er en god ide og hvis ens mestring lykkedes, står man bedre end før

25. Nogle almindelige anvendte mestringsstrategier er: • At skjule sine svagheder • At ødelægge • At flygte • At spørge om hjælp • At holde sig til det kendte • At anklage andre + de voksne: det er din skyld • At drukne sig i aktiviteter/samvær • At trække sig tilbage til sit værelse • At placere sig selv i fokus hele tiden • Cigaretter, stoffer og alkohol

26. Anerkendelse af andres mestring • Bliver man mødt med kritik og mangel på forståelse, får det straks betydning for, hvad man har lyst til at melde ud • Mød andres mestring og mestringsstrategier med anerkendelse • Gå i dialog omkring nye mestringsstrategier

27. Mestringsstrategier: Tre hovedgrupper 1. Problem fokuserende mestring 2. Emotionsfokuseret mestring 3. Undgåelsesfokuseret mestring

28. Problem fokuserende mestring • Har til formål at løse problemer • Udvide personens handlemuligheder • Direkte handling og positiv tænkning

29. Emotionsfokuseret mestring • Har til formål at beherske følelser og ubehag • Når der ikke umiddelbart synes at være direkte, rationelle løsninger • Søge trøst, forsøge at glemme det ubehagelige • Alkohol, stoffer mm. • Gøre skade på sig selv eller andre

30. Undgåelsesfokuseret mestring • Helt undgå at udsætte sig selv for belastning • Undgå andres selskab • Lade arbejdet fylde meget ved problemer derhjemme • Dagdrømme /flygte over i fantasien • Pjække fra skole, job, aftaler osv. • Overdrevet brug af tv/pc

31. Faktorer der påvirker valget af mestringsstrategier • Udfordringens karakter! • Hvilken tidligere erfaringer har man med lignende udfordringer • Personens intellektuelle niveau, viden og indsigt • Personens opfattelse af sig selv og andre • Alder og modenhed • Personens værdier • Viljestyrke, graden af vedholdenhed

32. ”Fra interaktion til relation” af Susan Hart og Rikke Schwartz ”Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi” af Susan Hart ”Anerkendende arbejde i skoler. At skabe fælles trivsel” E. Macadam og P. Lang. ”Relationsorienteret klasseledelse – en praktisk håndbog” I. Bergkastet, L. Dahl og A. Hansen. Dafolo. ”Skolen som vitaliseringsmiljø- for dannelse og fællesskab: J. Tønnesvang ”KRAP” L.. Metner og P. Storgård. Dafolo ”PUMA” Rene Kristensen ”Det eksplosive barn” af Ross W. Greene ”Fortabt i skolen” af Ross W. Greene ”Anerkendende pædagogik” af Bente Lynge ”Anerkendelse i børnehøjde” af Berit Hertz og Frank Iversen ”Mere anerkendelse i børnehøjde” af Berit Hertz og Frank Iversen ”Miljøterapi med børn” af Lars Rasborg ”Sunde børns problemer” af Lars Rasborg ”Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution” , Akademisk forlag ”Mindfulness i Pædagogikken” af Nikolaj Flor Rotne, Hans Reitzels Forla ”Bliv ven med dine skyggesider-og skab fredfyldte relationer” af Lone Lund Jørgensen