4.Virksomhedens omkostningsforhold

1. 4.Virksomhedens omkostningsforhold

2. Udgifter, omkostninger og udbetalinger • Produktionsmidler • Materielle produktionsmidler • Menneskelig arbejdskraft • Serviceydelser • En udgift opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed anskaffer et produktionsmiddel • En omkostning opstår, når produktions-midlet forbruges til produktion og salg. • En udbetaling sker, hvor pengene hæves.

3. Omkostningsdriver • For at opgøre en periodes omkostninger, er det nødvendigt at opgøre, hvor stor en del af anskaffede produktionsmidler, der er forbrugt i perioden. • Den aktivitet, der udløser (forårsager) en virksomheds omkostninger er en omkostningsdriver. • Salg – vareforbrug • En periodes forbrug – forsikring, telefon • Afskrivninger

4. Kapacitetsomkostninger • Kapacitetsomkostninger er omkostninger til • Maskiner • Lokaler • Medarbejdere • Kapacitetsomkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt at afsætningens størrelse. • Uanset udnyttelse vil kapacitets-omkostninger i store træk udgøre det samme.

5. Kapacitetsomkostninger • Kontante kapacitetsomkostninger • Kap.omkostninger, hvor betalingen for kapaciteten tidsmæssigt stor set falder sammen med brugen af kapaciteten. • Beregnede kapacitetsomkostninger • Kap.omkostninger, hvor der ikke er tale om et tidsmæssigt sammenfald mellem betaling og brug. • Afskrivninger • Periodens beregnede kapacitetsomkostninger er den del af kapitalgodernes kostpris, der henføres til den enkelte regnskabsperiode.

6. Kapacitetsomkostninger

7. Springvist varierende omk. • Når kapaciteten er opbrugt og skal udvides vil der ske et spring i kapacitetsomkost-ningerne • Springvist varierende omk. • Halvfaste omk. • Reversible – Irreversible • Springvist varierende omkostninger er reversible, hvis man kan slippe af med dem ved en nedgang i aktiviteten • Hvis det ikke er muligt, er omkostningerne irreversible.

8. Springvist varierende KO

9. Variable omkostninger • Omkostninger er variable, når totalbeløbet er direkte bestemt af afsætningens størrelse. • Totalomkostningerne kan have flg. Forløb • Proportionalt • Degressivt • Progressivt

10. Proportionalt forløb • Når de variable omkostninger forløber proportionalt, ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. • Enhedsomkostningerne (VE) er konstante

11. Degressivt forløb • Når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. • VE er faldende ved stigende afsætning

12. Progressivt forløb • Når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end afsætningen • VE er stigende ved stigende afsætning.

13. Typisk forløb af variable omkostninger • Typisk forløb • Degressivt ved lille produktion • Bedre udnyttelse af kapacitet • Bedre udnyttelse af råvarer og arbejdsløn • Proportional ved middel produktion • Progressivt ved stor produktion • Større omk. til skiftehold og overtid • Større rep/vedl. omkostninger • Flere fejlproduktioner

14. Samlede omkostninger • Summen af variable og kapacitetsomkostninger er de samlede omkostninger

15. Diff.omk(DOMK) • Ved differensomk. forstås den gennemsnitlige mer- eller mindreomkostning pr. enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten (produktion og afsætning) med mere end en enhed. • Differensomk. = Ændr. i saml. omk Ændr. I afsætning

16. Grænseomkostninger • Ved en grænseomk. forstås den ændring, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer afsætningen med en enhed.

17. Sammenhæng VE og DOMK

18. Sammenhæng VE og DOMK

19. Sammenhæng VE, SE og DOMK • VE, SE og DOMK er U-formede, idet de falder, når et minimum og stiger igen. • Så længe DOMK ligger under gennemsnitsomkostningerne (VE), vil de trække VE nedad. • DOMK skærer VE i dennes minimum • Så længe DOMK ligger under SE, trækkes denne nedad, og ligger DOMK over SE, trækkes denne opad? • DOMK skærer SE i dennes minimum

20. Grafisk fremstilling af omk. • Enhedsomkostninger + DOMK

21. Sammenhæng VE, SE og DOMK • Den afsætning, hvor de samlede enhedsomkostninger har sit minimum, kaldes virksomhedens omkostnings-optimum.

22. De vigtigste omkostningsarter • Vareforbrug/materialeforbrug • Kostprisen for de i perioden solgte varer • I materialeforbrug indgår råvarer, hjælpematerialer, halvfabrikata • Lønninger • Arbejdsløn • Løn til medarbejdere i fremstillingsprocessen. • Tidløn • Akkordløn • Sælgerløn • Anden løn

23. Lønninger • Arbejdsløn • Løn til medarbejdere, der deltager i fremstillingsprocessen • Tidløn, hvor der afregnes løn pr. time uanset, hvor meget der er produceret. • God i produktioner hvor der lægges vægt på kvalitet, eller hvor arbejdet ikke kan standardiseres. • Akkordløn er god til at motivere medarbejderen til at yde en stor produktion. • Akkord med garanteret mindsteløn.

24. Sælgerløn • I sælgerløn kan en del gøres afhængig af sælgerens præstation, salgsprovision. • Salgsprovision beregnes som en procentdel af sælgerens omsætning. • Sælgere kan også være fastlønnede • Ved introduktion af nye produkter • Opdyrkning af nye markeder • Behov for styring af salgsarbejdet

25. Anden løn • De øvrige ansatte i virksomheden vil normalt blive aflønnet med en fast løn (gage), da den præsterede arbejdsydelse er svær at måle. • Bonus • Incitamentstyring

26. Lokaleomkostninger • Lokaleomkostninger kan være • Husleje • Lys og varme • Rengøring • Prioritetsrenter • Vedligeholdelse • Ejendomsskatter

27. Salgsfremmende • Salgsfremmende omkostninger afholdes for at forøge salget af virksomhedens produkter. • Det vil være kapacitetsomkostninger, hvis der er tale om fast løn og variable omkostninger, hvis der er tale om salgsprovision.

28. Afskrivninger • Kapacitetsgoder som maskiner, inventar og biler, der er bestemt til vedvarende brug i virksomheden, kaldes anlægsaktiver. • En periodes afskrivning på anlægsaktiver udgør den del af disses kostpris, som skønnes at svare til periodens værdiforringelse. • Værdiforringelsen skyldes • Slitage • Alder • Teknologisk udvikling

29. Afskrivninger • For at sikre ensartede afskrivningsmønstre, fastlægger man ved anskaffelsen af et anlægsaktiv en afskrivningsplan. • Hvor meget skal der afskrives – forskellen på anskaffelsesværdien og scrapværdien • Afskrivningsperiodens længde • Afskrivningsperiodens fordeling på de enkelte år.

30. Afskrivningsmetoder • Den lineære metode • Der afskrives med lige store beløb hvert år i aktivets levetid. Årlige afskrivninger = Kostpris – scrapværdi Brugstid • Efter den lineære metode falder aktivets bogførte værdi jævnt i løbet af afskrivningsperioden. • Afskr. efter lineære metode er kapacitetsomkostninger, da de er uafhængig af produktion

31. Afskrivningsmetoder • Saldometoden • Efter saldometoden afskriver man med en fast procent aktivets saldoværdi. Årlig afskrivning = Bogf. Værdi primo * pct. 100 Den bogførte værdi falder mest i de første år. Afskr. Efter saldometoden er kapacitetsomk., da de er uafhængige af produktionen

32. Afskrivningsmetoder • Produktionsmetoden • Bruges i tilfælde, hvor værdinedgangen udelukkende skyldes slid/anvendelse. • Støbeform der kan bruges x antal gange • Grusgrav • Fordi afskrivningen varierer med produktionen vil den være en variabel omkostning.

33. Offersynspunktet • Omkostninger efter offersynspunkt er det beløb, man må ofre – herunder det indtægtstab, man pådrager sig – ved at gennemføre en handling på bekostning af en alternativ handling (herunder ikke at foretage sig noget). • Et indtægtstab opstår som konsekvens af et valg mellem to alternativer, kaldes indtægtstabet en offeromkostning eller en alternativomkostning. • Eksempler – side 97-98