Monitorering og evaluering - behøver det at være så svært?

1. Monitorering og evaluering- behøver det at være så svært? Fyraftensmøde Tirsdag d. 2. november 2004 i Århus Onsdag d. 3. november 2004 i København

2. Mål for mødet: • Overblik over enkle redskaber • Drøfte hvordan indgå • Lytte til hinandens erfaringer • Tænke det ind i egne rammer • Drøfte at få det integreret i projektplanlægningen • Hvordan kan man bruge det man lærer af M og E • Inspiration og ideer

3. MONITORERING OG EVALUERING – Hvorfor? • refleksion, læring, ansvarliggørelse (kapacitetsopbygning) • mulighed for at justere og forbedre • at give og få feedback (tilfredsstillelse) • (mobilisering og lobby/advocacy arbejde) • kontrol/ intern dokumentation/ regnskab • oplysning/ekstern dokumentation/ information

4. Principielt udfører SYD-PARTNEREN al monitorering og evaluering - med støtte fra og suppleret af den danske organisation. Forskellige typer: 1. Traditionel rapportering: (statusrapporter, regnskaber, budgetopfølgning, afsluttende rapport) 2. Yderligere monitorering/evaluering af projektudførelse (på f.eks. output, projektmål, indikatorer, partnerskabet, kapacitetsopbygning) 3. Monitorering/evaluering af impact/virkning (udviklingsmål / impactindikatorer / impactstudier) Der er ofte tale om overlapning imellem dem

5. At vælge sig simple redskaber ud fra: formål ressourcer (DK/Syd) kapacitet / erfaring (DK/Syd) realisme! reel brugbarhed samspil/interaktiv anvendelse forståelse hos partner / målgruppe grundlæggende troværdighed (ikke videnskabelig ”objektivitet”) HVEM skal bruge materialet til HVAD HVEM skal gøre HVAD og HVORDAN

6. Monitorering af virkning / impact: Er der hos målgruppe / partner eksempelvis sket ændringer i: materielle livsvilkår / adgang til ressourcer dagliglivet / sociale vilkår og relationer vilje, lyst og evne til at handle viden (f.eks. om rettigheder / ”redskaber”) magtrelationer / kontrol over ressourcer etc. strukturer / organisering politikker / strategier At se på ændringer kræver ofte at der er en eller anden form for viden om udgangspunktet, status eller baseline

7. Indikatorerne skal: • være præcise og afspejle et væsentligt aspekt af målopfyldelsen • være forståelige og give mening for målgruppen • skal kunne gøres genstand for ”objektiv bedømmelse” • omfatte forhold der har direkte sammenhæng med projektaktiviteterne • kunne måles uden de store omkostninger Forskellige former for indikatorer: • Kvantitative f.eks. antal uddannede kvinder / antal km. bygget vej • Kvalitative f.eks. forøget viden blandt kvinder • Adfærdsbeskrivende f.eks. kvinder laver ernæringsrigtig mad

8. Baseline undersøgelse – og survey/interviews Formålet med et Baseline studie er på et senere tidspunkt at kunne dokumentere hvilken forandring et givent projekt har medvirket til at skabe. Ambitionerne for studiet, afhænger derfor af projektets størrelse, og organisationens egne ambitioner i forhold til hvor detaljeret man gerne senere vil kunne ”måle” frugterne af ens arbejde.Et Baseline studie skal skabe et sammenligningsgrundlag – intet andet. Det skal derfor skræddersyes til det konkrete projekt med udgangspunkt i samarbejdet mellem Nord og Syd-NGO’en og de eksisterende ressourcer.

9. Baseline data Baseline data

10. Håndterbart / måleligtUhåndterbart / svært måleligt SamfundLokalt, Regionalt, Nationalt • Politisk miljø • Love • Politikker • Praksis • Samfunds-normer • Værdier • Attituder • Relationer Levestandard • grundlæggende fornødenheder • Viden / kompetencer • Arbejde / indkomst • værdier • Organisatorisk kapacitet • Planlæging • Administration • Ressourcer • Udadvendte kontakter / netværk Netværk, NGO’er, Græsrødder, Grupper • Organisations kultur • Vision • Demokratisk praksis • Autonomi • Solidaritet Familier,Individer • Personlig Udvikling • Selvværd • Kulturel identitet • Kreativitet • Kritisk reflektion

11. Overordnet mål/Udviklingsmål: Via styrkelse af CGFED som fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Vietnam, er der opnået : • Forbedret livskvalitet indenfor seksuel og reproduktiv sundhed. • Større bevidsthed om seksuelle og reproduktive rettigheder. • Øget lighed mellem kønnene • Ændret holdning til centrale emner indenfor seksuel og reproduktiv sundhed. • Blandt kvinder, mænd og unge i lokalsamfund i Vietnam.

12. Projektmål nr. 1: Ved udgangen af September 2006, har • 800 forældre (til unge), • 160 unge, • 92 nøglepersoner(*) fra 4 provinser i Vietnam forøget viden om og forståelse for centrale begreber indenfor køn og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). De anvender denne viden til en forbedring af den seksuelle og reproduktive sundhed på lokalt niveau og fungerer som folkelig basis for CGFED’s fortalervirksomhed på lokalt niveau. (*) Nøglepersoner: • -Massemedie-repræsentanter på provins- og distriktsniveau. • -Lokale ledere / fremtrædende personer fra diverse organisationer i projektområderne • -Sundhedspersonale fra projektområderne • -Lærere fra kommuneskoler i projektområderne • -Repræsentanter fra lokalafdelinger af Kvindeforbundet (Vietnam Women’s Union, ungdomsforeningen (Vietnam Youth Union), og landmandsforbundet (Vietnam Farmer’s Association). • (i alt 12 masse-medie repræsentanter og 80 repræsentanter fra de andre grupper) Projektmål nr. 2: Ved udgangen af September 2006, har CGFED styrket kapacitet til at drive fortalervirksomhed, lave netværksarbejde og styre/implementere udviklingsprojekter, og bruger denne kapacitet til at påvirke de vietnamesiske myndigheder til en bedre implementering af nationale SRSR strategier/handlingsprogrammer.

13. ”Imagine the project is all finished - how will you know it is a success, what things will you see happening? How will men, women and children benefit? How will it affect your life?”

14. Fem simple trin: • Setteing the long term goals – ”The community’s Vision of Success’ • Reaching the long term Goals – Creating Check lists for Action • Carrying out Participatory Monitoring – Community Feedback on progress • Participatory Evaluation – What changes have people noticed? • Participatory Monitoring and Evalution forthe community: Creating local ownership