Hvad hed bondens ko?

1. Hvad hed bondens ko? Om kilder til belysning af fæstebønders liv

2. Hvad er Ole Sørensen • Selvejer • Fæster • Lejer

3. Fæstevæsenet • 1769: ca. 800.000 indbyggere • 1801: ca. 930.000 indbyggere • 700.000 på landet (77 %) • 200.000 i byerne (23%) • 1880: ca. 2.000.000 indbyggere • 1.400.000 på landet (70 %) • 500.000 i byerne (25 %)

4. Fæstevæsenet • 1600 og 1700-tallet • 1760 ff • 1775 ca. 85 % af det samlede htk under fæstegods • 1835 ca. 42.000 fæstegårde, dertil kommer fæstehuse • 1860 14.887 fæstegårde, dertil kommer fæstehuse

5. Fæstevæsenet • Regionale forskelle: • Fx 1860: • 14.887 fæstegårde = 41% af det samlede hartkorn • Jylland: færrest • Øerne: flest

6. Fæstevæsenet • 1911: • 2005 fæstepligtige gårdbrug tilbage • 3172 fæstepligtige huse tilbage • 1919 lovgivningen

7. Gods(arkiver) • Et arkiv dannet som følge af administration af et godskompleks • Mange typer af godser med forskellige grader af privilegier og størrelser • Privat og i visse henseender offentlige

8. Kortlægning • Folketælling • Kortlægning af godsmuligheder • Omhyggelig identifikation i henseende til: • Tid, sted, alder, familie mm.

9. Fæstebreve • Godsejeren overdrog ved fæste brugsrettighederne af en ejendom til fæsteren • Godsejeren modtog til gengæld fæsteafgifter i form af landgilde og hoveri

10. Fæstebreve • Oprindelig et for begge parter opsigeligt kontraktforhold • Blev gyldigt gennem kvittering for den såkaldte stedsmålsafgift • Er en variabel sum fæsteren betaler til godsejeren • Fra 1700-tallet kaldes stedsmål indfæstning

11. Fæstebreve • 1600 tallet udvides stedsmålskvitteringen med angivelse af øvrige vilkår-egentligt fæstebrev • Frd. 1719 påbyder fæsteprotokoller

12. Fæstebreve • Form og indhold oprindelig ikke fastsat i lovgivningen • I løbet af 1500-tallet blev fæsteforholdets varighed, især fæsterens sikkerhed mod udsættelse fra gården et lovgivningsanliggende

13. Fæstebreve • Frd. 1523 livsfæster • Frd. 1565 enker uden nye afgifter • Danske Lov • Gradvis større og større sikringer

14. Fæstebreve • Fra 1750erne begynder tankerne om arvefæste at vinde frem • Ved arvefæste fik bønderne en videre råderet over deres gårde

15. Fæstebreve • Store forskelle mellem vilkår for gårdfæstere og husfæstere, f.eks 1799 med krav om at der til fæstebrevet skulle vedheftes en fortegnelse over hoveriet • Regionale forskelle

16. Fæstebreve • Mange steder praksis, at der først udstedes fæstebrev, når hele indfæstningsbeløbet er betalt • Ikke alle fik rent faktisk et fæstebrev • På krongodset sædvane kun at udstede fæstebreve én gang om året

17. Jordebøger • Danske Lov 3-13-4: Ingen fæstebonde er pligtig at levere andet hverken i varer eller penge end det, han stod for i jordebogen • 1500,1600 og en del af 1700-tallet spinkelt • 1800-tallet mere systematisk • Hartkornsfortegnelser

18. Godsarkivet • Om fæsteren selv • Om livsbetingelserne ved godset

19. Hvor boede fæstebonden? • !!!!!!! • Nummerbetegnelser i • Matriklen 1688 • Hartkornsfortegnelser • Jordebøger • Skifter • Fæstebreve

20. Hvor boede fæstebonden? • Materialet i relation til matriklen 1844 • Kort med navne • Krongods, ryttergods • Internt materiale i godsets arkiv

21. Uden for godset • Amtsstuen • Amtsstuen –reviderede regnskaber • Rentekammeret • Retsbetjenten • Amtmanden

22. Afslutning • Bondens ko – godsets køer! • Personrelateret – ikke personrelateret