Udvikling i og af professionen set fra et uddannelsesmæssigt perspektiv

1. Udvikling i og af professionen set fra et uddannelsesmæssigt perspektiv Landskonference for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker 9. Oktober 2007 ved Christina Holm-Petersen • Organisationssociolog, projektleder v. Dansk Sundhedsinstitut • Phd forsvar 21. november 2007

2. Udgangspunkt i en DSI undersøgelse på tre afdelinger • Hjertemedicinsk Afdeling B2, Skejby • Endokrinologisk afdeling J106, Herlev • Gastroenterologisk, hepatologisk afdeling I23, Bispebjerg.

3. Tre delundersøgelser • Observationsstudier (9-11 primært dagvagter) • Interview (individuelle og fokusgruppeinterview) • Tids- og opgaveregistrering (3x3 dagvagter).

4. Analytisk skelnen mellem fagidentiteter • Generel sygeplejerske fagidentitet • Lokal (afdelingsspecifik ideal-faglig identitet • Lokal (afdelingsspecifik) praktisk-faglig identitet

5. Operationalisering af identitetsteori • Relationelt syn på identitet • Hvordan gøres en gruppe til et VI i dagligdags situationer? • Hvilke fælles opfattelser af, hvordan dette VI gør her, findes? • fx har fælles normer for den gode sygepleje • Hvordan trækkes der grænser til andre grupperinger? • VI-DE relationer

6. Mangefacetterede opgaver (1/2) • Behandlings- og medicinopgaver • Overvågningsopgaver • Personlig pleje og hygiejneopgaver • Sårplejeopgaver • Mobiliseringsopgaver • Tovholderopgaver • Informationsopgaver

7. Mangefacetterede opgaver (2/2) • Ernæringsopgaver • Lytte og lindre opgaver • Patientadministrationsopgaver • Dokumentationsopgaver • Værtindeopgaver • Serviceopgaver • Rengøringsopgaver • Uddannelsesopgaver

8. Sygeplejerskens hverdag • Personlig hygiejne, pleje og almindelig ernæring 7 % (heraf 4 % med patient) • Medicinering 16 % (heraf 6 % med patienten) • Kommunikation med patient/pårørende 14 % • 10 % oplæring til og fra patient • Psyko-emotionel samtale 1 % • Stuegang og lægerelateret arbejde 12 %

9. Sygeplejerskens hverdag (2) • Pauser 11 % • Administrativt arbejde og koordinering 19 % • Kommunikation om patienter 9 % • Husholdningsopgave 6 % • Andet (herunder tale med observatøren) 6 %

10. Sygeplejerskens hverdag (3) • Her-og-nu-orientering • Variation • Samtidighed • Afbrydelser • Konsekvenser • Reagerer fremfor organiserer!

11. Sygeplejersken og patienten • 30 % af tiden er sammen med patienten • Personlig hygiejne, pleje og alm. ernæring 4 % • Medicinering 6 % • Patientoplæring 10 % • Anden samtale med patient 3 % • Psykoemotionel samtale med patient 1 % • Stuegang 6 %

12. Hverdagens fagidentiteter • Den uklare relation til social- og sundhedsassistenterne og sygehjælperne. • Den formelle og uformelle arbejdsdeling • Parløb, ad hoc blæksprutte eller fuld uddelegering? • En fortælling om lighed

13. Hverdagens fagidentiteter • Den verbale distance til lægerne og samarbejdet med dem. • To ligeværdige perspektiver? • Hierarki og afhængighed • At få tingene til at glide i hverdagen

14. Hverdagens fagidentiteter • Den verbale distance til lægerne og samarbejdet med dem. • Det usynlige ansvar • Den overvældende ansvarsfølelse

15. Hverdagens fagidentiteter • Belastende samarbejde med hjemmeplejen.

16. Hverdagens fagidentiteter • Den verbale distance til patienter og pårørende. • Kategorisering • Det svære følelsesarbejde

17. Ideelle forestillinger og praktisk virkelighed • Forestilling og virkelighed harmonerer ikke • Gabet leder ind imellem til frustration, vrede og utilfredshed med systemet og ofte til dårlig samvittighed.

18. Overraskelser og ting at undre sig over! På tværs • Specialefaglighed som forskel • Omsorg 1 % • Faglighed og relationer

19. Barrierer for omsorg • Produktionsorientering • Travlhed • Arbejdets organisering • Manglende overskud • Svag professionel omsorgsfaglighed

20. Hvor skal vi hen? • Minilægen (opstigning mod lægerne) • Venflon og andre kedelige opgaver • Øget delegering til social- og sundhedsassistenter? • Hvad er sygeplejerskefaglighed i det daglige?

21. Hvordan styrkes fagligheden? • Den praktiske faglighed omkring omsorg og kommunikation • Redskaber, faglige rum, supervision, fagligt fokus og med tiden en del af uddannelsen. • Fokus på de organisatoriske og fysiske rammer, arbejdets organisering og prioritering.

22. Hvordan styrkes fagligheden? • Overvejelse: Specialisering • Klinisk specialisering giver mere faglig stolthed og mere sikkerhed i behandlingen. • Specialisering giver mulighed for mere selvstændighed i samarbejdet med lægerne.

23. Fremtiden: Faglighed og samarbejde? • De faglige og de relationelle kompetencer. • ”Jeg ser sådan på det, at hvis man er positiv, så er personalet det også”. (Drua, ældre dame efter hofteoperation på Holstebro Sygehus, accelereret patientforløb, DR TV, Mit Danmark 11.1.07).