Udfordrende elever 8.oktober 2014 kl. 9- 15 del 2

1. Udfordrende elever8.oktober 2014 kl. 9- 15 del 2 Kl. 9.00 - 10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15 - 10.30 Pause Kl. 10.30 - 11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45 - 12.15 Frokost Kl.12.15 - 13.30 Elev- og forældresamtaler Kl.13.30 - 13.45 Pause Kl.13.45 - 14.45 Spejlingsdialog i praksis Kl.14.45 - 15.00 Afslutning

2. Relationel selvvurderingscirkel”Mig og mine elever” Farezonen Risikozonen s Sikkerhedszonen Mig selv Ide Anne Linder

4. Hvordan kan vi så komme videre ? 1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet 7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde – ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen (Note ICDP Krap side 28)

6. ”Det psykologiske ilt knytter sig til den levede udfoldelse mellem mennesker.””Der er ikke tale om en bestemt adfærd, det er snarere tonen i adfærden.”fra skolen som et vitaliseringsmiljø

7. Rettethed mod mestring og Kompetenceudvikling - Hvad kan jeg? Rettethed mod Selvhævdelse: måden hvorpå vi hævder os selv Selvfremstilling Se mig og anerkend mig for den jeg er Rettethed mod idealisering Betydningsbærende andre Vis mig hvad og hvem jeg kan blive Rettethed mod Samhørighed og sameksistens ”Vi-hed” Hvem hører jeg til hos? Frit efter Tønnesvang

8. Selvhævdelse At blive set, hørt og anerkendt Evnen til at føle sig selv, og hvordan vi forholder os følelsesmæssigt til det, vi opdager om os selv Hvordan: f.eks. Anerkende og bevidne eleven og dens intentioner, følelser, værdier, og handlinger Anerkendende interview Iltende realitetskorrigering

9. Mestring At blive udfordret tilpas uden at blive knækket: ”flow” Blive i stand til at ”mestre” eget liv Blive i læringsrummet og øve Hvordan f.eks: Præsentere meningsfuld viden SSS : små sikre succeser Snublemål, så små målsætninger så mål ikke kan undgås Iltende realitetskorrigering

10. Samhørighed En følelse af at høre til Vi-hed Hvordan f.eks.: Skabe relation, undersøge værdier, finde fællesskaber og give opmærksomhed

11. Idealisering/betydningsbærende andet eller andre At vide hvad man kan tænke sig og drømme om fremtiden At være rettet mod noget større end mig selv Hvordan f.eks: Have rollemodeller at se op til Imitation ”gøre det sammen med”

12. Elever skal opleve at de lærer Elever skal opleve at de er holdt af Elever skal have nogen og noget de gerne vil tage farve af Elever skal opleve tilhørighed og samhørighed Frit efter Tønnesvang

13. Teamet Elever skal opleve at de lærer Elever skal opleve at de er holdt af Elever skal have nogen og noget de gerne vil tage farve af Elever skal opleve tilhørighed og samhørighed Frit efter Tønnesvang

14. Elevsamtale Hvad kan du? Navn: Hvordan har du det sammen med dine kammerater og de voksne i skolen? Hvad kunne du godt tænke dig at blive god til? Hvad kunne du tænke dig at blive? Hvem er du sammen med i skolen? Frit efter Tønnesvang

15. Navn: Frit efter Tønnesvang

16. Forældresamtale Hvad kan dit/jeres barn? Navn: Hvordan har dit/jeres barn det sammen med dine kammerater og de voksne i skolen? Hvad kunne dit/jeres barn godt tænke sig at blive god til? Hvad kunne dit/jeres barn tænke sig at blive? Hvem er dit/jeres barn sammen med i skolen? Frit efter Tønnesvang

18. KRAP Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik KRAP tager udgangspunkt i det, der virker, og udvikler herfra

19. Den kognitive grundtanke - Vores tanker og følelser bliver det, der giver os vores retning i livet - De kognitive principper metoder giver mulighed for at arbejde på måder, der virker Det er vigtigt at få undersøgt den andens virkelighed, snarere end at tro vi selv ved bedre

20. Kognitive grundmodeller

21. Kognitive grundmodeller

22. KRAP i praksis Tro på den kognitive grundtanke at følelse- tanke og handling er uadskillelige Affektiv færdighedstræning: er systematisk arbejde med hele følelsesspektret, hvor den voksne er ansvarlig for det asymmetriske forhold Symptom og skyld berøres ikke Arbejde systematisk med skemaerne indtil metode er integreret

23. Mennesker kan ikke forandre sig bagudrettet kun fremadrettet - derfor ikke fokus på symptom og skyld

24. Forandringsprocesser Omverden Individ påvirkning påvirkning

30. Kognitiv omstrukturering • At tænke anderledes om den samme situation • Grundtanken er den tanke der automatisk aktiveres i vores bevidsthed, når vi oplever noget

31. Mestring Den første betingelse er, at vi forstår adfærden som en mestring og ikke som en problemadfærd!

32. Mestring • Evnen til at mestre modgang/udfordringer på forskellige måder • Mestringsstrategier er centrale for forståelsen af et menneskes adfærd og evt. behov for støtte

33. Hvornår er mestring påkrævet? • Ukendte situationer • Belastede situationer • Krav situationer • Vanskelige sociale situationer • Misforståelser i sociale sammenhæng • Højrisiko-situationer

34. Mestringsstrategier • At prøve at mestre modgang er en god ide og hvis ens mestring lykkedes, står man bedre end før

35. Nogle almindelige anvendte mestringsstrategier er: • At skjule sine svagheder • At ødelægge • At flygte • At spørge om hjælp • At holde sig til det kendte • At anklage andre + de voksne: det er din skyld • At drukne sig i aktiviteter/samvær • At trække sig tilbage til sit værelse • At placere sig selv i fokus hele tiden • Cigaretter, stoffer og alkohol

36. Anerkendelse af andres mestring • Bliver man mødt med kritik og mangel på forståelse, får det straks betydning for, hvad man har lyst til at melde ud • Mød andres mestring og mestringsstrategier med anerkendelse • Gå i dialog omkring nye mestringsstrategier

37. Mestringsstrategier: Tre hovedgrupper 1. Problem fokuserende mestring 2. Emotionsfokuseret mestring 3. Undgåelsesfokuseret mestring

38. Problem fokuserende mestring • Har til formål at løse problemer • Udvide personens handlemuligheder • Direkte handling og positiv tænkning

39. Emotionsfokuseret mestring • Har til formål at beherske følelser og ubehag • Når der ikke umiddelbart synes at være direkte, rationelle løsninger • Søge trøst, forsøge at glemme det ubehagelige • Alkohol, stoffer mm. • Gøre skade på sig selv eller andre

40. Undgåelsesfokuseret mestring • Helt undgå at udsætte sig selv for belastning • Undgå andres selskab • Lade arbejdet fylde meget ved problemer derhjemme • Dagdrømme /flygte over i fantasien • Pjække fra skole, job, aftaler osv. • Overdrevet brug af tv/pc

41. Faktorer der påvirker valget af mestringsstrategier • Udfordringens karakter! • Hvilken tidligere erfaringer har man med lignende udfordringer • Personens intellektuelle niveau, viden og indsigt • Personens opfattelse af sig selv og andre • Alder og modenhed • Personens værdier • Viljestyrke, graden af vedholdenhed

42. Litteraturliste • KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik • Skolen som et vitaliseringsmiljø- hvordan kan skolen give næring til måden, vi er sammen på? • www.krap.nu • Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde af Jan Tønnesvang og marie S. Ovesen