Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?

1. Uddannelsesaktivering- Hvad ved vi? Temamøde d. 8. maj 2014 Jacob Nielsen Arendt Professor, Programleder for Arbejdsmarked & Uddannelse

2. Introduktion • To nye udgivelser fra KORA: • Effekter af uddannelsesaktivering for forsikrede ledige • Effekter af ordinær uddannelse for ledige – litteraturoversigt • Kort baggrund • Hvilke uddannelser snakker vi om? • Brugen af uddannelsesaktivering • Resultater • Oversigt: Danske og internationale studier • Individuel tilpasning: Er der noget der virker bedre for nogen?

3. Åregammel diskussion: Skal ledige opkvalificeres først eller hurtigt i job? • Formentlig bedst dokumenterede sammenhæng i samfundsvidenskab: Uddannelse øger beskæftigelsesgrad og indkomst • Men for ledige? andre uddannelser, andre deltagere, anden situation… • Helt firkantet: • Skal beskæftigelsesindsats primært matche ledige og virksomheder? • Hurtig i job (”steppingstone” og læring i praksis) • Eller adressere mismatch i kvalifikationer og efterspørgsel?

4. Hvilke uddannelser snakker vi om for de ledige? Kilde: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2014): Veje i job – en arbejdsmarkedsindsats med mening

5. Brugen af uddannelsesaktivering ift. andre tilbud • Antal dagpengemodtagere i aktive tilbud:

6. Brugen af uddannelsesaktivering ift. andre tilbud Kurserne kortere og kortere: DØRS (2007): 23 uger i 1995, 17 uger i 2003. Jobindsats: 9 uger i 2011, 4 uger i 2013 ! • Antal dagpengemodtagere i aktive tilbud:

7. Hvordan måles effekter? • Forskellige forståelser af effekter • Her: i forhold til kontrafaktum: ”Ledig kommer ikke i uddannelse” • Resultatmål: Ser på ledighed, beskæftigelsesgrad og indkomst • Typer af effekter: • To spørgsmål: • Opvejer programeffekterne initial fastlåsning? • ”Hurtig i job” på bekostning af ”dårligere job”?

8. Danske studier 3 finder positiv effekt 3 finder positiv effekt Positiv 7 finder ingen effekt Nul 5 finder ingen Positiv effekt Tid efter start Negativ 5 finder negativ effekt Samlet effekt: Ikke positiv ALLE finder initial fastholdelse Programeffekt Efter 3 år eller mere Tidligt / under aktivering • 15 danske studier ser samlet på ordinær uddannelse. • På tværs af alle findes følgende:

9. Eksempel: Det Økonomiske Råd (2007) Sandsynligheden for at være i beskæftigelse er 20% lavere for deltagere end ikke-deltagere 1 år efter påbegyndt uddannelse. Bliver aldrig positiv.

10. Svar på første spørgsmål Opvejer langsigtseffekterne fastholdelsen? Nej, ikke gennemsnitligt set i form af beskæftigelse Men hvad med indkomsten? Uddannelse øger jo løn… ? 6 studier ser på timeløn eller indkomst ALLE finder ingen eller negativ effekt Altså langsommere i job og lavere indkomst eller løn

11. Hvad betyder det for samfundet? Flere udgifter til forsørgelse (skatteforvridning+administration) Mindre produktionsgevinst (løn) OG store udgifter til uddannelse Eksempel fra DØRS (2007):

12. Men virker det ikke blot for nogen? • Modstridende viden om effekten for ikke-forsikrede (2) • Ikke tegn på det virker for ledige med helbredsproblemer (2) • Indikation på bedre effekter for kvinder (mindre negative) • Modstridende viden opdelt på lediges uddannelse • Modstridende viden opdelt på lediges alder • Effekterne varierer over konjunkturer

13. Men er der noget der virker for nogen? • Arbejdsmarkedskommissionen (2008):

14. Udvidet analyse til Koch-udvalget • Vi ved at aktivering ofte forlænger ledighed. • Giver nogle uddannelser længere beskæftigelse ? • Forsikrede ledige 2009-10. Følges til 2012. • Typer af uddannelsesaktivering: • AMU kursus inden for handel/service • AMU kursus inden for transport • AMU kursus, andre • 6-ugers selvvalgt uddannelse • Anden uddannelsesaktivering (ord./øvrig)

15. Ugeeffekter: ”Tid i beskæftigelse – tid i ledighed” Samlet set: kun privat løntilskud har positive nettoeffekt Al uddannelse forlænger ledighed Men nogle forlænger også beskæftigelse Blot mindre end ledigheden Mens fleste forkorter beskæftigelsen

16. Vi spørger igen: Virker noget for nogen? For mænd Midler: Få gode resultater for AMU H&S, AMU transport Ingen gode for AMU andet, anden udd.aktiv, 6-ugers selvvalgt Målgrupper: Ingen gode for VU, 36-50

17. Virker noget for nogen? For kvinder Midler og målgrupper Anden udd.akt, 6-ugers selvvalgt virker for unge Målgrupper: Ingen positive for grund+erhv+VU, 36-65

18. Supplement: Kan vi dykke længere ned ….? • Kurser til 3F’s medlemmer lige så godt som privat løntilskud i lavkonjunktur, men dårligere i højkonjunktur (Damvad 2013) • Kurser i ”svejsning og termisk skæring i metal” virker bedre i højkonjunktur:

19. Internationale studier 11 finder positiv effekt 19 finder positiv effekt Positiv 16 finder ingen Positiv 6 finder ingen Positiv effekt Nul Tid efter start Negativ Samlet effekt: 7 med positiv, 6 ikke positiv… Bedst for de målt på længere sigt, og primært for kurser op til 1 år, ikke længere ALLE finder initial Fastholdelse - OG Stiger med kursuslængde Programeffekt Efter 3 år eller mere Tidligt / under aktivering • 35 studier ser samlet på ordinær uddannelse. • På tværs af alle findes følgende:

20. Supplement: Hvem skal tilbydes hvad? • Individuelt tilpasset model? Hvordan? • Staghøj, Svarer & Rosholm: • Statistisk model til forudsige gevinst ved forskellige kurser

21. Hvad kan vi lære af disse? • Konsekvenser skal vurderes på ”lang sigt”! • Nogle erhvervsrettede AMU kurser virker… • Men helt overordnet har uddannelsesaktivering ikke virket godt i Danmark – hverken for ledige deltagere eller samfundet • Måske forkerte kurser, eller forkerte deltagere? • Store spørgsmål er hvordan indsatsen kan tilpasses individuelt?