600 likes | 968 Views
Inklusion - sociologisk set. Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Kolding d. 11. marts 2013. Disposition. Hvad ? Definitioner på inklusion Hvorfor ? Diskurser om inklusion Hvordan ? Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion. Hvad? Definitioner på inklusion. Inklusion: Historie.
E N D
Inklusion - sociologisk set Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Kolding d. 11. marts 2013
Disposition • Hvad? • Definitioner på inklusion • Hvorfor? • Diskurser om inklusion • Hvordan? • Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion
Lille historisk overblik Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Inklusion som ideal Kritik af ekstern segregering Kritik af intern segregering
1994: Opgør med segregering Salamanca-erklæringen: [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.
2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion” Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.” Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.”
EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret” 71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år. 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten-certil at rumme elever med sociale og emotionel-leproblemer i den almindelige undervisning 26 % af lærerne mener de både mangler kompe-tencertil at håndtere de sociale og de faglige behov
Hvad er inklusion? • Institutionens mange fællesskaber • Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber • De mange niveauer af inklusion • Fysisk, social og oplevet inklusion
De mange fællesskaber Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien
De mange fællesskaber Struktur Funktion Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed
De mange fællesskaber • Samfundet (arbejdsmarked osv.): • Inklusions/eksklusionsdynamikker • Inklusionsrettigheder Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed
Faglighed og motivation Niels Egelund 2010
Lyst til skolen Niels Egelund 2010
Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010
Ensomhed i skolen Niels Egelund 2010
Lytte til andre elever Niels Egelund 2010
Arbejdsindsats Niels Egelund 2010
Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012
Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Pædagogernes udsagn: ”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012
Manchester definition ”Inclusionis the continuousprocess of increasing the presence, participation and achievements of all children and youngpeople in localcommunityschools” Manchester 2012
Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)
Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)
Etisk diskurs Økonomisk diskurs
Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs
Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs
Etisk diskurs Juridisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs
Etisk diskurs Juridisk diskurs Moderni- serings- diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs
Inklusionsaktører Børn/elever Lærere og pædagoger Ledere Institutioner (børnehaver og skoler) Kommunen
Lærere og pædagoger Ex: Klasseledelse Minimal læringshæmmende adfærd i timerne God klasseledelse (lærer-autoritet) Engagerende undervisning med struktur, forudsigelighed og læringsfokus Intern differentiering Kostøl og Mausethagen 2011. Rasmussen 2011
Dimensioner i lærer- og pædagogrollen Kontrol Autoritær Autoritativ Varme Forsømmende Eftergivende Thomas Nordahl
Ledere God ledelse er pædagogisk ledelse med henblik på ”synlig læring/udvikling” Institutionen som et fælles, pædagogisk projekt Hattie 2009
Læringsorienteret skoleledelse • ”Instructionalleadership” er mere effektivt end ”transformationalleadership” • Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål • Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier (analyse- og metodefokus) • Skolelederen skal identificere klare indsatsområder • Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger • ”Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere” Hattie 2009
Institutioner • Differentierede, samarbejdende ressource-centre/personer: • Vejledning i konflikthåndtering • AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) • Specialundervisningserfaringer • Tosprogsundervisningskompetencer • Lærere med særlige didaktiske kompetencer • Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen)
Institutioner • IT som inklusionsværktøj: • Multimodal læsning og tekstproduktion • Lego education og de mange intelligenser • Differentierede, samarbejdende ressource-centre/personer: • Vejledning i konflikthåndtering • AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) • Specialundervisningserfaringer • Tosprogsundervisningskompetencer • Lærere med særlige didaktiske kompetencer • Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen)
Kommunen PPR, SSP, socialrådgivere, sundhedsplejerske Frivillige organisationer (sport, spejder…) Klubtilbud (ungdomsskoler, fritidsklubber) Praktikordninger i lokalområdet (håndværkere, børnehaver…) Differentieret inddragelse af forældre-ressourcer