1 / 32

Risikobørn og unge anno 2006

Risikobørn og unge anno 2006. Oksbøl marts 2006 Per Schultz Jørgensen. Mange symptomer på risiko. Dårligt skoleforløb Dårlig social tilpasning Ensomhed og svagt socialt netværk Stort forbrug af stoffer og alkohol Ingen fritidsinteresse Ofte svag familiebaggrund

jennis
Download Presentation

Risikobørn og unge anno 2006

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Risikobørn og unge anno 2006 Oksbøl marts 2006 Per Schultz Jørgensen

  2. Mange symptomer på risiko • Dårligt skoleforløb • Dårlig social tilpasning • Ensomhed og svagt socialt netværk • Stort forbrug af stoffer og alkohol • Ingen fritidsinteresse • Ofte svag familiebaggrund • Forskellige risici for drenge og piger

  3. Typer af risiko • Svag eller ingen uddannelse • Dårlig sundhedsadfærd • Kulturel marginalisering • Etnisk lukkede miljøer • Udad-reagerende: drenge og normbrud • Indad-reagerende:piger og selvusikkerhed • Særligt udsatte grupper

  4. Særligt udsatte grupper • Tidligere anbragte • Unge med kriminalitet • Selvskadende unge • Stofmisbrug • Negative erfaringer fra aktivering • De unge i modelkommuneprojektet i Vejle

  5. Vejleprojektet • De udadreagerende unge • 20 pct. indvandrerbaggrund • 80 pct. familier med misbrug • Erfaringer med kriminalitet, misbrug, anbringelse • Mange skoleskift • Mange psykiske diagnoser • ADL: ”almindelig daglig læring”

  6. Hvor mange unge i risiko? • Fagligt baseret skøn i 1993: 15-20 procent • Samme skøn i 2002: 15-20 procent • Forskellige grader af risiko • Egentlige problemgruppe • Gråzonegruppen • Sårbare unge • Vores indsats er ikke lykkedes særlig godt • Hvad hænger risiko sammen med?

  7. Hvad hænger det sammen med? • Også fra almindelige hjem • Opdragelsesproblemer • Enlig forsørger • Familiekonflikter • Svag forældrekontakt • Sociale belastninger • Dårlig trivsel i skolen

  8. Risikosamfund • Bortfald af normer og forskrifter (Opbrudssamfundet ) • Svækket social kontrol • Masser af påvirkninger • Medierne som rollemodeller • Markedet, reklamen og mulighederne • Individualisering • ”selvrealisering” • Konstant trussel om marginalisering

  9. En stigende gruppe? • Børn anbragt uden for hjemmet • Elever henvist til specialundervisning • Børn med funktionsdiagnoser som fx DAMP og Asberger • Unge med stress-symptomer • Unge med misbrugsadfærd • Selvusikre unge

  10. HBSC…. • Health Behavior School Aged Children • International undersøgelse • 11, 13 og 15 årige • Gennemført siden 1984 • Undersøgelsesgruppen i Danmark er omkring 5000 personer • Sidste undersøgelse er i 2002

  11. Procent som har et meget godt helbred 15 årige Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

  12. Procent som den sidste måned har taget medicin mod hovedpine 15 årige Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

  13. Procent som er kede af det mindst en gang om ugen 15 årige Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

  14. Selvbillede - for tyk... Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

  15. Procent som har mindst to ugentlige symptomer 15 årige Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

  16. Udvikling i rygeadfærd blandt 15-årige i Danmark 1959-2002 Referencer: 1959: Lambert et al., 1959 1972: Vilstrup, 1973 1980: Ibsen, 1981 1984: Ito & Holstein, 1985 1988: Holstein & Ito, 1989 1991: Holstein & Due, 1992 1994: Holstein & Due, 1995 1998: Due, Holstein & Rasmussen, 1999

  17. Udvikling i andelen af 15 årige med mindst ugentligt alkoholforbrug fra 1988-2002

  18. Har drukket spiritus den sidste måned…. 15 årige

  19. Hvorfor en stigende tendens? • Sociale belastninger – der ikke er aftaget • En enorm frisættelse • - og et forstærket socialt og kulturelt pres – især på piger • Den enkeltes eget ansvar

  20. Lemvig undersøgelse 2002 • Gennemført af Lillian Zøllner • 1000 unge 13-18 årige • To grupper af udsatte på tilsammen omkring 10 pct. af gruppen • De voksen-orienterede • De isolerede • De adskiller sig fra resten af gruppen

  21. Frisættelse – betyder kæde-reaktioner • Mobning • Lavt selvværd • Få kammerater • Lav skolepræstation • Misbrug hos forældre • Manglende omsorg • Vanrøgt • Lav skoletrivsel • Lav selvværd • Voksen-depression • Arbejdsløshed hos faderen

  22. Børns fortrolighed • ”Har du nogen at tale med hvis du har vanskeligheder?” • 64 pct.: mor og far - og venner • 16pct.: mor og far – ingen venner • 14 pct.: venner – ikke mor og far • 6 pct.: ingen overhovedet

  23. ”Winner takes all”

  24. …er piger særlig sårbare? • Piger og kvinder er emotionelt mere åbne end drenge og mænd • - de er samtidig ude i et præstations- og livsstils-ræs • De står uden det traditionelle sikkerhedsnet i familie og pigerolle • Derfor lever de med en højere stress-belastning • – og en ny sårbarhed

  25. Symptomer hos piger • Spiseforstyrrelser • 25.7 pct. af danske kvinder under 20 år har et så problematisk forhold til mad, vægt og selvværd, at de har risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse (Statens Institut for Folkesundhed)

  26. Kirsten Drotner: • ”De lever i en kompleks hverdag, hvor der konstant stilles krav, som det er svært at leve op til. Kroppen er det eneste sted, hvor pigerne har fuld kontrol. Derfor er alle unge piger disponeret for anoreksi. De søger kontrol” (Politiken 26. Marts 2002)

  27. ”Mellem drøm og mareridt” • Lisbeth Bendtsen • ”Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam” • Kravet om selvrealisering - leve op til…. • Oplevelsen af ikke at slå til • Ydre kontrol – indre kaos • Negative billeder: dæmonisering og skam • Vejen frem: anerkendelse og støtte

  28. Sårbarhedsskabende cirkler Socialebelastninger Dårlig social integration symptomer

  29. Hvad gør vi i den brede indsats? • Blive bevidste og åbne om risici af alle typer • Styrke social integration – og anerkendelse • Kompetence og modstandskraft? • Forældrene skal langt mere på banen • Opbygge stabil voksenkontakt i institutionelle ramme • Vejleprojektet – Den Gule flyver • Nye terapier?

  30. Nye terapeutiske vinkler • Bekræftelse og anerkendelse • Identitetsstyrkelse • Kognitive korttidsterapier: styrke barnets egen forståelse af sig selv • Narrativ terapi • Psykoedukation • ”Kidds skill”

  31. Litteratur • Jørgensen, P. Schultz (2001)Risikobørn i Danmark – status over en 10-årig indsats. Social Kritik, nr. 84, 98-111 • Leth-Nissen, L (2005) Virkeligheden virker – fra udsat til værdsat. Vejle Kommune • Bendtsen, L. (2005) Mellem drøm og mareridt. Dansk Psykologisk Forlag

  32. Litteratur fortsat • Fleischer, A. V. & L. Merrild (2005) Indsigt og adfærd i børnehøjde. Dansk Psykologisk forlag. • Jørgensen, P. S., Holstein, B. & Due, P. (2004)Sundhed på vippen. Hans Reitzel. • Illeris, K. m.fl. (2002). Ungdom, identitet og udannelse. Roskilde Universitetsforlag.

More Related