490 likes | 656 Views
Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@epa.aau.dk, LBR Ikast-Brande 29.1.2009. LBR og jobcenterindsats i arbejdsmarkedspolitikken. Arbejdsmarkedspolitik (AMP) vigtigere!.
E N D
Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@epa.aau.dk, LBR Ikast-Brande 29.1.2009 LBR og jobcenterindsats i arbejdsmarkedspolitikken
Arbejdsmarkedspolitik (AMP) vigtigere! • Vækst og velfærd fremover fordrer sektorpolitiske indsatser – og arbejdsmarkedet har en nøglerolle • Arbejdsmarkedspolitik angår både kvantitative og kvalitative (u)balancer • Arbejdsmarkedspolitik har fået udvidede funktioner og målgrupper • Arbejdsmarkedspolitik spiller sammen med andre sektorpolitikker
Den nordiske model: Makroøkonomisk politik De sociale partnere Velfærdsstaten Indkomstsikkerhed Off. hjælp og aktiv arbejdsmarkedspolitik Lønpolitik Kollektivaftaler og lokalt partssamarbejde
”Flexicurity på dansk” i 2000´erne 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år 30 procent skifter job hvert år 20 procent berøres af ledighed hvert år Mobilt arbejdsmarked VEU Aktiv AMP Social sikring 12 procent i aktiv AMP hvert år
Arbejdsmarkedspolitik (AMP) ”flaskehalse” EFTERSPØRGSEL UDBUD ”marginalisering”
Principper for organisering af indsats globaltperspektiv Det samlede arbejds-markeds funktions-dygtighed funktionelt funktionel organisering bred geografisk Det regionale/kommunaleområdes situation lokalt
Inddeling efter funktionelle kriterier Der søges standardisering af offentlige tiltag Arbejdsmarkeds-politik Uddannelses-politik Erhvervspolitik Socialpolitik • Region A • - B • - C • - D • Region A • - B • - C • - D • Region A • - B • - C • - D • Region A • - B • - C • - D
Inddeling efter geografiske principper Der søges regional/kommunal integration Region/Kom. A Region/Kom. B Region/Kom. C Region/Kom. D • AMP • Uddannelsespolitik • Erhvervspolitik • Socialpolitik • AMP • Uddannelsespolitik • Erhvervspolitik • Socialpolitik • AMP • Uddannelsespolitik • Erhvervspolitik • Socialpolitik • AMP • Uddannelsespolitik • Erhvervspolitik • Socialpolitik
”Flere i arbejde” 2002/2003 • ”Sammentænkt system” • Individuelt og fleksibelt kontaktforløb • Brug af ”andre aktører” • Jobplan • Tilbudsmuligheder • vejledning og opkvalificering • virksomhedspraktik • ansættelse med løntilskud
Det rummelige arbejdsmarked • Forebyggelse • Fastholdelse • Integration
Udfordringer for det fleksible arbejdsmarked og AMPen Midlertidige indkomsterstattende ydelser samt førtidspension og efterløn, 1993-2004
Arbejdsløshed (%), 1994-2006 OECD, Employment outlook, 2007.
Rammebetingelser for decentral AMP nu • Arbejdsmarked i vækst • mange jobåbninger • skiftende kvalifikationskrav • fortsat mange arbejdsløse • stigende indvandring og fortsatte integrationsproblemer • Stigende statslig proces- og resultatstyring • centrale indgrebsmuligheder ekstremt vidtgående • stærkt øget processtandardisering • fare for organisationsstivhed: ”maskinbureaukrati” • fare for erosion af fagligheden (ingen fælles metode) • Arbejdsmarkedets parter kun rådgivere • fra beslutningstagere til rådgivere • øget indsigt med kommunale aktiviteter
Beskæftigelsespolitikken i dag Indholdsmæssigt: prioriteringsskift fra ledighedsbekæmpelse mod øgning af arbejdsudbuddet Procesmæssigt: arbejdsmarkedets parter screenet noget ud til fordel for centrale og decentrale politikere Styringsmæssigt: skizofren blanding af konkurrence og kontrol (drift decentraliseret – styringen centraliseret)
AMPske problemer fremover • Arbejdskraftforsyning • (både p.g.a. demografi og geografi) • Arbejdskraftefterspørgslen svingende • (både for offentlig og privat sektor) • Kvalifikationsstrukturen matcher ikke behov • (mangel på overførbare kompetencer) • Udstødningstruslerne manifeste • (stress, sygdom og selektion mindskes næppe) • Sektorpolitikker spiller ikke godt sammen • (silotænkning dominerer stadig)
Fremtidigt arbejdskraftbehov dækkes? • ved at tage fra de lediges rækker? • ved at aktivere brakliggende ressourcer? • ved at importere udenlandsk arbejdskraft? • ved at nedbringe sygefravær? • ved at forbedre arbejdsmiljøet? • ved at ???
Det danske beskæftigelsessystem 2007 Statslig finansiering af forsørgelse og indsats BER RBR Overvågning og opfølgning på effekter og resultater Jobcentre B C LBR S K K KB Kommunal finansiering af forsørgelse og indsats
Beskæftigelsesregionerne • Overvågning og analyse • Effektvurderinger • Indsats for særlige grupper • Aftaler med jobcentre om at forbedre indsats • Pålægge jobcentre øget brug af andre aktører • Inddrage RBR • Være sekretariat for RBR
Regionale beskæftigelsesråd (RBR) • overvågning og analyse • årlige analyserapport og konference • kontraktindgåelse med ministeren • koordinere uddannelses- og erhvervsvejledning • Indstille til regionsdirektør om indgreb over for jobcentre • styre særlig statslig bevilling til flaskehalsindsats
Lokale beskæftigelsesråd (LBR) • Overvåge resultater og effekter af jobcentrenes indsats • Rådgive jobcentrene • Inddrages i udarbejdelse af beskæftigelsesplan • Administrere en bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer lokalt
Jobcentrene: fælles opgaver • Jobsøgning og jobformidling • Aktive tilbud til de ledige • Virksomhedsservice • Integration • Opfølgning på sygefravær • Andre aktører (kontrakter, visitation) • Monitorering af indsats og evaluering
Jobcentrene: fælles problemer • Overlap i målgrupper • Forskelle i regelsæt og kultur • To former for politisk styring • Omfattende sagsgang mellem systemerne • Manglende fælles metode og kvalificering • Informatikunderstøttelse • Overvinde begrænset geografisk udsyn
CARMA survey maj 2008 om LBR Vurdering af LBRs funktion og rolle i politikprocessen? (opinionsbalance)
CARMA survej maj 2008 om LBR I hvilken grad påvirkes aktiviteterne i LBR af den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen? LBR sekr. LBR medl.
CARMA survej maj 2008 LBR Den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen hæmmer engagement og følelsen af ejerskab i LBR?
CARMA survey maj 2008 LBR Er LBR, efter din vurdering, underlagt den kommunale styring af beskæftigelsesindsatsen?
CARMA survey maj 2008 LBR I hvilken grad har LBR, efter din vurdering, indflydelse på kommunalbestyrelsens beslutninger på beskæftigelsesområdet?
CARMA survey maj 2008 LBR Hvad er, efter din vurdering, jobcentrets opfattelse af LBR? LBR medl.
Konklusion: • Arbejdsmarkedets parter har fået passiv, overvågende og kontrollerende rolle at spille • Arbejdsmarkedets parter kan ikke få lov at spille den aktive rolle, de gerne vil have • Styringsmæssigt er en situation med villet, skabt szicofreni etableret
Politisk selvreflektion omkring roller • selvopfattelse • sætte dagsordener • forberede beslutninger • tage strategisk relevante beslutninger • deltage i debatter og netværk • overvåge implementering løbende • være politisk membran mellem beskæftigelsessystem og kommunalbestyrelsen • bruge medierne (oplyse borgere og virksomheder)
Prioritering af indsats • Arbejdsmarkedets behov (overkommunalt) • Forebyg udstødning • Indsatsen i forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere • Ungeindsatsen • Sygedagpenge • Bekæmp udstødning Matchkategorierne 3, 4 og 5
Funktionsvaretagelsen i kommunerne • AMP er hele kommunalbestyrelsens ansvar – ikke kun beskæftigelses- eller økonomiudvalgets • Hele arbejdsmarkedets funktionsdygtighed orienteringsrammen • At udvikle handlekraft på området kræver fælles vilje og forbedrede evner • Hold også af arbejdsmarkedets parter • Holdretning mod jobcentrenes behov: ro, respekt og ressourcer
Problemer i forhold til (pilot)jobcentre • RODFÆSTE EN INVESTORTÆNKNING • - udgifter kortsigtede • - gevinster langsigtede • POLITISK OPMÆRKSOMHED • - svag i udgangspunktet • - kæmper med andre områder • KOMPETENCEUDVIKLING • - politikere ret ukendte med området • - profileringsbehov skal identificeres
Ledelse og udvikling af pilotjobcentre • Ledelsesmodel bør kunne sikre fornuftig drift • Sikre efteruddannelse og fælles metode • Stå vagt om ildsjæle • Dyrk vidensdeling – afprøv jobmetoder, få tid til erfaringsudveksling, brug teamorganisering • Undgå høj personaleomsætning • Undgå svag politisk opmærksomhed
Indsatsprioriteringer (prioritetsrækkefølge) • Arbejdsmarkedets umiddelbare behov • Forebyggelse af nedslidning og udstødning • Bekæmpelse af nedslidning og udstødning • Udvikle overførbare kompetencer • Sikre borgernes livskvalitet
Indsatsen fordrer bl.a., at: • Fokus er på kvalitet i arbejdet – ikke kun på at opfylde præstations- og resultatkrav • Arbejdsmarkedsindsatser bliver en politisktopprioritet for kommunerne • Jobcentrene professionaliserer arbejdet • Jobcentrene får større viden om årsag-virkningsrelationer • Godt humør hos de ansatte
Den fulde kommunalisering: Aktivitetsplan: Vil ? - alt bliver orienteret mod udbudssiden - nedprioritering af jobindsats og matchning - få instrumenter – politiske frihedsgrader bliver udnyttet - svækket indsats for forsikrede ledige - uddannelse vil ikke blive brugt meget (forsikrede ledige) - dårlig kvalitet: de kommunalt ansatte ikke kvalificerede nok og uden tilstrækkelige frihedsgrader?
Den fulde kommunalisering: Styringsplan: VIL ? - centralstatslig overvågning og styring: vidtgående indgreb i det kommunale selvstyre - demokratisk underskud af rang: kamp om placering af ”aben” • beskæftigelsesregionerne bliver ny ”DDR-agent” for ministerium og AMS • målesystemet bruges til mobning, overvågning og styringsindgreb (men det er både for ensidigt, partielt og udynamisk) - arbejdsmarkedets parter sat udenfor: kun deltagere i en studiekreds fremover
Den fulde kommunalisering: Financieringsplan: VIL ? - incitamentssystem omdrejningspunkt (men det vil ikke virke: refusionsordningerne opfordrer til enkeltkommunal kassetænkning, men ulige forhold og problemudviklinger vil ikke samlet blive tilgodeset) • Kommunerne får økonomiansvar (også for ledighedsudviklinger – dog vis statslig kompensation for konjunkturudviklinger) - Kommunerne opdager sent, at de har vundet en Phyrrus-sejr
”A dream, you dream alone, is only a dream. A dream, you dream together, is reality” (John Lennon)