Regionsprojekt: Anvendelsesorienteret undervisning 2010-2012

1. Status fra styregruppen til 3 netværksmøde 16. april 2012 Mette Andersen, rektor IBC Aabenraa Regionsprojekt:Anvendelsesorienteret undervisning 2010-2012

2. Sidste Netværksmøde • Status • Udgangspunktet: • Syddansk uddannelsesaftale • Aktiviteter i projektet: • Undervisningslaboratorier • Værktøjskasse • Netværk og netværksmøder • Evaluering • Forsigtig konklusion

3. Syddansk Uddannelsesaftale 2009-2013 • Udgangspunkt: • 95 % målsætningen er en stor udfordring. • Med fælles koordineret indsats bør vi kunne hæve uddannelsesniveauet i Region Syddanmark • Uddannelsesaftalen 2009-2013: • Fælles koordineret uddannelses indsats på tværs af geografi og institutionstyper • Målrette regionens uddannelsespulje

4. Syddansk Uddannelsesaftale Forår 2010: 2 store projekter Projekt: Anvendelsesorienteret Undervisning

5. Visionen for projektet om undervisningsmiljø og pædagogik • Vi vil skabe et undervisnings- og læringsmiljø, der er så attraktivt for de unge, at de deltager aktivt i undervisningen og får udbytte heraf og så attraktivt for lærerne, at de skaber et læringsmiljø, der resulterer i, at de unge præsterer på et højt fagligt niveau og opbygger lysten til at lære livet igennem herunder lyst til videre (gående) uddannelse. Det attraktive undervisnings- og læringsmiljø gør de unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

6. Projektets idé • Indhold: • Udforske, eksperimentere og afprøve nye undervisningsformer og læringsaktiviteterMål: • Fastholde og måske tiltrækkenye elever til en ungdomsuddannelse • Vidensdeling (Værktøjskassen) • Organisering: • UndervisningslaboratorierMål: • Afprøve og undersøge forskellige undervisnings-/læringsformer • Læringsnetværk Mål: • Etablere pædagogiske læringsfællesskaber på tværs af uddannelser og geografi i Region Syddanmark

7. Projektets overordnede fokus • Anvendelsesorientering Styrke oplevelsen af formål og mening for den enkelte elev • Vidensdannelse • Fokus på skabelse/produktion af viden (induktive læringsprocesser) • Mål: Eleverne oplever at uddannelsen har et anvendelsesperspektivifht. at lære at skabe egen viden • Videreuddannelses-/erhvervsperspektiv • Mål: Eleverne oplever ,at uddannelsen har et anvendelsesperspektiv ifht.en bestemt videreuddannelse eller et bestemt erhverv

8. Projektets omfang Skoleåret 2010/11: • Tre delprojekter • Tre netværk • 15 skoler • Endnu flere under-visningslaboratorier Skoleåret 2011/12: • 5nye skoler: Afprøver værktøj • 15 gamle skoler: Nyt laboratorium i nyt netværk I alt har mere end 200 lærere og 2000 elever/kursister været involveret

9. Laboratorier, hvis oplevelser og resultater er beskrevet som værktøjer Projekt mål: Afprøve og undersøge forskellige undervisnings-/læringsformer Og der er flere på vej….

10. Værktøjskasse • Udfordring: Hvordan beskriver man et undervisningsforløb eller afprøvning af et pædagogisk redskab eller noget helt andet, som et værktøj? • Proces med UC Syd. Forklaring følger… • Hele værktøjskassen bliver tilgængelig på EMU’en, når projektet er færdigt. • Tre eksempler...

11. Værktøj: Eksempel 1 • Pædagogisk IT – Rødkilde Gymnasium • Film din kemirapport - afrapportering i naturvidenskab via vodcast Formål: Anvende et alternativt redskab til afrapportering af naturvidenskabelige øvelser. Formålet er at motiverer forskellige elevtyper ved anvendelse af forskellige læringsstile såsom visuelle, auditive med videre. Ved moderne teknologi (pod og vodcast) opnås endvidere en større mulighed for fastholdelse af øvelsens fremgangsmåde da øvelsen kan genses. Målgruppe:Lærere som underviser i naturvidenskabelige fag • Om Værktøjet Konceptet: Vodcasten udmærker sig ved følgende: En alternativ afrapporteringsform (ny skriftlighed) Appeller til forskellige elevtyper Let tilgængelig metode til alternativ undervisning Bevarer den udførte øvelse (video optagelser) Træner mundtlig fremlæggelse (mulighed for at mange elever er mundtligt aktive) • Praktisk vejledning: • Eleverne fik en ultrakort præsentation til pod og vodcast samt en standart øvelsesvejledning. Valget af redigeringsprogram er individuelt og afhænger af elevernes egne erfaringer samt hardware. Derved overføres indlæringsansvaret til dels til eleverne. Produktkravene til elevernes præsentation blev præciseret således der er fokus på det faglige og ikke kun form. Det tekniske er en sekundært, det faglige er det primære. Herefter gik eleverne delvist induktivt i gang. Herefter lidt om muligheder og begrænsninger, samt e-mailadresser på lærerne, der har lavet forløbet.

12. Værktøj: Eksempel 2 • Drengegruppen – Odense Tekniske Gymnasium • Spiludvikling i fysik (CSL+SPM) • Simulering af eksperimenter i El-læren vha. Scratch. Eleverne arbejder induktivt med at lave computersimulationer af f.eks. Ohms lov, modstandens temperaturafhængighed, Joules lov, restitivitet osv. Klassen introduceres kort til Scratch og el-læren, og skal så selv studere emnet nok til at kunne lave en simulator. Simulatoren kan have spilelementer. Højt taksonomisk niveau ifgl. “Blooms Digitale Taksonomi” • -->Foreløbig konklusion: Især drengene arbejder koncentreret med fysik - også dem som normalt aldrig læser i bøgerne! Spil/computersimulation er en kæmpe motivationsfaktor for drenge som er opvokset med computerspil!.

13. Værktøj: Eksempel 3 • Innovative undervisningsformer – Fredericia gymnasium • Målrettede CL-strukturer til brug i HF-kultfagsgruppen. • Formål: • Formålet med dette værktøj er at få et overblik over anvendelige CL-strukturer i HF. Der er mange CL-strukturer, og nogle af dem virker ikke optimalt i HF, der kan være præget af manglende forberedelse og ustabilt fremmøde. Samtidig er undervisningen præget af et slutmål (eksamen) og de valgte strukturer er derfor ofte målrettet det faglige udbytte, fremfor det sociale udbytte.Vores erfaring er, at CL indledningsvist i et forløb kan bruges til at skabe et trygt læringsmiljø ved at træne elevernes sociale kompetencer. • Praksisvejledning: • De konkrete øvelser beskrives udførligt i Kagans bog ”Coorperative Learning”. Vi vil her kort give nogle konkrete råd i forbindelse med arbejdet med CL. • Elevteam’ene får en mappe, hvor produkterne af de enkelte øvelser samles. Det er en stor hjælp til eksamensforberedelsen og elever, som ellers ikke tager noter, vil få stort udbytte her af. Produkterne kan ligeledes af læreren bruges til evaluering/karaktergivning. F.eks. kan elevernes produkter fotograferes vha. smartphone og lægges i klassens elektroniske mappe. • Sørg for at have en ”krea-kasse” med sakse, limstifter, posters, flipover o.l. i flere lokaler, så læreren ikke hver gang skal tænke over at medbringe diverse remedier. • Det er vigtigt at uddannelsesinstitutionen stiller de rette fysiske lokaler til rådighed, så den rette bordopstilling kan laves. • Vær opmærksom på, at de faste gruppestrukturer som arbejdet med CL kræver, kan være vanskeligt at gennemføre hvis der er fravær blandt eleverne. Det kan derfor være nødvendigt enten at operere med en plan B (nødgrupper) eller omgå gruppestrukturen.

14. Netværk • Projekt mål:Etablere pædagogiske læringsfællesskaber på tværs af uddannelser og geografi i Region Syddanmark • Aktiviteter i hvert af de tre netværk • Projektledermøder • inddragelse af ressourcepersoner • videndeling • Fælles inspiration: Workshops, oplæg, kurser mm… • Fælles aktiviteter på tværs af netværk

15. Netværk • Projekt mål:Etablere pædagogiske læringsfællesskaber på tværs af uddannelser og geografi i Region Syddanmark • 3 fælles netværksmøder: 11.01.2011, 26.09.2011 & 16.04.2012 • Fælles inspiration: Hanne Heimburger (Anvendelsesorientering), Karsten Gynther (, Daniel Lindqvist (Vad kan en skolavara?), Helle Bjerresgaard (CL med kollaborativt perspektiv), Thomas Pape (hvordan lærer den umotiverede af den motiverede?)…. • Workshops: • Inspiration i netværkene (1. møde) • Præsentation af laboratorium resultater (2. og 3. møde): • Facebooksom undervisningsplatform i 2. fremmedsprog • Pod- og vodcast i naturvidenskab, bl.a. andet som rapporter • Sprogproducerende arbejdsformer i sprogfagene • Ipadog brugen af tablets i undervisningen • KIE-modellen på museum, KIE-modellen og "propertydevelopment" - et fiktivt ejendomsudviklingsprojekt • Fastholdelse af drenge i gymnasiet ved hjælp af Cooperative Learning strukturer • Lærings- og bevidsthedsfremmende undervisningsaktiviteter

16. Vi er heldigvis ikke helt færdige endnu… • De sidste værktøjsbeskrivelser – og de endelige værktøjsbeskrivelser • 3. netværksmøde • Evaluering

17. Evaluering • IFPR, SDU • 1. del: Kvalitativ undersøgelseBeskrivelser og analyser af de 15 start skolers projekter på baggrund af observationer og interview på skolerne • Udgives inden sommerferien • 2. del: Kvantitativ undersøgelse Analyse af elevernes motivation for at gennemføre og deltage i undervisningen. Hvad motiverer dem?Spørgeskema til de deltagende elever • Mangler stadig nogle svar. Please… • Før og efter måling af frafald og motivation • Tal fra skolerne • Elevtrivselsundersøgelser

18. Attraktive og motiverende undervisnings-miljøer i Region Syddanmark (og resten af landet) Regionens vision for projektet om undervisningsmiljø og pædagogik: Vi vil skabe et undervisnings- og læringsmiljø, der er så attraktivt for de unge, at de deltager aktivt i undervisningen og får udbytte heraf og så attraktivt for lærerne, at de skaber et læringsmiljø, der resulterer i, at de unge præsterer på et højt fagligt niveau og opbygger lysten til at lære livet igennem herunder lyst til videre (gående) uddannelse. Det attraktive undervisnings- og læringsmiljø gør de unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. • I Regionsprojektet Anvendelsesorienteret undervisning har vi : • Undersøgt, afprøvet og beskrevet en række forskellige undervisnings-/læringsformer, som kan have en effekt af: øget lærings- og uddannelses- motivation hos den enkelte unge • Beskrivelserne bliver tilgængelige for alle interesserede uddannelsesinstitutioner • Etableret pædagogiske læringsfællesskaber på tværs af uddannelser og geografi i Region Syddanmarkog gennemført forskningsbaseret evaluering til vidensdeling, -spredning og -dannelse

19. Tilbage til: Værktøjskassen • Jens Jørgen Hansen UC Syd: Værktøjskassen som værktøj; hvad ligger i den og hvordan skal den læses.