Intro til systemisk organisationsudvikling

1. Intro til systemisk organisationsudvikling VIDENSKALAS 2008 � 20. -21. juni 2008

2. Mikkel Kreiner-M�ller Organisationskonsulent i DUF Arbejder med organisationsudvikling Diplomuddannelse i systemisk ledelse og organisationsteori fra University of Bedfordshire

3. Kontekstafklaring Form�let med dagen er: At give deltagerne en indf�ring i systemisk t�nkning og brugen af denne i forbindelse med organisationsudvikling. At give deltagerne nogle metoder og ideer til at arbejde systemisk. Program Intro til sagen og det systemiske Autopoiese Kontekst Frokost Social konstruktion Sprog Nysgerrighed/neutralitet Forstyrrelser Brugen af sp�rgsm�l og sp�rgsm�lstyper Aftensmad

4. Kontekstafklaring Pr�mis Det er jer, som skal have noget ud af kurset. I er medansvarlige for, at kurset giver jer det I s�ger/�nsker. Det er kun jer, som ved hvad, der giver mening. I har derfor �pligt� til at sige til , hvis I ikke �er med�.

5. Hvad er systemisk t�nkning? En tilgang til verden byggende p� konstruktionstanken. Der er hentet inspiration og input fra en r�kke fag. N�r man taler systemisk organisationsudvikling bruges al analyse og tolkning fremadrettet � dvs. ingen teori uden praksis og omvendt

8. Humberto Maturana, Chilensk neurobiolog, (1927 - ) Autopoiese er sammensat af ordene auto og poiese Auto = selv Poiese = skaber

11. �Alt hvad der siges, siges af en observat�r til en anden observat�r, der kan v�re ham selv, eller en anden.� Maturana, (1927 - ) Hvad skaber udvikling i autopoietiske systemer? If�lge Maturanas studier er: Forandring/udvikling = tilpas forstyrrelse + tid + k�rlighed

12. Overvej f�lgende i gruppen: Hvis vi accepterer autopoiese, hvad betyder det s�, n�r vi t�nker organisationsudvikling og organisatoriske forandringsprocesser?

14. Jeg er f�rdig Morten, 18 �r, i slutningen af juni m�ned

15. Jeg er f�rdig Rasmus, 8 �r, ved en b�rnef�dselsdag, i forbindelse med en lakridssn�reb�ndskonkurrence

16. Jeg er f�rdig Sofie, 4 �r

17. �Kontekst �� skal her forst�s om enhver sammenh�ng, hvori et budskab, en h�ndelse eller en adf�rd forekommer.� Gregory Bateson (1904 � 1980) Professor i antropologi

18. �You cannot say anything meaningful without details of a context� V. Cronen, Professor i kommunikation, University of Massachusetts

20. ��.. enhver handling eller episode kan kun forst�s og dermed tolkes ved at se p� den kontekst, handlingen eller episoden udspilles i. Derfor bliver foruds�tningen for at skabe koordinerede forst�elser og sammenh�ng i handlinger p� tv�rs af personer, grupper eller organisationer, at konteksten for handlingen er klar for alle.� Hornstrup et al. 2005

21. Kontekstafklaring et yderst vigtigt systemisk v�rkt�j � simpelt men effektivt. Folk vil altid s�ge at skabe en kontekstafklaring, ogs� selvom man ikke giver dem en � derfor brug tid og energi p� at afklare den. Hvor meget tid? � nok!

23. CMM-model Kultur (organisation eller samfund) Livsmanuskript (personlig el. prof. Historie) Positioner i relationer (kollegaer, ledere, medlemmer osv.) Episoder (f.eks. Et m�de) Talehandling (det, der siges eller g�res)

25. L�s f�lgende opgave mens i spiser frokost: I skal g� ud og spise og opf�re jer som i plejer, men I skal under frokosten opservere og reflektere over f�lgende: Forekommer der eksempler/episoder, hvor forst�elsen af konteksters betydning og det autopoetiske menneske giver en bedre eller anden forst�else af det, som sker?

26. Frokost

27. Program for i eftermiddag Social konstruktion & sprog Nysgerrighed/neutralitet Forstyrrelser AI Sp�rgsm�l � sp�rgsm�lstyper

28. �Den grundl�ggende ide i social konstruktion virker ret enkel, men den er ogs� dyb. Alt, hvad vi regner for virkeligt, er socialt konstrueret. Eller sagt mere dramatisk, intet er virkeligt, f�r folk er enige om, at det er det�. Gergen, K. �Socialkonstruktionister siger ikke: �Der er intet�, eller �Der er ingen virkelighed�. Den vigtigste pointe er, at folk altid taler ud fra en kulturel tradition, n�r de definerer, hvad virkeligheden er.� Gergen, K. Fra Sandhed til sandhed 1 + 1 = 2 (hvis grundlaget er 10-talssystemet) el. 10 (hvis grundlaget er det bin�rttalsystem) Konstruktionen sker i relation med andre mennesker

30. �Sproget st�r ikke uden for verden og beskriver den, men bruges f�rst og fremmest til at frembringe den.� & �Mit sprogs gr�nse er min verdens gr�nse.� � Wittgenstein, (1883-1953) Sprog skaber virkelighed. Derfor er sproget et af de mest effektive organisatoriske udviklingsv�rkt�jer.

31. Overvej i grupper f�lgende: Hvad betyder konstruktionstanken, n�r vi t�nker organisationer og organisationsudvikling?

34. Man kan ikke-ikke p�virke

36. �Nysgerrigheden er den drivende kraft i enhver unders�gelse. Holder nysgerrigheden op, forsvinder neutraliteten.� Hornstrup, C., 2001

38. Forandring = tid + forstyrrelse + k�rlighed Maturana, chilensk biolog

39. AI I systemisk organisatorisk t�nkning tager man ogs� udgangspunkt i AI. Selve ordret AI � appreciative inquiry er mange steder blevet oversat som: Den v�rds�ttende eller anerkendende samtale Men burde m�ske mere overs�tte med: Den anerkendende udforskning AI bygger p� tanker udviklet af D. Cooperrider i forbindelse med et organisatorisk studie i 1980. Handler kort fortalt om at tage udgangspunkt i der hvor en organisation virker. Mennesker trives bedst i et positivt defineret milj�.

41. Interview hinanden to og to. Det grundl�ggende sp�rgsm�l er: �Hvad skal der til for at skabe udvikling i din organisation?� Brug sp�rgsm�lsarket. Lav gerne en mindmap for at fastholde resultatet.

43. Hvis du vil vide mere! �Systemisk Ledelse � den refleksive praktiker� � 2005 � Hornstrup, C., Loehr-Petersen, J., Jensen, A.W., Madsen, J. & Johansen, T. � Psykologisk Forlag DUF laver kurser i systemisk ledelse og konsultation