Anvendelsesorienteret og professionsrettet undervisning på Sundhedspakken

1. Anvendelsesorienteret og professionsrettet undervisning på Sundhedspakken

2. Projekt ’Videre efter HF’(Region Syddanmarks Uddannelsespulje, 2011-2013) Formål: • ”at styrke overgangsfrekvensen til de videregående uddannelser gennem en mere anvendelsesorienteret og professionsrettet vinkel i undervisningen i HF-enkeltfag på VUC” • ”at øge gennemførelsen på HF på VUC, da et konkret fremtidsperspektiv vil medvirke til at fastholde de unge, der mangler et mål med deres ungdomsuddannelse”

3. Sundhedspakken (1-årig pakke): Kursisternes mål: • Sygeplejerske (UCL) • Ergoterapeut (UCL) Fag: • Dansk A • Engelsk B • Psykologi C • Biologi B

4. Professionsrettet pakke indeholdende: • Besøg ud af huset og i huset (UCL) • To tværfaglige projekter i løbet af året med indhold tonet i retning af aftager-institutionerne. • Fokus på udvikling af studiekompetencer ved udvidet teamsamarbejde, problemorienteret projektarbejde og anvendelsesorienteret undervisning i det daglige.

5. Besøg på UCL Efteråret:- én dag på hver uddannelse.- specielt tilrettelagt for vores kursister.- fokus på det praktiske og det fremtidige job for at skabe motivation. Sygeplejerskolen – UCL (Okt. 2011)

6. Besøg på UCL Foråret: - følger undervisningen én dag på én af uddannelserne.- fokus på teorien i uddannelsen. Ergoterapeutuddannelsen – UCL (2011)

7. Besøg udefra: • Besøg af færdiguddannet sygeplejerske og/eller ergoterapeut, i forbindelse med besøg af Studievalg Fyn tidligt på året. • Besøg i februar af tidligere VUC sundhedspakke kursister, der nu går på UCL.

8. Anvendelsesorienteret psykologi Cases/patienthistorier: At cope med en kronisk sygdom eller invaliditet, livskvalitet, stress og udbrændthed i jobbet som sygeplejerske, følelsesmæssig intelligens, kriser, sorgreaktioner m.m.Kommunikation/roller (f.eks. læge og patient)Etik/metodeKrisereaktioner – knyttet an til kursus i livreddende førstehjælp på pakken. Hjertemassage kursus for holdet samt lærere, december 2011.

9. Fokus på studiekompetencer • Udvidet teamsamarbejde: • CL strukturer i hverdagen • Tværfaglige projekter • Problembaseret læring: • I hverdagen: praksis cases > sætte teori på. • De to tværfaglige projekter (arbejdsformen, formalia omkring opgaver, forholden-sig kritisk til teorier og kilder).

10. To tværfaglige projekter • ’Sundhed’: fedme, fordøjelse, stress, motion, energistofskiftet, kost, kriser, mind-body diskussion, placebo, coping, livsstil, livskvalitet, sundhedsmodeller og diskurs-analyse af sundhedsrelaterede tekster. • ’Arv og miljø’: dna, genetik, genteknologi, etik, miljø, mønsterbrydere, arv og miljøs betydning for den emotionelle udvikling, køn som biologi eller kultur?

11. Forløb: ’Stress, kriser og coping’. Oplæg til projekt om ’Sundhed’ Formål: • at kursisterne opnår en forståelse for et bio-psyko-socialt perspektiv på sygdom og sundhed • At kursisterne opnår viden om stress i et arbejdsperspektiv og stress-kompetence • At kursisterne får en viden om livskvalitet i forhold til sygdom og kriser, ud fra Antonovskys teori om OAS (tekst fra ergoterapeutskolen) • At kursisterne kan anvende teorien på virkeligheden i form af patientcases.

12. UVB: ’Stress, kriser og coping’ Kernestof: • Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008, • s. 399-409 (stress) • s. 415-425 (kriser og katastrofer), • Friis-Hasche, Elsass, Nielsen, Klinisk sundhedspsykologi, Munksgaard, 2004:’Forsvarsmekanismer og coping’, s. 121-128  • Thomas Nielsen, Sundhedspsykologi, Frydenlund, 2006, ’Psykologiske og fysiologiske stressreaktioner’, s. 17-19 • Peter Thybo, i Kognition og Pædagogik, nr. 49, sept. 2003, ’Sygdom er hvordan man har det, sundhed er hvordan man ta´r det. Om Antonovsky’ssalutogenetiske ide’, s. 57-65.  Supplerende stof: • Friis-Hasche, Elsass, Nielsen, Klinisk sundhedspsykologi, Munksgaard, 2004: ’Den bio-psyko-sociale sundhedsmodel’, s. 27-32 • Klip fra TV-dokumentar om Hafnia branden og krisehjælp. • DR2 udsendelse, Sjæl og videnskab, ’Tankernes kraft’ (om placebo), 2011. • Kristeligt Dagblad, 24.10.03, ’Du bliver aldrig den samme’ (håndtering af kræftsygdom) - som case • Hjertenyt, Jan. 2011, nr. 1, ’Den værste smerte ramte psyken’ (reaktion på hjerteoperation) – som case

13. Forløb: ’Barnets emotionelle udvikling. Er det arv eller miljø, der bestemmer, hvem vi er?’ Oplæg til projekt om ’Arv og miljø’. Formål: • At kursisterne opnår viden om henholdsvis arvens og miljøets betydning i forhold til personlighed, temperament og køn. • At kursisterne får indsigt i psykologiens teoripluralisme. • At kursisterne lærer at forholde sig kritisk til videnskabelige undersøgelser.

14. UVB - ’Barnets emotionelle udvikling. Er det arv eller miljø, der bestemmer, hvem vi er?’ Kernestof: • Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008, • s. 113-126 (om tilknytning, omsorgssvigt og resiliens) • s. 82-95 (Stern) • s. 69-71 (Medfødte forskelle: temperament) • s. 29-36 (Køn og kønsforskelle. Kønnet som biologi eller kultur?) • s. 17-24 (Metoder) • ’Risiko og resiliens’ (supplerende artikel i Psykologiens Veje, Ibogen) • Psykolognytnr. 12, 1999, ’Tilknytningsstil hos voksne’, ’Tilknytning og vrede’ Supplerende stof: • Youtube: Harlows aber, børnehjem i Bulgarien, • Youtube: David Reimer (The boywhowasturnedinto a girl): http://www.youtube.com/watch?v=WkNny7CXu6U&feature=player_embedded&list=PL0924173892839370#! • Forskningsnyt, 2007, 16 (3):’Temperament og opdragelse bag unges psykiske problemer’. • TV 2 Sputnik: Dokumentar, Er du mors lille dreng?’ samt opfølgning 10 år senere: http://sputnik-dyn.tv2.dk/play/tv2dok-3911/ • DR 2: Eksperimentet: Sådan træner du dit barns hjerne. • BBC ’Sex ID’ test (test din hjernes køn) på http://www.bbc.co.uk/science/humanbody/sex/add_user.shtml • TV2 Nyhederne: Kønsneutral opdragelse http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48370286:hans-b%C3%B8rn-er-hverken-drenge-eller-piger.html

15. Kursisternes evaluering af pakken (marts 2012) • ”tydeligt samarbejde om projekterne – fagene supplerer hinanden godt” • ”tydeligt at der et sundhedsfagligt og relevant perspektiv på undervisningen” • ”vi føler os skoleparate til UCL…” • ”spændende at høre fra gamle kursister, der nu går på UCL” • ”et stort plus med besøg på UCL og hjælp til motiveret ansøgning”