Børn og unges serendipitive læringsveje - kundskaber i den digitale tidsalder

1. Børn og unges serendipitive læringsveje - kundskaber i den digitale tidsalder Serendipitet på tværs af fagdomæner. Danmarks Biblioteksskole, 22. november 2007 • ’Det sker før vi aner’ • Et samfund i forandring – tendens og modtendens • Læringsveje i det digitale samfund • Børn, unge og nutidens interaktionsvilkår • ’The dancing society’

3. ”Den (...) gamle vending, der definerer skolens hovedopgave som de tre grundlæggende færdigheder - læsning, skrivning og regning, står måske mest stædigt i vejen for ændringer inden for uddannelsessystemet. (...) Kunne man på nogen effektiv måde undervise elever, der ikke kunne læse, i geografi, historie og naturvidenskab? Når vi ser tilbage, kan vi ikke afvise disse argumenter - vel og mærke i deres historiske kontekst. Men hvis vi ser fremad, kan vi formulere nye argumenter, der går videre end det 19.århundredes tænkere kunne forestille sig. De kunne næppe have fremmanet forestillinger om medier, der kunne tilvejebringe adgang til og manipulation af viden på radikalt anderledes måde end hvad læsning, skrivning og regning står for.” (S. Papert 1993)

4. "Nutidens skole er uegnet for børn (…). Børn skal have lov til at udvikle sig gennem leg, fantasi og skaberglæde, ellers bliver de ikke kreative som voksne, og kreative, nyskabende individer er en forudsætning for al udvikling i samfundet. (…) Børn har medfødte evner til at udvælge netop den viden, som er nødvendig i en given situation, og til at skelne mellem rigtigt og forkert. Men disse evner ødelægges med et alt for stærkt kundskabspres på et tidspunkt, hvor hjernen endnu ikke er færdigudviklet." (M. Bergström 1992).

5. Et samfund i forandring – tendens og modtendens Tendens (samfundsdynamik)Modtendens (uddannelsespolitik) Individualisering Homogenisering (tydelige læreplansmål) ’Originalisering’ Standardisering (nationale test og kanon) Varians-strukturer Invarians-strukturer (disciplin og orden) (kontingens som vilkår) (forudsigelighed som politik)

9. Søren Langager. Danmarks Pædagogiske universitetsskole Kulturens grundpiller og moderne læringsmål - ’den kulturelle didaktik’ Kulturens Gutenberg Moderne Lærings- grundpiller læringsmål læringsmål miljø Det gode Læse Udveksle Kollaborativt Det skønne Skrive Udtrykke Performativt Det sande Regne Udforske Serendipitivt

10. Søren Langager. Danmarks Pædagogiske UniversitetsskoleLæringsveje i det digitale samfund- pervasive computing • Monomedie-logikken (det æstetiske) - ’translationstænkning’ • Serendipitive læringsveje (det eksplorative) - ’det forventede uventede’ • Augmentations-ressourcen (det dannende) - ’vide hvad man vil vide’ • Factions-kontingensen (det tolkende) - ’viden på usikre præmisser’

11. eLæring Videndeling - virtuel, stedubundet - kollaborativ læring mLæring Gruppe (social læringsenhed) Sted (læringslokaliteten) - ’klasseekskursion’ - GPS (positionering) - ’Tablets’/PDA/mobiltelefon, mv. - Tags (informationsbærende ting) Vidensdeling - informationshentning - internet Søren Langager. Danmarks Pædagogiske UniversitetsskoleLæringsveje i det digitale samfund- mobile learning

12. Søren Langager. Danmarks Pædagogiske UniversitetsskoleLæringsveje i det digitale samfund- specialpædagogiske konstruktioner 1) Intensivere (vante veje) * træne via øget anvendelse af IT programmer * IT-design ud fra gængse pædagogiske principper 2) Kompensere (genveje) * særlige hjælpeprogrammer * IT-design ud fra almene funktionalitetsprincipper 3) Translatere (alternative veje) * alternativer til ex. teksten * IT-design ud fra mulige translationsprincipper 4) Substituere (’vilde veje’) * protese-udviklingen * IT-design ud fra ’Cyborg-logikken’

13. ”Tidligere har det været muligt metaforisk at sammenfatte dannelsens idé i forestillingen om at ’navigere’, dvs. kende sin position i forhold til visse fixpunkter i den kosmiske orden og derfra fastlægge en kurs - navigare necesse est lyder visdommen på latin. I dag er dannelsen ikke bundet til latinskolen, og den store Orden i tilværelsen er afløst af myriader af mulige ’kulturelle fællesskaber’, som gør det til en uoverkommelig opgave at søge svar på halvfem­sernes store filosofiske spørgsmål: Hvor skal vi hen, du? Derfor er det ikke navigationen, men snarere dansen, der fremstår som det oplagte billede på de moderne dannelsesstrategier. Dansen rummer i sit væsen noget såvel individuelt som socialt - den er en æstetisk praksis, der hele tiden på ny frembringer det ’rum’, den foregår i og dermed afsætter pejlemærker for individuel og fælles handlen.” (L. Broe 1999)