Konfliktlinier - ASS 2012

1. Konfliktlinier - ASS 2012 Holdundervisning i uge 13 (time 8.1.) v/ Peter Nedergaard

2. Dagsorden • Lipset og Rokkans projekt • 2. Konfliktlinjer og partisystemer • 3. Fire hovedkonflikter i europæisk politik • 4. Partisystemets ”fastfrysning” (1920) og ”optøning” (1970) • 5. Ændringer i konfliktstrukturer, stemmeadfærd og partisystemer siden 1970

3. Lipset og Rokkan (1967). Party Systems and Voter Alignments • Hvad er Lipset og Rokkans projekt? • Politisk relevante konflikter: • Hvad er deres substantielle indhold? Hvilke konflikter dominerer? Hvilke konflikter kom først? Og hvordan forholder de sig til hinanden? • Konflikternes politiske indhold: • Hvorfor gav nogle konflikter sig udtryk i partier og andre ikke? Hvor går nogle konflikter i partier og andre mellem partier? • Vælgernes adfærd: • Hvorledes blev vælgerne politisk mobiliserede? Hvilke faktorer påvirkede deres politiske engagement og valg?

4. Konfliktlinjer: Der er et hierarki af konfliktlinjer i hvert politisk system. Hvornår danner region, sprog eller etnicitet basis for en politisk polarisering? Hvornår bliver klasse den grundlæggende skillelinje, og hvornår er det religion. Forsøges besvaret inden for en (over)kompliceret Talcot Parsons-inspireret strukturfunktionalistisk model.

5. Stein Rokkan Stein Rokkan

6. De to revolutioner: den nationale og den industrielle • Nationale revolution: • - Konflikt mellem centrale nationsbyggende kultur og den stigende modstand fra etnisk, sprogligt eller religiøst afgrænsede grupper, som underlægges den centrale politiske magt, fx konflikten mellem stat og kirke vedr. uddannelse. • Industrielle revolution: • - Konflikt mellem jordbesiddere og den voksende klasse af industrielle entreprenører, mellem ejere og arbejdsgivere p.d.e.s. og arbejdere, landarbejdere og p.d.a.s.

7. Kritiske konfliktlinjer som følge af revolutionerne: • Nationale revolutioner medførte: • Dominerende kultur vs. underliggende kultur. • Kirke-stat konflikt. • Industrielle revolution medførte: • Arbejdsgivere vs. arbejdsgivere.

8. Tre (fire) kritiske tidspunkter af betydning for partisystemerne: • Reformationen – og modreformationen i 1500- og 1600-tallet. Statskontrol (protestantisme) med kirken eller ej (katolicisme). • Demokratiske revolutionerefter 1789 - Skal uddannelsessystemet som nøgleinstans i mobilisering af nationalstaterne være sekulære eller religiøse?

9. 3. Industrielle revolution – modsætning mellem jordejere på landet og industrialister i byerne. Efterfølgende (og underordnet): 4. Russiske revolution 1917 og derefter – socialdemokratisk eller kommunistisk – arbejderklassens integration i nationale samfund eller bekendelse til international revolutionær bevægelse.

10. Den russiske revolution splittede arbejderbevægelsen

11. Lipset & Rokkan: Konfliktlinjer (cleavages) i tre betydninger, som alle tre er til stede ved virksomme konflikter: • 1) Social-strukturel opdeling på baggrund af beskæftigelse, religion, etnicitet o.lign. • 2) Der må være en kollektiv identitetm.h.p. etableringen og opretholdelsen af konflikten. • 3) Konflikten må komme til udtryk i organisatoriske termer, fx via en fagforening, en kirke, et parti osv.

12. Traditionelle konflikter i europæisk politik ifølge Lipset & Rokkan: • Center-periferi konflikt • En dominerende vs. en underordnet kultur. • Evt. understøttet af • religion (katolikker i Irland), • sprog (flamsk i Belgien), • etnicitet (katalansk i Spanien). • -

13. Kirke-stat konflikt • Konflikt mellem sekulær stat (arven efter den franske revolution) og den katolske kirke, især om skolevæsenet. • De protestantiske kirker blev statskirker. De katolske kirke anser sig som værende ”over” staten. Søgte også aktivt at imødegå sekulære tendenser vedr. fx skilsmisselovgivning. • Partimæssigt repræsenteredes konflikten ved kristeligt demokratiske partier vs. sekulære liberale og socialistiske partier.

14. Land-by konflikt I det meste af Vesteuropa var det ikke nogen vedvarende partimæssig konflikt. Men i Skandinavien førte den til dannelsen af agrare partier. Skyldtes en stærkere og mere artikuleret land-opposition (andelsbevægelsen).

15. Land versus by i Skandinavien

16. Klassekonflikten Den vigtigste konflikt for partisystemet: Kapitalejere vs. arbejderklassen. Sidste gruppe kompenserede via kollektiv organisering. Hvor borgerskabet var pragmatisk, ”gav sig” = socialdemokratiske partier. Hvor borgerskabet var repressivt = kommunistpartier.

17. Konflikternes interaktion: • Storbritannien: Med undtagelse af Irland blev klassekonflikten helt dominerende (to partier). • Holland: Både klassekonflikt og stat-kirkekonflikt (katolsk, protestantisk, antiklerikalt). • Danmark: Klassekonflikt og land-by konflikt (Socialdemokraterne, Venstre-Konservative). • Dimensioner: Findes de historisk betingede konflikter der stadig? Eksempel: Hvorfor kan en konservativ ikke være indenrigsminister i Danmark?

18. Religiøse vs. ikke-religiøse partier i Holland

19. Partisystemets ”fastfrysning”: • Vesteuropæiske partisystemer frøs fast ca. 1920. Et resultat af, at de konflikter, der dannede partierne, stadig fandtes. Varede til ca. 1970. • Konflikterne varede ved af fire årsager: • Interesserne vedbliver at være relevant og skabe en vis kollektiv identitet. Arbejdere, landmænd, erhvervsdrivende osv. • Omkring 1920 var den almindelige stemmeret bredt ud og vælgerbefolkningen fuldt ud mobiliseret. Siden er der ikke sket store udvidelser. • Fra 1920 er forholdtalsvalgnormen i Vesteuropa (undtagen Storbritannien). Dette valgsystem bevarede selv mindre konflikter i vælgerbefolkningen. • Partiorganiseringen: Partierne havde i mange henseender evnet at organisere en række sociale aktiviteter rundt omkring partilivet.

20. Fra ”fastfrysning” til ”optøning”: Siden slutningen af 1960’erne er det europæiske partisystem blevet brudt op. Nye regionale partier er opstået (Skotland, Wales, Katalonien, Baskerlandet, Belgien, Norditalien osv.). Nye populistiske partier er opstået. Nye partier på venstrefløjen er kommet til, som hverken er socialdemokratiske eller kommunistiske. Sås klarest ved det danske ”jordskredsvalg” i 1973.

21. Nye partier er dukket op

22. Ændringer i den europæiske konfliktstruktur og vælgerne siden 1970 • Mulige årsager til ændringerne fra omkring 1970: • 1. Ændringerne i den sociale struktur kan have påvirket tidligere konflikters styrke. • 2. Ændringerne i de kollektive identiteter og ændringer i adfærden kan have påvirket tidligere konflikters styrke, fx når arbejdere ikke længere føler en kollektiv identitet som arbejder. • 3. Partiernes blevet catch-all partier. Partiernes organisation og ideologiske optræden kan have påvirket tidligere konflikters styrke.

23. Ændret social struktur: Ændret erhvervsstruktur, teknologiske ændringer og økonomisk modernisering har eroderet mange traditionelle sociale skel: Færre arbejder i landbruget. Færre manuelle arbejdere. Flere offentligt ansatte. Stigende uddannelsesniveau. Færre med religiøs identitet. Færre kirkegængere.

24. Ændret stemmeadfærd/ ændret kollektiv identitet • Stadig mindre identifikation mellem bestemte grupper og bestemte politiske partier. • Måles fx i form af Alford-indekset (lønmodtagere med manuelt (blue color) arbejde, der stemmer på venstrefløjspartierminus lønmodtagere med ikke-manuelt arbejde (white color), der stemmer på venstrefløjspartier). • Eksempel: 60 % blue color på venstrefjløjen minus 40 white color på venstrefløjen = Alfordindeks på 20%. • - Jo større differencer, jo mere klassebetonet stemmemønster.

25. Tabel: Alford-indekset

26. Religiøst betonet stemmeafgivning: • Forskning viser, at religiøse skillelinjer, hvor de spiller en rolle, har større betydning for stemmeafgivningen and klassetilhørsforhold. • Men spiller i dag en langt mindre rolle end før. • Individualisme. Partikularisme. • Ændring mod hvad? • To hypoteser: • H1: Nye konflikter – postmaterislisme – ex. miljø. • H2: Vælgerbefolkningen generelt mere ustruktureret.

27. Nye konflikter Ny politik– postmaterialisme, uddannelseseksplosion – grønne partier – nye venstre. Overdrevet? Grønne partier dækker kun omkring 5 % af vælgerne. En del af venstrefløjen? Ligestilling – passer ind i venstre-højredimensionen. Nye højre– højrepopulistiske partier i mange europæiske lande..

28. Højre-venstredimensionen er overraskende stabil (samlede procenttal) • Dækker følgende lande: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Holland, Norge, Sverige, Schweiz, Storbritannien • Inden for de to grupper: • Venstre: Socialdemoratierne går lidt ned, Kommunistpartierne en del ned, grønne en del op. • Højre: Kristelige demokrater går ned, liberale op, højrepopulistiske partier op.

29. Er vælgerne blevet troløse overfor partierne? Ja, hypotesen har opbakning i følgende udviklingstendenser: Mindre vælgeridentifikation med bestemte partier, Opkomsten af nye partier med stor tilslutning og Større vælgervolatilitet/-bevægelighed.

30. Stemmeprocent Stabile (15 lande) stemmeprocenter i perioden 1950-1990: 83-84 %. Derefter fald: 1990’erne: 78,6 %. 2000’erne: 76,9 %. Tabel. Faldende stemmeprocenter i %.

31. Stemmebevægelighed/ -volatilitet Gennemsnitlig aggregeret stemmevolatilitet (nettobevægelser fra valg til valg mellem partier) (i %)

32. Hovedårsagen til ”jordskredsvalget” i 1973