Hvad er videnskabsteori?

1. Hvad er videnskabsteori? viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori sansning perception vidensmodel bevidsthed metodologi Hukommelse fagl. metoder tænkning handling projektarbejdsmetode vt-seminar oplæg

2. Vidensmodel – forsknings-/projektarbejde problemstilling meningsdannelse (abduktion) mening Dataindsamling (empiri): fakta, det der er sandt om det undersøgte problem viden sandhed begrundelse Analyse af data, teoretisk syntese: hypotesedannelse(induktion); afledning (deduktion); afprøvning af konsekvenser konklusion vt-seminar oplæg

3. faggrene og grundbegreber Humanistisk Informatik information mening tegn/medie struktur Kommunikation Multimedia Hum. Datalogi vt-seminar oplæg

4. En humanistisk informationsvidenskabsteoris3 basale problemstillinger Hvad er • information? • kommunikation? • medium? vt-seminar oplæg

5. Hvad der information? Et dansk it-leksikon på Internet (http://www.it-leksikon.dk/) definerer begrebet ’information’ som ”data; information; oplysninger”. Bemærk at der foreligger en vis cirkularitet i it-leksikonets definition. Et Edb-leksikon siger om ’data’: ”bruges som regel synonymt med information, men egentlig er data rå fakta og tal, som herefter behandles. Resultatet af behandlingen er informationer. Data i sig selv har ingen mening, men får mening, når dataene bliver behandlet af et databehandlingssystem og bliver til informationer. Eksempel: Tallet 5.955,50 er data, men hvis dette tal vises på skærmen som saldoen på din bankkonto, så er dette information.” (Lekanger 2000, 28) Facit: information er data (fx tal) der gennem behandling (fx bogføring) får mening. vt-seminar oplæg

6. Information og mening Under overskriften Meningen med Titanic skriver Drotner e.a. 62001, 10 : ”Forliset i sig selv havde ingen mening. Det skete bare …”. Facit: Det der foregår i verden – ”rå fakta” som Titanics forlis –, og det vi tager for givet – data – er meningsløst. vt-seminar oplæg

7. Videnskabsteoretisk undren Hvordan får det meningsløse (fakta, data) mening? Drotner: : ”At tilskrive en begivenhed, såsom Titanics forlis, personer som de overlevende eller en hel samfundsform, mening er at skabe kultur.” (l.c.) Facit: vi – mennesker – tilskriver det meningsløse mening og – forudsat ’kultur’ = ’alt det meningsfulde’ – ’tilskrive’ betyder ’skabe’. Delkonklusion: IT-folk og medieteoretikere er tilbøjelige til at skelne mellem en meningsløs verden af fakta og data og en meningsfuld verden af informationer og kulturværdier. vt-seminar oplæg

8. Dristig hypotese Hvis det er mennesker der skaber mening ud af det meningsløse, så må mennesker i forvejen have et eller andet meningslager hvor de kan tage meninger fra og forbinde (tilskrive) dem med (til) data og fakta. Givet hypotesen holder, må mennesker også have enten medfødte eller tillærte forbindelses- eller tilskrivnings-færdigheder. Fordi … … fordi Wittgenstein (jf. FU § 86), en spøgefugl, har forestillet sig at meningstilskrivning foregår ligesom læsning af en tabel. Forestil dig tabellen består af én kolonne meninger (t.v.) og en anden kolonne data og fakta (t.h.) – fx som … vt-seminar oplæg

9. …sådan Information/mening Data/fakta 5.955, 50 saldo Titanics forlis vt-seminar oplæg

10. Wittgensteins spørgsmål Hvor ved vi fra hvordan vi skal læse tabellen? I stedet for at læse den sådan 5.955, 50 saldo Titanics forlis vt-seminar oplæg

11. …kunne vi også læse den sådan saldo Titanics forlis 5.955, 50 vt-seminar oplæg

12. …eller måske sågar sådan saldo Titanics forlis 5.955, 50 vt-seminar oplæg

13. Hvorfor betyder ’saldo’ ikke ’Titanics forlis’? Hvis der ikke består en eller anden forbindelse mellem vores meningslager – lad os kalde det bevidsthed – på den ene side og de meningsløse data og fakta udenfor bevidstheden på den anden side, så er det svært at forklare hvorfor vi ikke tilskriver Titanics forlis meningen ’saldo’ og tallet 5.955, 50 meningen ’Titanics forlis’. vt-seminar oplæg

14. En endnu dristigere hypotese Det modsatte af hypotesen at vi skaber mening eller information ud af en ”i sig selv” meningsløs virkelighed (data, fakta), må være at det virkelige i sig selv er information hvis mening vi – mennesker og andre dyr – ikke skaber, men opdager og eksplicerer. vt-seminar oplæg

15. Fred I. Dretskes skabelsesberetning ”In the beginning there was information. The word came later. The transition was achieved by the development of organisms with the capacity for selectively exploiting this information in order to survive and perpetuate their kind.” Dretske 1981, vii) Han kontrasterer sin egen med den gængse skabelsesopfattelse: ”It is common to think of information as a much later arrival on the evolutionary scene, as something that depends on the interpretive efforts – and, hence, prior existence – of intelligent life. According to this view, something only becomes information when it is assigned a significance, interpreted as a sign, by some cognitive agent.” (l.c.) Men det, mener han, er ”the confusion og information with meaning” (l.c.) vt-seminar oplæg

16. Information som (rå)stof Han forstår ved information ”an objective commodity, something whose generation, transmission, and reception do not require or in any way presuppose interpretative processes” (l.c.). Det betyder at information er der – hele tiden og alle mulige steder, rundt omkring os og om vi ved det eller ej. vt-seminar oplæg

17. informationsmetafysik Aristoteles mente noget værende kan som værende være på 10 forskellige måder. Det kan være en substans, en egenskab, en størrelse, en relation, en tid, et sted, en situation, en besiddelse, en virkning eller en påvirkethed. Jeg vil tilføje information som (11.) kategori af det værende. Grundlag/kilde for at nogen kan have information om et værende, er at dette værende findes med de egenskaber, den størrelse, de relationer, til den tid og på det sted, i den situation osv. … som det findes. Forudsat … vt-seminar oplæg

18. Kommunikation, medium, miljø Forudsat det der er (kilde), virker gennem et medium på noget andet der er (modtager). Og forudsat … … at modtageren er tilpasset til dette medium – dvs. har sanseorganer – og har et organ (neural system, hjerne) der kan oversætte information til mening. Meningsdannelse forudsætter liv. Organismer findes ikke bare, de skal for at eksistere hele tiden oversætte omgivelsens strukturer (stoffer), energiformer og informationer til interne strukturer, energiformer og meninger. Liv er informationsbearbejdelse. vt-seminar oplæg

19. Informationsmiljø informationsmiljø tegn er kun forståelige i forbindelse med et informations-miljø der for nogen gør ting til tegn for andre ting atom ? bevidsthed bevidsthed Medium/tegn sender modtager vt-seminar oplæg

20. Information og kommunikation som videnskabsteoretiske begreber Information kan abstrakt opfattes som struktur = sammenhæng af elementer Virkning er en egenskab eller, bedre sagt, en aspekt af strukturer. Virkning består i en ”meddelen” af energi (energiflow). En strukturs elementer deler deres energi med strukturens andre elementer. Denne energideling holder strukturen sammen og bestemmer dens interaktion med omverdenen (andre strukturer). Energiflow (virkning, funktion) er en abstrakt version af det vi kalder kommunikation. vt-seminar oplæg

21. Information-kommunikationkomplementaritet Information (struktur) og kommunikation (virkning, energioverførsel) er 2 aspekter eller fremtrædelsesformer af samme sag. vt-seminar oplæg

22. Komplementaritetsprincippets betydning Komplementaritetsprincippet (Bohr 1927) forandrer grundlæggende vores virkelighedsbillede. Det siger at forskellen mellem en genstand og dens opførsel kun er en forskel i vores betragtningsmåde. En genstand er en hændelse og en hændelse er en genstand. Læser jeg fx om aftenen i en bog, så er jeg ikke interesseret i lampen som genstand, men i dens virkning som lyskilde. Se på det efterfølgende billede: om jeg ser lampen som genstand eller om jeg oplever dens virkning (fx som lyskilde: medium), afhænger af min situative interesse i og tilgangsmåde til lampen. vt-seminar oplæg

23. Skrivebordlampens komplementære betydning På billedet ses mange forskellige ting som jeg ikke altid og samtidig gør til genstand for en iagttagelse eller handling. Tingene er der alligevel og udøver en eller anden virkning på mig. vt-seminar oplæg

24. konklusion Jeg startede med at sige: opfatter man ’information’, ’kommunikation’ og ’medium’ som den humanistiske informatiks mest basale begreber, så skulle fagets videnskabsteori have en idé om disse begrebers meningsindhold. I rammen af den af mig forslåede informationsmetafysik – dvs. en informations-virkeligheds-model – er information det der er og sker; kommunikation er det der er og sker, i sin virkning på noget andet der er og sker; og medium er det der forbinder det der er og sker, med noget andet, der er og sker. Meningsdannelse og dermed bevidsthed forudsætter liv, dvs. komplekse virkelighedsstrukturer (organismer) der inden for et miljø som de er tilpasset til kan oversætte gennem miljøet kommunikeret information til organismespecifik mening. vt-seminar oplæg

25. Perspektivering: en meget, meget dristig sluthypotese Jeg synes bevidsthed er verdens og tilværelsens største gåde. Jeg tvivler ikke på at bevidsthed er resultat af en indviklet kommunikations-, medierings- og transduktionsproces af den information, verden og virkeligheden består af. Af og til da jeg tænkte og skrev over det jeg kalder informationsmetafysik og dens muligvis komplementære design, fik jeg en fornemmelse som om bevidsthed simpelthen kunne forstås som den komplementære side af det der er og sker. vt-seminar oplæg