Daspcans konference d.29.april 2008 PLEJEFAMILIEN UNDER LUP: Den ekstremt vanskelige familieplejeanbringelse

1. Daspcans konference d.29.april 2008PLEJEFAMILIEN UNDER LUP:Den ekstremt vanskelige familieplejeanbringelse Birgitte Engberg Helmstedt cand.psych., leder af Familieprojektet, p�d. psyk. sagkyndig i Kbh. o.a. kommuner

2. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 2 Punkter: Familieprojektets aktuelle opgaver og historien De s�rbare b�rns udviklingsbehov � kravene til det p�dagogiske milj� Hvorfor v�lge en plejefamilie? Det s�rbare barns samv�r med de biologiske for�ldre - til barnets bedste eller til t�legr�nsen? Plejefamilien som udviklingsmilj� for barnet - kompetencekravene til plejefamilien Behovet for bedre opgavestyring og for reformer p� anbringelsesomr�det � nogle �nsker

3. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 3 Familieprojektets aktuelle opgaver og historien Parallelanbringelser af barn og for�ldre med misbrugsproblemer og psykiske lidelser m.v. Aleneanbringelser af b�rn fra familier med misbrug og psykiske problemer Specialiserede konsulentydelser: s�rligt komplicerede samv�r, st�tteopgaver ift. for�ldre, undervisning, supervision Projektets 25-�rige historie: Start i 1982 med st�tte fra Egmontfond og Socialstyrelse Driftsoverenskomst med K�benhavns kommune Aktuelt p� enterprisevilk�r (non-profit) med opgaver for kommunerne i forhold til de mest truede b�rn og unge. Opgaver p� hele Sj�lland og p� Fyn Projektet har et t�t samarbejde med Familieambulatoriet p� Hvidovre hospital og med selvejende og kommunale familieplejeorganisationer

4. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 4 Overl�ge May Olofsson foretog i 1979-81 for Undervisningsministeriet og p� Rigshospitalet unders�gelser af 89 b�rn f�dt af rusmiddelafh�ngige m�dre i 1970-78. Resultater: Kun 25 % var normalt udviklede, 80 % havde v�ret anbragt uden for hjemmet, nogle med op til 30 skift i prim�r omsorgsperson. Alle havde v�sentlige til meget alvorlige udviklingsproblemer eks. Psykomotorisk- samt v�kstretardering, og de var ofte for tidligt f�dte. 85 % havde behandlingskr�vende abstinenssymptomer (May Olofsson, 07) Familieprojektet startede i 82 med det form�l at afpr�ve parallelanbringelsesmodellen I perioden 1985-88 blev den tv�rsektorielle og tv�rfaglige behandlingsmodel p� Hvidovre og Rigshospitalet afpr�vet som projekt med gode resultater. Der blev etableret et permanent behandlingstilbud til gravide misbrugere samme sted Familieprojektet blev permanentgjort og videreudviklet

5. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 5 Konklusioner p� baggrund af unders�gelserne: Den viden, man havde om b�rns udvikling, blev ikke anvendt i praksis. Viden skulle fremover oms�ttes til praksis, s� kendskab til de gravide m�dre blev mulig og de kunne behandles under graviditeten Barnet skulle sikres en opv�kst i hjem uden misbrugsproblemer - gerne sammen med moderen - direkte fra f�dslen Barnet skulle tilbydes en forudsigelig og struktureret hverdag, stimulation og omsorg Barnet skulle kunne forblive i plejehjemmet hvis moderen faldt tilbage i misbrug og forlod hjemmet

6. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 6 De s�rbare b�rns udviklingsbehov � kravene til det p�dagogiske milj� Alle anbragte b�rn er s�rbare b�rn og mange er h�jrisikob�rn som f�lge af rusmiddeleksponering eller eksponering med afh�ngighedsskabende medikamenter (nerve- og sovemedicin) under graviditeten Flertallet f�des med behandlingskr�vende abstinenser, sitren, uro, spiseproblemer, taktile vanskeligheder osv. Skaderne d�kker et bredt spektrum af udviklingsvanskeligheder � fra mere ubetydelige til meget sv�re multihandicaps B�rnenes sansesystemer er overf�lsomme og de belastes af alle former for sansep�virkninger B�rnene har reguleringsvanskeligheder, hyperaktivitet, adf�rdsforstyrrelser, forsinket psykomotorisk udvikling og indl�ringsvaskeligheder og diagnosticeres ofte indenfor ADD/ADHD- eller autismeomr�det B�rnenes signaler er sv�re at tolke og de kan ikke indg� i normal kontakt og samspil som andre nyf�dte Flertallet f�lges til 7-�rs alderen eks. p� Familieambulatoriet af b�rnel�ge, psykiater, psykolog o.a. specialister med s�rlig viden ift. barnets specifikke vanskeligheder (Familieambulatoriet 07 og 08)

7. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 7 B�rnene er stressf�lsomme og har i langt h�jere grad end andre b�rn behov for ro, tryghed, forudsigelighed og kontakt med en eller to kompetente voksne, som kan afpasse kontakt, stimulation og omsorg efter barnets signaler og behov Dagligdagen kr�ver en helt s�rlig tilrettel�ggelse Mange b�rn udvikler forstyrrelser i opm�rksomhed og koncentration, hyperaktivitet, sproglig o.a. forsinkelse og tilknytningsforstyrrelser. Nogle b�rn har i forvejen en genetisk s�rbarhed p.gr. af skizofreni hos for�ldre Mange b�rn udvikler regulationsvanskeligheder (regulering af basale funktioner som opm�rksomhed, motorik, s�vnrytme og spisning) og empatiproblemer (evne til afl�sning af sociale situationer og muligheder for at indg� i samspil med andre b�rn). B�rnene kan ikke fastholde sociale erfaringer og reagerer uhensigtsm�ssigt og impulsivt (Lene Lier, 07). Risikoen for fejludvikling er stor og �ges st�rkt, hvis omsorgsmilj�et ikke er i stand til at im�dekomme barnets behov.

8. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 8 Hvorfor v�lge en familiepleje? Barnets s�rlige s�rbarhed peger p� at sikre barnet et overskueligt milj� med ganske f� voksne gennem en anbringelse i en familie, der har s�rlig viden og kompetence vedr. sm� b�rn med s�rlige behov Hvis anbringelse sker i en s�rlig kompetent plejefamilie gives barnet gode muligheder for tidlig tilknytning og udvikling af relationel kompetence og det sikres kontinuitet i forhold til n�re omsorgspersoner (skift fra institution til plejefamilie undg�s) Barnet f�r sine psykologiske for�ldre fra day one � ofte gennem samv�r med plejemor allerede p� f�degangen Foruds�tning: T�t og intensiv vejledning og st�tte til plejefamilien (med mulighed for kontakt d�gnets 24 timer) kvalificerer l�bende anbringelsesgrundlaget Barnets udvikling i plejefamilien f�lges af b�rnesagkyndige (konsulenter, Familieambulatorium, psykiater) i min. De 6 f�rste leve�r, da senere udviklingsforstyrrelser kan vise sig

9. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 9 Den indledende vurdering af det s�rbare barn eller af de biologiske for�ldrenes omsorgskompetence kan ogs� ske p� observationshjem Sparer kommunerne vejledning og supervision til plejefamilien ved anbringelse af det s�rbare lille barn kan direkte placering i plejefamilie ikke anbefales For det skadede sp�dbarn er den mindst indgribende model dog at foretr�kke (en direkte placering i familiepleje) under foruds�tning af en t�t og vedvarende opf�lgning af indsatsen fra eksperter fra f�rste dag

10. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 10 Ny forskning i DK og Europa, det s�kaldte Dapneprojekt, viser at b�rn der f�r 6 mdr.s alderen anbringes i et omsorgsfuldt familiemilj�, og ikke opholder sig mere end 3 mdr. p� en institution, har gode chancer for at indhente manglerne i deres kognitive og fysiske form�en Forskningen peger p� at tilknytningsvanskeligheder og risiko for empatiforstyrrelser �ges ved l�ngere ophold p� institution L�ngere ophold p� d�gninstitution kan ikke fuldst�ndig forhindres ofte med baggrund i kommunens sagsbehandlingstid Lande eks. Storbritannien, Island og Norge anvender forskningen og bruger bl.a. ekspertise fra d�gnomr�det som ekspertbistand i familieplejen Hvordan anvender vi i DK viden om sm� s�rbare b�rns udviklingsbehov til gavn for anbringelsen? Gode modeller for samarbejde mellem d�gn- og familieplejeomr�det skal udvikles

11. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 11 Det s�rbare barns samv�r med for�ldre � til barnets bedste eller til t�legr�nsen? Barnets biologiske for�ldre er ofte i en socialt og f�lelsesm�ssigt udsat position, ofte i misbrug, og deres foruds�tninger og muligheder for at opn� en god kontakt med et s�rbart lille barn er ringe Barnet skal have kontakt til sine for�ldre � som minimum en gang m�nedligt med mindre hensynet til barnets sundhed og udvikling taler imod det. Der skal l�gges s�rlig v�gt p� hensynet til barnet, n�r samv�ret tilrettel�gges. B�rn- og Ungeudvalget kan tr�ffe beslutning om mindre samv�r Men hvilket samv�r er til barnets bedste? Og hvordan p�virker et ofte kr�vende samv�r barnets tilknytning til plejefamilien og barnets ressourcer i forhold til andre krav i barnets milj� (daginstitution etc.)?

12. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 12 Det sp�de og s�rbare lille barn har ikke behov for kontaktudvikling til biologisk familie, men skal bruge sine f� kr�fter p� en relationsskabende kontakt til plejefor�ldrene Der er tilf�lde, hvor samv�r er s� komplicerede og barnets reaktioner f�r og efter samv�r s� omfattende (angst, gr�d, somatisk ubehag, mareridt osv.) at samv�rene m� karakteriseres som egentligt skadelige for barnets sundhed og udvikling. Uhensigtsm�ssige hyppige og langvarige samv�r er invaliderende for det s�rbare barn i den langvarige anbringelse

13. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 13 Er der en sammenh�ng mellem anbragte b�rns kontakt til deres for�ldre og en generelt bedre tilpasning? Forskningen viser modstridende resultater Afg�rende for et vellykket anbringelsesforl�b er der imod p�viseligt et godt samarbejde mellem pleje - og biologisk familie. De plejeb�rn, hvis personlighedsudvikling kan trues, er ofte de, hvis plejefamilie har et alvorligt problemfyldt samarbejde med biologisk familie Hvad enten samv�ret er st�ttet eller overv�get g�r det samv�ret nemmere, at der er defineret klare m�l for dette � og forvaltningens samlede inddragelse af de involverede parter i.f.t samv�ret har betydning for, om samv�ret opleves positivt

14. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 14 Der b�r skelnes skarpt mellem kortere og l�ngerevarende placeringer og mellem anbringelser af store og sm� b�rn (Vigdis Bunkholt, 2004). Samv�rets karakter skal af forvaltningen beskrives som kontaktvedligeholdende eller kontaktudviklende En stor norsk unders�gelse fra 93 peger p�, at de anbragte b�rn, der klarer sig bedst, har relativt sj�ldent samv�r (mindre end en gang om m�neden) � regelm�ssighed har tilsyneladende en selvst�ndig betydning ift. tilpasning Samv�r til barnets bedste eller til t�legr�nsen er to forskellige ting. Det lille barn i en langvarig anbringelse skal ikke uds�ttes for samv�r til t�legr�nsen � det har prim�rt brug for information om sit ophav og skal ikke opbygge f�lelsesm�ssige relationer, jf. Bunkholt: �Vi har ikke forskning, som fort�ller os, hvilket synspunkter, som skal styre ordningen af samv�r eller kontakt mellem barn og for�ldre, n�r barnet er varigt plejehjemsplaceret. I en s�dan situation er det et krav at v�re vedholdende med at overv�ge den samv�rs- og kontaktordning, der er sat i v�rk, og s� v�re �ben for �ndringer, hvis noget tyder p�, at den ikke er hensigtsm�ssig for barnet.� Har barnet ikke f�r anbringelsen udviklet en relation til de biologiske for�ldre m� m�ls�tningen derfor blive, at barnet skal alene skal kende sine biologiske for�ldre.

15. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 15 Plejefamilien som udviklingsmilj� for barnet � kompetencekravene til plejefamilien Plejefamilien er ansat af kommunen, der har ansvar for tilsyn og uddannelse. Disse opgaver kan uddelegeres til anden instans som en privat familieplejeorganisation, mens de ans�ttelsesm�ssige ligger i kommunen Hvilke er de b�rende kompetencer i plejefamilien i forhold til det s�rbare barn? Rummelighed og t�lmodighed r�kker ikke - kompetencekrav til den professionelle plejefamilie og dens netv�rk �ges og et paradigmeskifte ift. kompetencekrav er p� vej De s�rbare b�rn skal have f�, stabile og n�re relationer til en plejefamilie, som har �familiefunktionskompetence.� Familien skal ogs� have viden om: Handicaps og handlemodeller ift. handicaps herunder psykiske lidelser Relationel og kommunikativ kompetence i forhold til barnets netv�rk og barnets biologiske for�ldre Evne til at tilegne sig ny forst�else og viden ved at se p� egne handlem�der ift. barnet (superviserbarhed)

16. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 16 Plejefamiliens baggrund og funktion skal overordnet underst�tte det anbragte barns muligheder for at tilegne sig n�dvendige sociale og kommunikative kompetencer i et barne- og senere voksenliv (plejefamilien som rollemodel) Plejefamilien skal have foruds�tninger for at udvise selvst�ndig handlekompetence og kunne man�vrere i forhold til plejebarnets situation Plejefamilien skal med afs�t i viden og empatisk form�en kunne tilegne sig en rolle- og opgaveforst�else i et samarbejdet med andre professionelle og med de biologiske for�ldre Plejefamilien skal have foruds�tninger for at formidle barnets s�rlige behov videre til samarbejdspartnere i daginstitution, skole m.v.

17. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 17 Plejefor�ldres oplevelse af de �ndrede kompetencekrav (Gitte Nyboe Jacobsen, 07): �Man skal have forst�else for hvad det rent faktisk betyder at b�rn er skadet � det er jo ikke bare en viden man har� �Man skal kunne samarbejde.. Der bliver lagt op til st�rre samarbejde ogs� med flere personer� �Man skal have fagligheden i orden, have respekten for for�ldrene � sige alle de sv�re ting p� en ordentlig og respektfuld m�de� �Der skal rapporteres� Man skal styrke den faglige kommunikation og skriftlighed ogs� De efterspurgte kompetencer peger p� rekruttering af socialt velfungerende familier med indsigt i og personlige erfaring fra arbejdsliv og fra et socialt liv i �vrigt (netv�rkskompetence)

18. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 18 Er plejefamilier interesseret i at l�re nyt n�r hverdagen stiller nye krav? Nogle plejefor�ldre eftersp�rger kun i begr�nset omfang ny viden herunder efteruddannelse, sk�nt uddannelsesniveauet i samfundet generelt er stigende Plejefamiliens hverdag er kompleks og det kan v�re vanskeligt at f� tid til kurser og supervision i forhold til hverdagens krav Det skal derfor skal det v�re en del af ans�ttelseskontrakten, at man forpligter sig til efteruddannelse

19. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 19 Anbringelsesreformens krav om grunduddannelse giver mulighed for kendskab til omr�det men giver ikke eglt. Kompetenceudvikling. Vil kravet om grunduddannelse og opgavernes �gede kompleksitet p� sigt kunne medvirke til at plejefor�ldre i h�jere grad eftersp�rger kompetenceudvikling? Kan kompetenceudviklingskravet l�ftes uden samfundsm�ssigt at h�jne omr�dets status og sikre en fornuftig afl�nning for de meget sv�re opgaver? B�r plejefamilierne sikres vilk�r som p� det �rlige arbejdsmarked � herunder en �rlig MUS-samtale med fokus p� familiens trivsel og udvikling og en l�nforhandling?

20. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 20 Behovet for bedre opgavestyring og for reformer p� anbringelsesomr�det - nogle �nsker Sagsbehandling: Sagsbehandlingen af sager om truede og s�rbare b�rn skal forbedres og sagsbehandleren have tid til opf�lgning i den enkelte b�rnesag herunder inddragelse af den biologiske familie, plejefamilien og barnet, n�r m�lene i handleplanen formuleres. Handleplan er et styringsredskab for plejefamilien og denne skal med afs�t i m�lene for barnets udvikling kunne dokumentere indsatsen Efteruddannelse for plejefamilier: Plejefamilier skal kontraktligt have krav p� l�bende efteruddannelse

21. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 21 Indsats i forhold til s�rbare b�rn: Indsatsen ift. omsorgssvigtede b�rn skal i h�jere grad og ogs� i tvivlstilf�lde forel�gges kommunens B�rn og Ungeudvalg, s� indsatsen ikke kommer for sent Tilsyn og tryghed i anbringelsen: Plejefamilier og s�rbare plejeb�rn skal have t�ttere st�tte i form af hyppige tilsynsbes�g og mulighed for bes�g efter behov, hvis m�lene med anbringelsen skal f�lges op Barnets retssikkerhed skal styrkes, s� det ikke umiddelbart skal kunne forlanges hjemgivet, hvis det dokumenteres, at det trives og udvikler sig godt i sin plejefamilie!