Folkelig deltagelse i uddannelse

1. Folkelig deltagelse i uddannelse Civilsamfundets inddragelse og fortalervirksomhed i Syd Workshop den 4. februar 2009 Eva Iversen koordinator for Uddannelsesnetværket

2. Folkelig deltagelse • Rettighedsbaseret tilgang til uddannelse: indebærer folkelig deltagelse • Deltagelse på mange niveauer: lokalt, distrikt, nationalt og internationalt • Nord-NGOer rolle: styrke deltagelse via programmer, organisationsudvikling og advocacy (’triangel model’) • Sociale aktører: Har forskellige potentialer og svagheder/udfordringer

3. Skolekomiteer • En vej til indflydelse for lokalsamfund og brugere på uddannelsen lokalt • Kan arbejde fx for kvalitet og relevans, budgetmonitorering, ligestilling • Er ofte svage, uden indflydelse, udemokratiske – bruger ikke potentiale

4. Lokalsamfundsgrupper • Grupper af fx: traditionelle eller religiøse ledere, marginaliserede, unge, kvinder • Kan bakke op om uddannelse, bidrage til kvalitet og relevans • Kan være svære at inddrage og der kan være konflikter om magt/indflydelse

5. Forældreorganisationer • Organisering af forældre i egne organi-sationer, og ’Parent Teacher Associations’ • Kan bakke op om uddannelse og opnå indflydelse - og kan også motivere forældre til selv at uddanne sig • Udfordring at inddrage forældre, som ikke har børn i skole

6. Elevorganisationer/elevråd • Børn og unge kan inddrages i elevråd, skolekomiteer/beslutninger i skolens liv • Kan bidrage med synspunkter og lærer samtidig om deltagelse/demokrati • Ofte ikke del af kultur at høre børn/unge. En udfordring at inddrage børn/unge, som er udenfor skolen

7. Lærerfagforeninger • Lærere organiseret på alle niveauer og kan være nøgle til forandring/magtfaktor • Kan spille positiv rolle fx i skolekomite, nationale koalitioner og internationalt • Ofte svage pga. lav status og lav løn Der kan være mistillid/konflikt med andre grupper pga. forskellige interesser

8. Nationale koalitioner • NGO’er, lærerfagforeninger, forældre- og elevorganisationer, folkelige bevægelser + inddrage forskere, medier, parlamenter • Kan ’tale med én stemme’, opnå indflydelse på national uddannelsespolitik, være link mellem lokale, nationale og internationale niveauer • Udfordringer: skabe enighed, sikre finansiering og uafhængighed, undgå eksternt drevne koaltioner (donor, INGO, og regeringsinteresse)

9. Regionale NGO netværk • Etableret i Afrika, Latinamerika og Asien, danner paraplyer for nationale koalitioner og er alle medlemmer af Global Campaign for Education • Kan tale med samlet stemme i internationale fora og kan styrke de nationale koalitioner (kapacitetsopbygning) • Udfordringer: skabe enighed, sikre finansiering og uafhængighed, undgå eksterne dagsordener (donor, INGO, og regeringsinteresse)

10. Global Campaign for Education • En global ’koalition af koalitioner’ fra over 100 lande. Står for den globale aktionsuge for Uddannelse for Alle hvert år i april • Anerkendt ’stemme for civilsamfundet’ blandt beslutningstagere internationalt • Udfordringer: At mobilisere og skabe enighed globalt – også mellem Nord og Syd NGOer

11. Links • Citizen participation in education, Section 4 i Education Rights: A Guide for Practitioners and Activists: http://www.actionaid.org/main.aspx?PageID=175 • Africa Network Campaign on Education for All (ANCEFA): www.ancefa.org • Asian South Pacific Bureau of Adult Education (ASPBAE): www.aspbae.org • El Consejo de Educación de Adultos de América Latina (CEAAL): www.ceaal.org • Global Campaign for Education (GCE): www.campaignforeducation.org