Fokus på køn på Roskilde gymnasium

1. Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014

2. Baggrund Deltagelse i forsøget: Drenge og piger på ungdomsuddannelserne - Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis, som Cefuhar udarbejdet for forum 100% i 2013.

3. Det vidste vi!(eller troede at vi vidste) Piger og drenge har forskellige strategier

4. Problemstillinger • Drenge og pigers forskellige grunde til at være på stx. (Drenge har et identitetsprojekt, mens piger har en gameplan) • Drenge og pigers forskellige tidsperspektiver. (Drenge overlever en uge ad gangen piger planlægger ti år frem)

5. Drenges identitetsprojekt. • Drenge søger en umiddelbar identifikationsmuligheder med de fag eller aktiviteter de deltager i. De opleves ind imellem ufokuserede og ikke mårettet, fordi et kørekort, en fodboldkamp, eller en fest kan give lige så meget identitet som en dansk stil. • Når de ikke er på, slacker de. De sparer simpelthen kræfter til den næste mulighed for positiv identifikation.

6. Pigers gameplan • Piger orienterer sig ofte i forhold til en langsigtet plan. Stx opfattes som et skridt på vejen mod mål, der ligger 10 år og en universitetsuddannelse ude i fremtiden. • De er oftere mere målrettet (og karaktermaksimerende) i deres tilgang til fagene, og oplever ofte et meget stort stress, fordi hele deres fremtid sættes på spil af deres daglige præstationer.

7. Det manglede vi viden om Det, vi imidlertid mangler viden om er, hvordan man konkret kortlægger mønstre i hver enkelt klasse på en måde, så man kan arbejde med at styrke gavnlige og modarbejde mindre gavnlige mønstre i hver klasse og hvert team.

8. Mål • Målet med kønsfokus i 1.x er at indsamle og operationalisere viden om køn i klassen både fagligt og socialt. • Konkret ønskede vi at øge elevernes og lærernes bevidsthed om forskellige motivationspositioner. (Roller man indtager i klasserummet for at signalere over for sig selv og for omverden, hvad der motiverer en)

9. For eleverne • eleverne skulle blive klar over, at der er flere roller de kan vælge mellem, • at man kan vælge aktivt, at man ikke behøver at blive i den første og bedste rolle, der falder en ind. • At roller lader sig diskutere • At den enkeltes biologiske køn og den rolle man vælger synes at hænge sammen, men at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan, at der er bestemte motivationspositioner til piger og andre til drenge. • At de aktivt forsøger at afprøve andre roller end dem de er vante til og reflektere over disse valg.

10. Lærerne • reflekterer over forskellige motivationspositioner • indgår i dialog med eleverne om disse. • reflekterer over, hvordan man som lærer kan komme til at fastholde elever i bestemte position, ofte efter biologisk køn. • Overveje hvordan man kan skabe muligheder for et mere åbent valg af positioner, og gøre det

11. Konkrete tiltag • Aktive valg af roller • Motivation gennem indflydelse på en konkret undervisningsforløb • AT om køn. Forløb om køn og diskurs i samarbejde med en anden klasse

12. Aktiv valg af roller • Jeg forsøgte at lave en øvelse, som skulle få eleverne til at reflekterer over sammenhængen mellem motivation og det sted de sidder i klassen og jeg havde håbet, at der var et kønsspecifikt mønster i det. • Men eleverne talte mere om, hvilke typer, de selv synes, de er, og jeg kunne ikke spore nogen forskel, som havde med køn at gøre.

13. Indflydelse på forløb • En didaktisk succes • Eleverne valgte grupper efter motivation og planlagde selv forløbet. • De lærte meget • Der var ingen synlig forskel på køn

14. AT om køn • Vi arbejdede med køn som konstruktion • Eleverne var blinde over for de konstruktioner, de lavede for sig selv • Drengene holdt sig lidt tilbage.

15. Konklusion • Ideen om kønsfokus er konstruktiv. • Man bliver klar over, hvor mange fordomme man selv har. • Man er nødt til at være åben for nye konstruktioner. • Ændringer kan man ikke sådan lige få til at ske, men med tålmodighed…