Download
1 / 21
210 likes | 353 Views
De første erfaringer med…. …den nye pædagoguddannelse Peter Møller Pedersen, studierektor Pædagoguddannelsen Midt-Vest Vejle, 23. september 2009. De første erfaringer med den nye pædagoguddannelse?. Indledning Hvad var forventningerne til os?
E N D
De første erfaringer med… …den nye pædagoguddannelse Peter Møller Pedersen, studierektor Pædagoguddannelsen Midt-Vest Vejle, 23. september 2009
De første erfaringer med den nye pædagoguddannelse? • Indledning • Hvad var forventningerne til os? • De første erfaringer – linjefag, specialiseringer, søgning mv. • Uddannelseschefernes vurdering • Knast 1: Hvordan arbejder vi med fag, faglighed og faglige elementer? • Knast 2: Hvordan arbejder vi med professions- og udviklingsbasering? • Opsamling
Forventninger • Styrket faglighed – både praktisk og teoretisk • Øget fleksibilitet • Mere tid til fordybelse • Bedre muligheder for specialisering • Mere ensartet uddannelse • Bedre praktik Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005
De største nyheder • Skærpet indgangsniveau • Fokus på slutkompetencer og CKF’er • Nye obligatoriske fag – færre fag • Eksemplariske linjefag og specialiseringer • Styrkelse af faget dansk • Progression i praktik • Det tværprofessionelle element • Professions- og udviklingsbasering Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005
Uddannelsen ved en skillevej • En rigtig professionsbacheloruddannelse…? • Skal være en aktiv del af den moderniserede velfærdsstat • Pædagoguddannelsen skal løse samfundsmæssige problemer, der ligger uden for uddannelsen • Skal agere i et splittet felt: • Kvalifikationer contra kompetencer • Videnskabelige discipliner contra flerfaglige temaer • Krav om fornyelse contra manglende forskningspligt • Høje ambitioner contra vigende ressourcer • Faglige krav contra studerende kvalifikationer
De første erfaringer • Fordeling af linjefag • N = 4981 (19 ud af 31 udbudssteder)
De første erfaringer Linjefag: • På den ordinære uddannelse udbydes alle linjefag alle steder (19) • 6 ud af 19 steder oprettes ikke alle linjefag pga for få studerende - de studerende kan alligevel få det manglende linjefag i en anden afdeling i PH. • På net- og merituddannelser udbydes typisk kun 1 – 2 linjefag
De første erfaringer Udfordringer for linjefagene: • Faglig kerne og identitet • Sammenhæng mellem linjefag, obligatoriske fag, praktik og specialisering • Valg af linjefag: • Før studiestart: 3 • 1. semester: 11 • 2. semester: 4 • 3. semester: 1
De første erfaringer • Fordeling af specialiseringer • N = 1204 (10 ud af 31 udbudssteder)
De første erfaringer Specialiseringer • 10 ud af 19 steder har man erfaringer med specialiseringerne • Fordelingen modsvarer ikke i udgangspunktet fordelingen af praktikpladser (dog undtagelser – der hvor 3. periode fordeles først) • Det betyder omvalg og lavere prioriteter mange steder • Problematikker: • Skal det modsvare det arbejdsmarkedets behov? • Går det ud over praktikkernes kvalitet? • Går specialiseringen på målgruppe eller pædagogiske tilgange?
De første erfaringer Praktikuddannelsen • Løn eller SU • Progression i praktikken • Sammenhæng mellem praktik og fag, linjefag og specialiseringer • Samarbejdet med kommunerne – og med de enkelte institutioner • Læringsmål og praktikdokument • Praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplan
De væsentligste forbedringer – top 5 Ifølge uddannelseschefer/studierektorer: • Bedre sammenhæng mellem studier og praktik • Faglige kompetencemål i praktikken • Linjefag toner pædagoguddannelsen • Mere fordybelse – færre fag – pædagogik som ”hovedfag” • Mulighed for specialisering
De væsentligste forbedringer Ifølge uddannelseschefer/studierektorer: • Det tværprofessionelle element • Styrket faglighed i uddannelsen • Krav om at fagene skal arbejde sammen • Præcisering af professionsrettetheden – mindre akademisering • Fordel med eksamen i løbet af uddannelsen
De væsentligste udfordringer – top 5 Ifølge uddannelseschefer/studierektorer: • Fagområder skal udvikle ny fagidentitet – svær overgang – ikke bare genbrug • Linjefag har færre ECTS – særlig udfordring med VNT • Praktikinstitutioner skal vokse med opgaven – herunder uddannes flere vejledere • Samarbejde med kommuner om praktikpladser skal styrke • Specialisering – hvordan?
De væsentligste udfordringer Ifølge uddannelseschefer/studierektorer: • Manglende overensstemmelse mellem ambitioner og ressourcer • Tydeliggørelse af professionsidentiteten • At sikre kontinuitet og valgmuligheder for studerende • Samarbejde om det tværprofessionelle element • Mange prøver og eksamener – låst fast i bekendtgørelsen • Forebyggelse af frafald – set i lyst af faglige krav og ressourcer • De studerendes medindflydelse og medinddragelse • At vi fortsætter med den lønnede praktik • Den danske kvalifikationsnøgle med kompetencemål
Fag, faglige elementer - og faglighed Styrket faglighed i pædagoguddannelsen – hvad vil det sige? • Faglighed – et videnskabeligt spørgsmål eller et ”management” spørgsmål? • Skal pædagoger viden noget – eller gøre noget (levet liv)? • ”Fag” er generelt et uklart begreb: et erhverv, en disciplin, et emneområde (i skolen). • At forholde til fagligt til et problem? – faglige begreber contra hverdagsbegreber. At arbejde på et transparent grundlag. • Fag og tematiske forløb i pædagoguddannelsen – muligheder og problemer Kilde: Fag som levet liv og fag som akademiske konstruktion, Gjallerhorn, 2005.
Professions- og udviklingsbasering Professions- og udviklingsbasering af pædagoguddannelsen – hvad vil det sige? • Professionsbaseret contra professionsrettet eller professionsorienteret • Professionsbasering gennem praktiksamarbejde og vekseluddannelse • Udviklingsbasering gennem ”professionel innovation” • Viden fra udvikling og forskning inddrages i størst muligt omfang for at give et transparent videngrundlag. • Hvordan er det organiseret i UC’erne? • Kan vi udvikle modeller for professions- og udviklingsbasering?
Forventninger • Styrket faglighed – både praktisk og teoretisk • Øget fleksibilitet • Mere tid til fordybelse • Bedre muligheder for specialisering • Mere ensartet uddannelse • Bedre praktik Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005
Hva’ så nu? • De studerende har taget godt imod den nye pædagoguddannelse • Vi arbejder med at styrke faglighed, professions- og udviklingsbasering • Den nye uddannelse tager form og bliver til virkelighed • Samarbejdet med kommuner og regioner om uddannelsesopgaven skal videreudvikles • Pædagoguddannelsen har fået meget mere politisk opmærksomhed, men praktiksagen viser hvad der sker, når det virkelig gælder • Pædagogisk udvalg i UC’erne og pædagoguddannelsens ledernetværk er etableret og på vej i arbejdstøjet. Måske kan konferencen her være startskud til flere netværk omkring uddannelsen • Opgaven er forstået – så skal der arbejdes
