National Konference for Seksuel Sundhed 31. oktober - 1. november 2011

1. ”Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge” En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark National Konference for Seksuel Sundhed 31. oktober - 1. november 2011

2.  ”Jeg har aldrig fået noget at vide om, hvad de forskellige sexsygdomme indebærer”. Egu-elev ”Der er mange teenagedrenge og piger, der ikke sætter sig ordentlig ind i, hvordan deres kroppe fungerer.” Gymnasieelev ”I stedet for bare at forklare om tre punkter om sex, kunne det udvides til ti punkter.” EUD-elev ”Jeg har elever, der ikke ved hvad ordet prævention betyder.” EUD-underviser ”Det er vigtigt, at vi tilbyder nogle redskaber til de unge, så de kan blive bevidste om de ting, der sker med dem, når de bliver teenagere og voksne.” Leder af Handelsskole

3. Kortlægningen – metode og tilgang • Uddannelsestyper • Eksisterende seksualundervisning • Behov for seksualundervisning • Manglende viden om seksuelle emner • Ønsker til seksualundervisningens emner • Ønsker til undervisningsformen • Skal det hedde ‘seksualundervisning’? • Hvem skal undervise? (Ung-til-ung, egen lærer) • Muligheder og indgange til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne • Fælles diskussion: Hvordan styrker vi seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne? Program

4. Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med elever fra ungdomsuddannelserne – 3.500 unge fra hele landet • Kvalitativ feltarbejde og interviewundersøgelse med 50 elever og 30 uddannelsesledere, undervisere og andre fagpersoner på ungdomsuddannelserne • Interviews og dialogmøder med forskellige centrale aktører, fx elevorganisationer, faglærerforeninger, kommuner etc. Kortlægning – metode og tilgang

5. Uddannelsestyper • Gymnasiale uddannelser, ca. 118.000 elever 15-19 år, hovedparten 17-18 år Stx (almen) og Hf 65 % kvinder, 9,1 % etnisk min. K Hhx (Højere Handelseksamen) 61 % mænd, 9,8 % etnisk min. M Htx (Højere teknisk eksamen) 61 % mænd, 9,8 % etnisk min. M • Erhvervsuddannelser (EUD), ca. 124.000 elever 15-24 år, grundforløb – 15-19 år, hovedforløb – 20-24 år Dyr, planter og natur 46 % mænd, 10,6 % etnisk min. M/K Mad til mennesker Merkantil Stor forskel mellem Sundhed, omsorg og pædagogik indgange Andre (Bil, fly og andre transportmidler; bygge og anlæg; bygnings- og brugerservice; Krop og stil; Medieproduktion; Produktion og udvikling; Strøm, styring og it; Transport og logistik) • Produktions(høj)skoler/egu, ca. 10.800 elever Hovedsagligt 15-19-årige Produktionsskoler 58 % mænd, 10 % etnisk min. - M Erhvervsgrunduddannelse 64 % mænd, 12 % etnisk min - M

6. Eksisterende seksualundervisning på ungdomsuddannelserne • Har du deltaget i seksualundervisning på din nuværende uddannelse? • Ingen systematisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i DK • Kun 12,7 % af alle de adspurgte har modtaget seksualundervisning på deres ungdomsuddannelse. • Der foregår nogle spredte og uensartede undervisningsaktiviteter på en del EUD-uddannelser og produktionsskoler, samt på nogle gymnasier i forbindelse med primært biologiundervisningen.

7. Behov for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne • 42 % af de adspurgte elever angiver på ungdomsuddannelserne (især de erhvervsfaglige) som en vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop – kun overgået af venner/veninder, nettet og tv og vigtigere end forældrene. • 62 % af de adspurgte elever på ungdomsuddannelserne (især gymnasieeleverne) taler næsten eller slet ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. • Eleverne foretrækker generelt at tale med venner/veninder (41,5 %), lægen (15 %) og forældrene (10,6 %) og anonym rådgivning, fx Sexlinien (10,6 %) om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop.

8. Elevernes egen vurdering af manglende viden • Hvor enig er du i, at du mangler viden om... • Seksuelle rettigheder (30 % enige) • Forskellige former for sex (29,1 % enige) • Sexsygdomme (27,2 % enige) • Seksuelle overgreb (26,5 %) • Graviditet og abort (24,7 % enige) • Prævention, Køn, Seksualitet, Kroppen (Mellem 15,5-20,4 %) • Forskelle blandt uddannelsestyperne • Sexsygdomme (gymnasiale uddannelser vurderer manglen af viden højere) • Seksuelle overgreb (produktionsskoler/egu vurderer manglen af viden højere) • Køn (gymnasiale uddannelser vurderer manglen af viden lavere)

9. ”Jeg synes, det vil gøre seksualundervisningen mere spændende, hvis vi kom ud over det med prævention osv., men også havde om grænser og kom ind på sådan nogle almene ting.” Hhx-elev • ”Det [seksuelle rettigheder] har jeg aldrig haft noget om i folkeskolen. Man har aldrig rigtigt lært noget om, hvad der er ens seksuelle rettigheder.” • Produktionsskoleelev • ”Det er vigtigt at tale om disse emner [seksuelle overgreb]. Hvad kan man gøre for at beskytte sig selv? Hvad gør man hvis man kommer gående hjem fra byen eller hvis man har en kæreste, der er lidt syg oven i hovedet?” • EUD-elev • ”Vi har et meget indskrænket syn på, hvad der er normalt inden for seksualitet. Unge har mulighed for at finde ud af, at det ikke kun er en mand og kvinde i en seng. Der mangler videre begreber for det, så folk kan finde ud af hvad de synes der er rart.” Stx-elev

10. Ny viden efter seksualundervisning • Synes du, at seksualundervisningen på din uddannelse har givet dig ny viden… • Sexsygdomme (63 % enige) • Prævention (55 % enige) • Krop og seksualitet (50 % enige) • Uønsket graviditet og abort (49 %) • Forskelle blandt uddannelsestyperne • Sexsygdomme (især gymnasiale uddannelser vurderer, at de har fået ny viden) • Prævention (især produktionsskoler/egu vurderer, at de har fået ny viden) • Krop og seksualitet (især gymnasiale uddannelser vurderer, at de har fået ny viden) • Uønsket graviditet og abort (især EUD og produktionsskoler/egu vurderer, at de har fået ny viden)

11. Vægtning af emner: seksuel sundhed • Produktionsskoler/egu TOP 5 • ¤ Sexsygdomme (55,3 %) – produktionsskoleelever højere • ¤Symptomer på sexsygdomme (54,3 %) – produktionsskoleelever højere • ¤ Testning for sexsygdomme (51,7 %) • ¤Graviditet (45,1 %) • ¤ Abort (43,1 %) • Erhvervsuddannelser • ¤ Sexsygdomme (60,6 %) • ¤Symptomer på sexsygdomme (60,2 %) • ¤Graviditet (50,2 %) • ¤ Præventionsformer (49,5 %) • ¤Testning for sexsygdomme (47,7 %) • Gymnasiale uddannelser • ¤Symptomer på sexsygdomme (75,7 %) – Hf højere, Hhx mindre • ¤ Sexsygdomme (72,3 %) – Stx højere • ¤Præventionsformer (64,7 %) – Hf mindre • ¤Præventionsmidlers bivirkning (62 %) – Hhx mindre • ¤Testning for sexsygdomme (61,4 %) – Stx mere

12. Vægtning af emner: seksualitet/krop/samfund • Produktionsskoler/EGU TOP 5 • ¤ Kærlighed (49,2 %) • ¤Grænser og ansvar for andre (48,4 %) • ¤Sex og parforhold (45,9 %) • ¤ Følelser (45,5 %) • ¤Seksuelle rettigheder (45 %) – produktionsskolelever højere • Erhvervsuddannelser • ¤Seksuelle rettigheder (46,1 %) • ¤Kærlighed (45,2 %) • ¤Sex og parforhold (44,6 %) • ¤Grænser og ansvar for andre (41,2 %) • ¤Lyst/ulyst til sex (41 %) • Gymnasiale uddannelser • ¤Seksuelle rettigheder (50,6 %) – Htx mindre • ¤Grænser og ansvar for andre (45,2 %) – Stx og Hf højere • ¤Sex og parforhold (44,8 %) • ¤Lyst/Ulyst til sex (41,7 %) • ¤Seksuelle normer på tværs af kulturer og religioner (41,7 %) – Stx og Hf højere

13. Ønsker til undervisningsformen TOP 5 • Produktionsskole/EGU • ¤ Film og dokumentarprogrammer (34,7 %) • ¤Værdi- og vurderingsøvelser (26,7 %) • ¤Fotos og billeder (26 %) • ¤Quizzer, små opinionsundersøgelser (24,8 %) • ¤Caseøvelse (24 %) • Erhvervsuddannelse • ¤ Film og dokumentarprogrammer (44,9 %) • ¤Fotos og billeder (37,3 %) • ¤Quizzer, små opinionsundersøgelser (31,8 %) • ¤Oplæg fra lærer eller seksualvejleder (30,8 %) • ¤Caseøvelse (24,6 %) • Gymnasiale uddannelser • ¤Film og dokumentarprogrammer (51,8 %) • ¤ Oplæg fra lærer eller seksualvejleder (40,9 %) – Stx i højere grad • ¤Værdi- og vurderingsøvelser (38,8 %) – Stx højere, Htx mindre • ¤Caseøvelse (37,9 %) – Stx og Hf højere • ¤Quizzer, små opinionsundersøgelser (36,3 %)

14. Resterende, der ikke nåede i top 5 • Undervisning hvor du bruger nettet og din mobiltelefon • Rollespil og dramaøvelser • Skønlitterære tekster og kunst

15. Skal det hedde ‘seksualundervisning’ på ungdomsuddannelserne? • Hvor enig er du i, at… • Det vil være nemmest at kalde det ‘seksualundervisning’ fordi så ved alle hvad det er (48,2 %) • Det er OK, at det hedder seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, selvom indholdet ikke er det samme som i folkeskolen (42,5 %) • Seksualundervisning er det helt rigtige ord for undervisning og dialog om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, sex, krop og køn til unge på ungdomsuddannelserne (33,6 %) • Seksualundervisning er et gammelt ord, der lugter lidt af biologilokale og en kikset lærer (29,9 %) • Ordet ‘seksualundervisning’ minder mig om en løftet pegefinder og uvidenhed om unges behov • Seksualundervisning er ikke det rige ord og der bør findes et andet navn, hvis unge skal interessere sig mere for emnet (26,8 %) • ‘Seksualundervisning’ er ikke et godt ord, fordi det slet ikke hører hjemme på ungdomsuddannelserne (15,5 %)

16. Hvem skal undervise? • De adspurgte elever på ungdomsuddannelserne foretrækker, at seksualundervisningen varetages af: • Eksterne seksualundervisere (52 %) • Sundhedsplejersker (21 %) • Egne lærere/undervisere (18 %) • Studievejledere (3 %) • Forskelle blandt uddannelsestyperne • Produktionsskole/egu-elever foretrækker egne undervisere før sundhedsplejersker • Ung-til-ung-undervisere • Seksualundervisning med egen lærer

17. ”En som man har tillid til og som har sin faglighed i orden.” • Htx-elev • ”En ung, der tager noget sjov med i det. Ikke kun alvor.” • EUD-elev • ”Man har mere lyst til at lytte på det, hvis det er en, der er lidt yngre, så følger du mere med idet.” • Egu-elev • ”Det skal være en, der er ung i hvert fald. Ikke sådan en gammel nisse, så er der i hvert fald ingen, der hører efter.” • Hhx-elev

18. Muligheder og indgange til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne • Gymnasier (Stx, Hf, Htx, Hhx): gymnasielærere • 1. Fagundervisningen: • Biologi • Samfundsfag, dansk, historie, engelske • Personlig sundhed – Hhx og Htx • 2. Klasselærerens/teamkoordinators ‘ekstra tid’ • 3. Studievejleder – i den klassebaserede rådgivningstid • 4. Fællestimer/temadage på skolen - uddannelsesledelsen

19. Erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne: pædagoger, håndværkere etc • 1. Tværfaglige og temaorienterede gruppe- og projektarbejde i klasser, hold og værksteder: • Sundhed og trivsel som emne • Socialpædagogisk indsats • Fokus på trivsel, almen dannelse, fastholdelse • 2. Fagundervisningen, fx dansk, engelsk, samfundsfag • 3. Fællestimer/temadage på skolen – uddannelsesledelsen • Egu Vejledere, folkeskolelærere • Under uddannelsens introduktionsforløb el. tilbagekald under praktik og skoleforløb • Socialisering og fællesskab

20. Fælles diskussion: • Hvordan styrker vi seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne?