Undervisning, læring og it i videregående uddannelse

1. Undervisning, læring og iti videregående uddannelse Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

2. Man kan… • … lave en rød elefant og få den til at flyve! • Man skal bare installere et plug in på target computeren og køre de scripts der følger med softwarepakken. • Det interessante er sjældent hvad man ”kan” med et program • Men hvad man skal… • Og hvad man gør… • I hvilke sammenhænge • … Og (i vores sammenhæng) om computere kan understøtte dette • Og ikke mindst: Hvorfor man skal og gør sådan i disse sammenhænge…

3. Slut med hypet! • It er ikke løsningen på alt! • E-learning findes ikke… • … der findes elever og studerende der indgår i aktiviteter og derigennem lærer. • Elevers aktiviteter kan • organiseres gennem, • Struktureres af, • Kontrolleres af osv. … • it • Og de og deres lærere kan bruge it til at finde, udveksle og organisere tekster.

4. Tre typer • It som organiserende platform • It og fjernstudier • It som læringsredskab

5. It som organiserende platform • Publicering af materiale • Kommunikation om undervisningen og studierne • Nyheder/announcements • Diskussionsfora • Chat (hvem er online?) • Organisering • Interaktive skabeloner for semesterplaner • Kalender med invitationer til undervisningen • Sms-liste til aflysninger og hastende meddelelser • Overblik • Aktuelt • Hvad er læsestoffet og forberedelsen

6. It og fjernstudier • Videooptagelser af forelæsninger • Studerende skriver weblogs • Med referater • Diskussioner • Overvejelser over eget projekt i lyset af forelæsningens emne • Studerende kommenterer hinandens weblogs • Diskuterer fagligt • Eksempel på video • Eksempel på blog med diskussion

7. Begrundelser og udfordringer • Begrundelser • Autentisk kommunikation. • Faglig diskussion. • Socialt læringsfællesskab. • Videooptagelser – etiske og fagpolitiske aspekter • Livslang læring – dvs. i mange livssituationer • Men hvor meget hensyn skal universitetet tage til mere eller mindre rimelige ”omstændigheder” – fx fuldtidsarbejde ved siden af fuldtidsstudier? • Arbejde 24/7? • Hvordan ”måler” vi arbejdstiden

8. It som læringsredskab • Diskussioner via nettet • Rollebaserede dialoger • Projektarbejde struktureret via net • Samarbejde på tværs af klasser og måske med eksterne parter • Kommunikation med omverdenen – hjemmesider, webhøringer, weblogs, wiki • Interaktive assistenter • Læringsspil

9. Avancerede træningsprogrammer • Produceret med større ambitioner om at simulere "den 'gode lærers' mere empatisk orienterede vejledning” • Svarer til en atletiktræner der • ikke (kun) vil træne en højdespringer ved at ordinere flere af de spring der mislykkes og vise videooptagelser af ideelle spring, • men detaljeret vil "analysere springerens bevægelsesmønster i alle springets faser, og identificere de svage elementer. Det kan være "afsættet", eller at det ene ben "hænger" og så videre”” • hvis en computer skal udføre en sådan mere vejledende fejlretning, så forudsætter det "en mere nuanceret iagttagelse af elevens beslutninger samt feedback herom fra program til elev”

10. Kunstig intelligens er drømmen • Repræsentationsproblemet • Svært det er at få en maskine til at "forstå" hvad en ytring, der er bare lidt kompleks, henviser til; fx et ironisk udsagn (som er et udsagn der er sin egen kontekst). • Kontekstproblemet • For at forstå og kunne forholde sig til en problemstilling (dvs. kunne indgå i en avanceret dialog), skal man kunne forholde sig til konteksten for problemstillingen. Og da der er et uendeligt antal kontekster vil det selv hvis man forestiller sig at man kan give computeren alle oplysninger om en enkelt kontekst, være umuligt at fodre den med alle oplysninger om alle kontekster. • Problemet med at lære at lære • Hvordan opbygger man viden – og hvordan får man en computer til det. Det forudsætter at maskinen kan simulere kreativitet og intuition. Kirkeby, Ole Fogh (1989): Kroppens tanke: om kunstig intelligens – det umuliges kunst. København: Samfundslitteratur.

11. Udforskende programmer • Giver eleverne mulighed for • at udforske og eksperimentere indenfor et afgrænset fagligt emne. • muligheder for en enkel grafisk præsentation og visualisering af komplekse sammenhænge • Tre typer • Programmer der illustrerer • Programmer med hvilke man kan udforske konsekvenser af ændringer af variabelværdier og • Programmer til modellering af relationer • Kognitiv læringsteori (Piaget)

12. Tænk sammen/Computer Support for CollaborativeLearning • Traditionel undervisningsstruktur: IRF • Initiering. Respons. Feedback (eller Follow up) • Træningsprogrammerne imiterer denne struktur: Computeren initierer, brugeren responderer, og computeren giver feedback. • IDRF • D for Diskussion • Desuden: Computeren skifter imellem at simulere læreren (med sit initierende spørgsmål), og en mere passiv opdagelseslæringsresurse • Det styrker læringspotentialet • eleverne får lejlighed (og tid) til at diskutere og • til at bruge computeren til at udforske en problemstilling • Derved kombinerer computeren • tutorrollen ("learning as transmission") med • "learningthroughdiscovery" • man får: "[...] theseoftencontrasted modes of teaching and learning in onebasiceducationalexchange" Wegerif, Rupert (2004): "The role of educational software as a support for teaching and learning conversations" I: Computers & Education. Volume 43. Nr. 1-2.

13. Faglige loops i projektarbejde

14. Interaktive assistenter • Computerprogram, der tager udgangspunkt i en konkret opgave, som en elev – eller gruppe elever - skal løse • Eller en problemstilling, de skal forstå • Assistenten leder eleven/den studerende gennem arbejdsgangen eller erkendelsen • Computeren strukturerer – eleven tænker • Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs - integreret

15. Interaktiveassistenter II • Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice” • Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre • Computeren integrerer elevens respons i den videre proces • Computeren styrer processen • Computeren er god til at strukturere • Eleven er god til at tænke

16. Eksempler • Skribo • Informationssøgning – søgning på nettet • Interview • Forbered respons • Etc.

17. Et læringsspil(?): Redaktionen

18. Ekstra Bladet Redaktionen • En platform til avisproduktion • Alle faser fra profil over planlægning, research og skrivning til layout

19. Hvorfor? • Strukturerer elevernes arbejde • Giver læreren overblik • Faglighed integreret i arbejdet • Et flot resultat… • … som trykkes i 1000 eksemplarer • Gratis

20. Hvad var problemet? • Vi gider ikke! (Motivation) • Projektarbejdets udfordringer: • Faglighed • Kaos • At få alle med

21. Fordi … Motivationen er i top • Motivation: • Mål x Personlig handleselvtillid x følelser • Autentisk kommunikationssituation • Målet er tydeligt og væsentligt: 1000 trykte aviser som nogen skal læse • Det er overskueligt! • Eleverne oplever at de kan • Det er sejt! • Systemet er lækkert og professionelt at arbejde i

22. Fordi… Kaos håndteres • Struktur på arbejdet fra start til slut • Eleverne opretter artikler … • … fordeler opgaver … • … sætter deadlines • Eleverne ved hvad de skal • Læreren får overblikket • Gennemarbejdede tekster • Respons & Korrektur

23. Samarbejde • Situatedlearning • Lave & Wenger • Læring sker i læringsfællesskaber • Legitim perifer deltagelse • Motivationen til at lære stammer fra kulturelt værdsat fælles praksis • Ekspansiv læring • Engeström • Den primære analyseenhed er et kollektivt, artefaktmedieret og objektorienteret virksomhedssystem • Virksomhedssystemer er historiske • Modsætninger er dynamiske og produktive • Mulighed for ekspansive transformationer i virksomhedssystemer

24. Faglige diskussioner • Diskussion af en teoretiker, evt. i forhold til en anden. • Læreren kommer med et oplæg til diskussion • De studerende diskuterer • Men hov!? • Der sker ingenting… • Eller læreren og en enkelt studerende diskuterer livligt.

25. Hvorfor nu det? • Diskussionens indhold • Abstrakte diskussioner af nye og formodet svære tænkeformer og omverdensbeskrivelser • Intet endepunkt • Hvad er formålet med diskussionen? • Hvem skal have noget ud af at læse diskussionen? • Hvad er der i det for de studerende? • Uklare roller • Hvilke holdninger kan man tage • Generthed… • De andre skal ikke opdage at jeg ikke har styr på det hele

26. Principper • Autentiske kommunikationssituationer • Motivation: Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser • Opgaveudgift: Energi x Selvinvestering x Tid • Motivation > Opgaveudgift • Udviklingen af (trygge/positivt oplevede) sociale relationer kan fremme interaktionen

27. Rollediskussioner • Forberede og præsentere • En gruppe studerende har læst nogle tekster og fremlægger dem fx ved at opstille en række påstande • Eller de har lavet et produkt som de præsenterer • Opponere • En opponentgruppe indtager det modsatte synspunkt (evt. efter at have læst nogle modstridende tekster). • Eller giver konstruktiv respons på produktet • Mediere • En medieringsgruppe kommer med forslag til hvordan der kan skabes gensidig forståelse • Eller ”forsvarer” produktet • Diskutere • Alle grupperne diskuterer i en periode • Medieringsgruppen styrer ved at samle op og foreslå veje for den videre diskussion • Fremlægge • Grupperne bliver enige om en fælles fremlæggelse i plenum

28. Webparlament • En række hold arbejder med samme emne. • Emnet skal være til at have en mening om eller til at skabe produkter inden for. • Fx Fremtidens danskfag med underemner som formål, litteratur, kommunikation, nye medier • ”Hvad er danskfagets kerne”, ”Hvad er meningen med litteraturen i dansk? Og hvordan bør der undervises i den?”, ”Er dansk et kommunikationsfag?”, ”Er Arto en opgave for danskfaget?” • Eller et konkret læreplansarbejde hvor der skal udarbejdes (og begrundes) læreplaner (Fælles Mål), eksemplariske undervisningsplaner etc. • Eller Ungdomspolitikken i Gentofte Kommune. • Eller Dyrevelfærd

29. Webparlament - organisering • Flere hold/årgange eller studerende fra flere uddannelser arbejder sammen • Studerende arbejder i grupper lokalt. Disse grupper har samarbejdsgrupper på de andre uddannelser • Der samarbejdes via en elektronisk platform • Forløb • Forberedelse – oplæg produceres lokalt • Fremlæggelse og diskussion • Webhøring (en moderator som samler op og leder videre) • Opnåelse af konsensus eller demokratisk afgørelse • Fremlæggelse ved paneldebat – fx med deltagelse af lokalpolitikere, embedsmænd el.lign. • Eksempel • 6. klassernes parlament

30. Kommunikation med omverdenen • Studerendes hjemmeside som portefølje • Studerende skriver fagbog som wiki – med andre studerende som konkrete modtagere og responsgivere • Studerende skriver weblogs om deres projektarbejde

31. Videre læsning • Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Odense: Forlaget Ark. www.did2.bundsgaard.net • Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. • Helle Mathiasen (red.) (2003): It og læringsperspektiver. København: Alinea. • Buhl, Mie, Birgitte Holm Sørensen & Bente Meyer (red.) (2005): Medier og it – læringspotentialer. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag