Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler

1. Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler 0. Evaluering • Økonomiske nyheder • Gennemgang af opgave 7, p. 68-69 • Repetitionsspørgsmål og svar • Dagens pensum • Opsummering af hovedpointer • Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Næste lektion

2. Evaluering • Generel tilfredshed • Forbedringer siden sidste evaluering • Men altid plads til forbedring:

3. Evaluering – ændringsforslag, jeg følger • Svar på repetitionsspørgsmål på slides (se også supplerende noter) • Spørgsmål til jer under gennemgang af pensum • Mail mandag og prioriter nyheder efter vigtighed • Vejledende løsning på afløsningsopgaver • Brug tavlen mere – eksempelvis til centrale konklusioner

4. Evaluering - diskussionspunkter • Er der overhovedet et behov for at maile nyheder? Ja! Men meget brok?? • Læreren skal danne grupper. Skal han? • Hvad er eksamenskrav? Hvornår har vi viden nok til at bestå? • Bedre tavleorden. Råd til læreren? • Undgå at springe i slides-rækkefølgen (?) • Flere regneopgaver? Nej!

5. Evaluering – det største problem • STØJ, STØJ, STØJ… • ’ALT for meget støj på klassen’ • ’Irriterende støj på klassen’ • ’fint som det er bortset fra støj en gang imellem’ • ’stadig meget små snak i timerne, hvilket går ud over koncentrationen’ • ’stadig meget småsnakken i klassen’ • Siger 5 ud af 19 – uopfordret • Hvad vil I gøre ved det?

6. 1. Økonomiske nyheder 1. Hvad er Keynes’ teori/keynesianisme? • Keynes – ikke keynesianismen - lagde vægt på betydningen af forventninger • I Kina: ’Og endelig har myndighederne brugt medierne til at opretholde forbrugertilliden ved at styre den offentlige kritik og derved sikre befolkningens tillid til regeringen og økonomien’ (Kinesisk økonom i Politiken) • Keynes – en monetær produktionsteori

7. 1. Økonomiske nyheder • Men det, der nåede frem til lærebøgerne, var: • betydningen af politisk styring af efterspørgslen – som vækstpakken (’demand management’) = keynesianisme • en kritik af keynesianismen for overdreven styringsoptimisme (’stop go’ politik) og ignorerer inflationære effekter • Mere fremtrædende i andre lærebøger

8. 1. Økonomiske nyheder 2. Hvad er monetarisme? • Cheføkonom: ’Fastkurspolitiken er et valg, der har givet Danmark en historisk stabilitet’ (Pol.) • Monetarismen lægger vægt på, at ’politikerne først og fremmest ikke [skal] tro, at de for alvor kan styre økonomien’ [Politiken] • Der er problemer med dosering: ’kartoffelkuren… kølede økonomien så meget ned, at det tog ti år af tø den op igen’

9. 1. Økonomiske nyheder • Timing: ’den nuværende regering i 2004 [for] at skubbe til økonomien… med… skattelettelser… trådte først i kraft på et tidspunkt, hvor økonomien alligevel var godt i gang med at komme til live… medvirkede til overophedning’

10. 1. Økonomiske nyheder • Irreversibilitet: ’når man én gang har hævet offentlige udgifter, får man dem aldrig ned igen’ [efterløn] • timelag: man skal designe en finanspolitisk ekspansion ’der kan startes nu’ • Risiko ved aktiv økonomisk politik: for brat opbremsning eller p.t. overophedning = øget inflation = ’suger man os længere ned i sumpen’

11. 1. Andre pensum-nyheder • ’Når vi sælger noget, gør vi det i svenske kroner eller britiske pund. Så det er klart, at indtjeningen bliver lavere’ (ved deva.) • Men advarsel mod dansk devaluering: ’at tisse i bukserne for at holde varmen’ • ØMU’en knager… • Konflikt mellem penge- og finanspolitik – i Polen! http://borsen.dk/okonomi/nyhed/151645/

12. 1. Ekstra nyhed • Efter 12 fede år med voksende overskud på statens finanser, vil der i år blive tale om et underskud på 23 milliarder kroner • skyldes primært faldende skatteindtægter, lavere moms og stigende udgifter til dagpenge. • »Selv om forværringen af statsfinanserne er med til stabilisere økonomien, så er det nok en kendsgerning, at dansk økonomi ikke kommer til at klare sig ud af krisen udelukkende i kraft af de automatiske stabilisatorer. Der skal ske noget mere«, siger tidligere vismand Jan Rose Skaksen,

13. 2. Opgave 7 • Det er sådan, man modellerer forventninger • Svarer til tankegangen i den forventningsløftede Phillipskurve • Al aktiv økonomisk politik ender bare med en højere inflation, der ’æder’ de positive konsekvenser op…

14. 3. Repetition • Hvorfor kaldes det ’den flydende kapacitetsgrænse’? • Kapacitetsgrænse: hertil og ikke længere. Ellers inflationære effekter. • Inflationære effekter kan starte inden kapacitetsgrænsen = k-grænsen flyder • Også at: vanskeligt præcist at definere denne grænse.

15. 3. Repetition • Vil en stigende inflation altid skade et lands konkurrenceevne? • Ja, alt andet lige • Er alt andet lige? • Nej, hvis: • de vigtigste samhandelspartneres inflation stiger lige så meget • andre dele af k-evnen forbedres tilsvarende • eksporten er prisufølsom.

16. 3. Repetition • Vil en vækstpakke (=ekspansiv finanspolitik) i den nuværende situation have den ønskede effekt på vækst og beskæftigelse? Læs den omdelte artikel. Og svar så.

17. 3. Repetition 4. Hvad taler for og imod en dansk devaluering i den nuværende økonomiske situation? (Overvej bl.a. konsekvenserne for pengepolitikken).

18. 4. Dagens pensum • Hvad er monetarisme? • At man kan overlade økonomien til markedskræfterne = ingen aktiv økonomisk politik. • Lempelig finanspolitik ’fortrænges’ af højere inflation og rente, fordi ’Økonomien kan i længden ikke producere mere, end den gør’ (p. 374) • Der eksisterer en naturlig ledighed, som kun strukturpolitik kan mindske (svæk fagforeninger, lavere dagpenge osv.)

19. 4. Dagens pensum

20. 4. Dagens pensum • Monetær – fordi vægt på lav inflation (høj inflation undergraver pengenes værdi => usikkerhed og ustabilitet). • Stabilitet = lav inflation skaber vækst • Politikanbefaling: • Pengepolitik for at holde inflationen i ro (store lande) • Små lande – fastkurspolitik for at holde inflationen i ro

21. 4. Dagens pensum 2. Hvad er keynesianisme? • Der er behov for en aktiv økonomisk politik for at hjælpe markedskræfterne på vej = aktiv finanspolitik og pengepolitik, devalueringer, indkomstpolitik osv. • Nykeynesianisme – at der undtagelsesvist kan være behov for en finanspolitisk lempelse (accepterer monetaristernes styringsskepsis)

22. 4. Dagens pensum • Hvor ofte? Uenighed – jf. også debatten om vækstpakken • Kompromis mellem monetarisme og keynesianisme: ’’bør [makro]økonomisk politik undgås, hvis muligt’ (p. 374 – om monetarisme) • Med den finansielle krise er det ikke længere ’muligt’ – eller er det?

23. 4. Dagens pensum 3. Hvad er forskellen på monetarisme og keynesianisme? • Fremgår af skemaet • Hvilke af de forskelle er de mest centrale (og hvorfor?)?

24. 4. Dagens pensum

25. 4. Dagens pensum 4. Hvorfor er der forskellige økonomiske teorier? Der er kun én økonomi… • Ikke pensum, men nok værd at tænke over – om ikke andet for forståelsens skyld. • Hvilke bud har I? (Ikke noget let spørgsmål med klare svar…).

26. 4. Dagens pensum 5. Hvad er de vigtigste mål i den økonomiske politik? • Bogen: Høj beskæftigelse og vækst, betalingsbalance, lav inflation og styr på de offentlige finanser. • Nedprioriterer: indkomstfordeling og miljø (jf. tabel 1) • Typisk for økonomilærebøger (skjulte holdninger)

27. 4. Dagens pensum • Keynesianeres mål: vækst, høj beskæftigelse og betalingsbalance • Monetaristers mål: lav inflation og styr på de offentlige finanser => vækst og høj beskæftigelse

28. 4. Dagens pensum 6. Hvad er de vigtigste midler? De tre makropolitikker: finans-, penge- og valutapolitik og meso/mikropolitik som: strukturpolitik. Er indkomstpolitik en makro- eller strukturpolitik? Hvorfor ikke nævnt som middel i tekst? (OBS – nævnt i tabel 1!)

29. 4. Dagens pensum 7. Hvad er strukturpolitik? • ’industri-, konkurrence-, erhvervs-, skatte-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik’ (p. 378) • Indirekte og langsigtet politik • Formål: ’øge eksporten, mindske importtilbøjeligheden og forbedre [øge] produktion og beskæftigelse’ (p. 381) • Hvorfor hedder det strukturpolitik?

30. 4. Dagens pensum 8. Hvordan kan man sikre fuld beskæftigelse og ligevægt på betalingsbalancen på samme tid? Ved at kombinere finanspolitik og valutapolitik. Men fig. 1 viser, at der oftest er en modsætning mellem fuld N og BB-ligevægt. Hvorfor er der det?

31. 4. Dagens pensum

32. 4. Dagens pensum

33. 5. Opsummering • ’I dag er kun de færreste uenige i, at det er et regeringsanliggende, at der føres økonomisk politik’ (p. 377) • ’Uenigheden går mere på, hvilken form for økonomisk politik [midler]… hvor effektiv den er, og tildels [sic!] også på målsætningerne [mål] for den økonomiske politik’ (p. 377)

34. 5. Opsummering • Rendyrket monetarisme = ingen økonomisk politik • Rendyrket keynesianisme = konstant økonomisk politisk aktivisme for at stabilisere samfundsøkonomien • Primære målsætninger i DK: lav ledighed/stabile priser

35. 5. Opsummering • Primære midler: Makro: fastkurspolitik. Aktiv finanspolitik en undtagelse. Ellers strukturpolitik. • Valg af mål og midler afhænger af ens (ofte ubevidste) teoretiske udgangspunkt

36. 6.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Alle på nær 4.

37. 7. Næste lektion Vækst og vækstteori, kapitel 41-44: • Hvad er vækst? • Hvorfor er vækstens størrelse vigtig? • Hvad driver [skaber/øger] væksten? • Hvad kan vi bruge vækstteori til? (Hvad siger den om den økonomiske virkelighed?). • Hvor meget af det her skal I kunne til eksamen? (Ret svært og abstrakt stof).