1 / 15

aktionslæring

aktionslæring. En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe 27.august 2014. Formålet med aktionslæring i praktikken. Kvalificere de studerendes analyse af og refleksion over praksis gennem et skærpet fokus. Kvalificere de studerendes arbejde med empiri.

kiona-harding
Download Presentation

aktionslæring

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe 27.august 2014

  2. Formålet med aktionslæring i praktikken • Kvalificere de studerendes analyse af og refleksion over praksis gennem et skærpet fokus. • Kvalificere de studerendes arbejde med empiri. • Kvalificere den didaktiske samtale og trepartssamtalen • Forberede de studerende på arbejdet med at dokumentere og evaluere praksis

  3. Definition Aktionslæring er en metode, hvor praktikere samarbejder om at igangsætte eksperimenter i praksis med henblik på at blive klogere på praksis og at udvikle den (KLEO). Ref.: Plauborg, Helle (2006): Aktionslæring – evaluering i øjenhøjde. I: Evalueringsfaglighed i skolen. (red.) Claus Madsen, UP, side 55-66

  4. 3 faser i aktionslæring Fase 1: • at formulere en problemstilling. Fase 2: • at iværksætte aktioner, • observere aktioner og • reflektere over undervisning/didaktisk samtale. Fase 3: • at bearbejde erfaringer.

  5. Fase 1: at formulere en problemstilling Problemstillingen skal: • give anledning til at undersøge og eksperimentere med praksis • give anledning til handling • udspringe af praksiserfaringer • være fokuseret. Problemstillingen skal ses bredt som et problem, dilemma, undren eller udfordring.

  6. Fase 1: at formulere problemstillinger Det handler om at formulere problemstillinger, der skaber muligheder for at arbejde med og blive klogere på praksis over tid og som beskæftiger sig med praktikkens kompetenceområder: • Didaktik • Klasseledelse • Relationer

  7. Fase 2: at iværksætte aktioner, observere og reflektere over undervisning • Igangsætte aktioner: Et eksperiment, et tiltag eller en handling, der iværksættes i praksis for at undersøge problemstillingen mhp. at løse den • Observere undervisning • Reflektere over undervisning; føre didaktiske samtaler.

  8. Ad Fase 2: den didaktiske samtale • En struktureret samtalemed fokus på problemstillingen • Omdrejningspunktet er refleksion og evaluering af de konkrete aktioner. Udfordringer og anbefalinger: • Da fokus let forsvinder - husk fokus på aktionen – ikke på den lærerstuderende • Vi kommer let til at fokusere på det, der gik mindre godt – husk de positive tiltag • Adskil beskrivelse fra vurdering og husk at stille undersøgende spørgsmål • Brug så vidt muligt pædagogiske og didaktiske begreber til at diskutere undervisning mhp. at udvikle et professionelt sprog.

  9. Fase 3: at bearbejde erfaringer • Hvad var problemstillingen? • Hvilke iagttagelser og refleksioner har været diskuteret? • Hvilke aktioner har været iværksat? • Hvilke konklusioner har forløbet givet belæg for at drage? • Hvilken viden om praksis har forløbet givet anledning til? • Hvilke erfaringer har aktionslæring som metode givet? Form: • Fx i form af skriftlige eller mundtlige fremlæggelser, artikler eller andet. Formål: • Vidensdeling • Dokumentation • Synlig effekt for lærerne/de lærerstuderende selv

  10. Progression? Progressionen udmøntes ikke i aktionslæringsmetoden Progressionen udmøntes derimod i • Vejledningen • Selvstændigheden • Begrundelser for valg ift. teori • Refleksionen ift. teori • Videns- og færdighedsmålene

  11. Sammenligning mellem vejledningog aktionslæring

  12. Forskellen?

  13. Vejledning med brug af video ifm. aktionslæring Videoobservation • hjælper til at se praksis udefra • giver mulighed for at aktionen/videoklippet kan ses igen • støtter refleksiviteten i den didaktiske samtale • skal man vænne sig til (ubehag ved at blive filmet) • kan indebære tekniske besværligheder i starten • kræver tillid ift. hvordan videoklippene bliver brugt • Ref.: Bjørndal, Cato R.P. (2014): Videoobservation ad lærerstuderendes praksis. I: UP nr.2/2014, side 60-69.

  14. Konstruktiv brug af videoobservation • Valg af tidsforløb • Valg af fokus/aktion • Tekniske valg/undersøgelsesdesign/obs på lyd • Kombination med anden dokumentation fx transkription, refleksionslog o.lign. • Systematik fx ved udvikling over tid • Optagelse og brug af videoobservation ifm. Aktionslæring skal man vænne sig til, øve sig i og acceptere fordelene ved – ligesom man skal være opmærksom på begrænsningerne.

  15. Litteratur • Bjørndal, Cato R.P. (2014): Videoobservation ad lærerstuderendes praksis. I: UP nr.2/2014, side 60-69. • Ref.: Plauborg, Helle (2006): Aktionslæring – evaluering i øjenhøjde. I: Evalueringsfaglighed i skolen. (red.) Claus Madsen, UP, side 55-66

More Related