DOMSTOLENE & KRIMINALITET

1. SAMFUNDSLÆRE KAPITEL 5 DOMSTOLENE & KRIMINALITET

2. DOMSTOLENE – del 1 • Domstolenes 3 opgaver: - Sikre at Folketinget ikke vedtager love der ikke er grundlovsstridige - Dømme i civile sager - Dømme i straffesager I alt har vi over 2000 love i Danmark, heriblandt de ”kendte” - Straffeloven: omhandler bl.a. vold, tyveri og drab. - Færdselsloven - osv. osv.

3. DOMSTOLENE - del 2 • De forskellige typer af sager: Civil sager Her skal domstolene være den tredje udestående part, som skal dømme i tvivls- og tvistsager. Ofte mellem 2 borgere, borger og virksomhed, borger og det offentlige, det offentlige og virksomhed eller 2 virksomheder…

4. DOMSTOLENE – del 3 Straffesager Her skal domstolene vurdere om der er sket en konkret lovovertrædelse. Er dette tilfældet sker der en strafudmåling. I større sager laves den udmåling af en dommer, mens mindre overtrædelser straffes med bøde – f.eks. af Politiet ifm. færdselsloven.

5. DOMSTOLENE – del 4 • De 3 retsinstanser i Danmark: - Byretten (i alt 24 styks, som hver dækker 3-6 kommuner). Næsten alle civil- og straffesager starter i byretten. Hvis man ønsker at appellere en afsagt dom skal det ske til landsretten. - Landsretten I Danmark har vi 2 landsretter (én på Sjælland og én i Jylland). Landsretten tager sig af appelsager fra byretten. - Højesteret Beliggende i Kbh. og er den øverste domstole i Danmark. Her behandles appelsager(af særlig principiel karakter) fra landsretten. Højesteret tager kun stilling til straffens længde – ikke om folk er skyldige eller ej. Retten behandler både civil- og straffesager.

6. DOMSTOLENE – del 5 DOMMERNE Der findes 2 slags dommere – juridiske dommere og lægdommere. • Juridiske dommere Er ”rigtige” dommere, som er uddannet på universiteter. De bliver udpeget af Justitsministeriet, og er ansat af staten. • Lægdommere Dette er almindelige mennesker som skal hjælpe de juridiske dommere i sager. I hver enkelt kommune sidder der et bestemt udvalg, som udvælger en gruppe af borgere der kan varetage denne opgave. Ud fra denne gruppe har man så en lodtrækning om hvem der skal være lægdommere i en 4 års periode. Lægdommerne kan enten være domsmænd eller nævninge alt afhængig af om det er en domsmandssag eller en nævningesag.

7. DOMSTOLENE – del 6 • Domsmandssager Er typisk straffesager, hvor anklageren kræver under 4 års fængsel. Disse sager starter altid i byretten med 2 domsmænd. Vælger den anklagede at appellere sagen til Landsretten, så består retten af 3 juridiske dommere og 2 domsmænd. • Nævningesager Er større straffesager, hvor anklager kræver over 4 års fængsel. Når dette sker i byretten er der 3 juridiske dommere og 6 nævninge. I første omgang bestemmer de om den anklagede er skyldig eller ej. Mindst 4 nævninge og 2 juridiske dommere skal være enig, hvis tiltalte skal kunne dømmes. Er dette tilfældet, så skal nævningene samme med de juridiske dommere bestemme straffens længde.

8. DOMSTOLENE – del 7 • RETSSIKKERHED I Danmark har vi en forholdsvis høj retssikkerhed. Det har vi, da der er nogle regler som sikre borgerne mod overgreb fra myndighederne: 1) Der må max. gå 24 timer fra man anholdelse og til man stilles for en dommer (grundlovsforhør). Dommeren skal så bestemme om personen skal varetægtsfængsles – dvs. være i fængsel indtil en retssag starter. 2) Retssager er offentlige. Så alle har mulighed for at se om retfærdigheden sker fyldest. I nogle tilfælde vælger dommeren dog at sagen skal være ”bag lukkede døre”. 3) Man kan få sin sag behandlet ved 2 instanser, hvilket betyder at man reelt får 2 chancer. Så mener man at den første dom er fejlagtig, får man muligheden for at appellere. 4) Bevisbyrden ligger hos anklageren. Så som udgangspunkt skal det bevises at man er skyldig, dvs. man skal ikke bevise sin uskyld. 5) Den særlige Klageret. Her er der mulighed for at få genoptaget en sag, f.eks. I tilfælde hvor nye oplysninger er kommet frem.

9. DOMSTOLENE – del 8 • STRAFFE Der findes forskellige måde at straffe på – man kan få en betinget (man skal kun afsone, hvis man inden for 2 år laver en ny lovovertrædelse) eller ubetinget straf (man skal afsone straffen). Man kan også straffe på flere måder: - Bøde: Størrelsen afgøres efter graden af lovovertrædelse samt ens egen økonomi. • Hæfte: mild form for fængsel. Man må bl.a. have sin telefon med og man har visse friheder. Tidsrammen er mellem 14 dage og 6 måneder. • Fængsel: Fra 1 måned til livstid. Generelt er man frihedsberøvet, men man kan få udgangstilladelse. Efter 2/3 af tiden kan man få straffen nedsat(bl.a. pæn opførelse).

10. DOMSTOLENE – del 9 - Samfundstjeneste: Man skal lave ulønnet samfundstjeneste , og er derfor ikke i kontakt med andre kriminelle. Ofte idømmes man denne straf hvis lovovertrædelsen ikke er af betydelig karakter. Maximalt kan man idømmes 240 timer. - Fodlænke: Denne form for straf blev indført i 2005. Man afsoner straffen derhjemme, sådan at man eksempelvis kan passe arbejde eller skole. I alm. Straffesager hvor den straffede er under 25 år og hvor straffen er mindre end 3 måneders fængsel, kan man bruge fodlænke. I mindre færdselssager er der ingen aldersbegrænsning.

11. DOMSTOLENE – del 10 • I DK har vi afskaffet dødsstraf (i både freds- og krigstid) • Sidste gang det blev brugt var ifm. retssagerne om forbrydelserne begået under 2. verdenskrig. I alt blev 46 henrettet. • I dage bruges dødsstraffen stadig i mange lande, men undersøgelser viser at tilstedeværelsen af straffen ikke medfører fald i kriminalitet. • I hele EU er dødsstraffen afskaffet.

12. DOMSTOLENE – del 11 DEM SOM IKKE KAN STRAFFES: • Den kriminelle lavalder er i DK på 15 år. Så laver man noget ulovligt mens men er under 15 år kan man ikke straffes, i stedet inddrages sagen til de sociale myndigheder. • De psykisk utilregnelige kan heller ikke straffes normalt. De kommer i forvaring, dvs. man bliver spærret inde unde lægebehandling.

13. DOMSTOLENE – del 12 FORMÅLENE VED STRAF: • Afskrække • Beskyttelse af samfundet • Opdragelse af lovovertræderen • Ofret skal have ”hævn”