Oplæg om læsning - hvad kan man som forældre gøre for sit barns læseudvikling…

1. Oplæg om læsning - hvad kan man som forældre gøre for sit barns læseudvikling… Asgård skole jan. 2012

2. Aftenens indhold fra læsevejlederne:Hvorfor, Hvad, hvordanLæsning i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.- Kort video om forældrehjælp.- Spørgsmål til læsevejlederen.

3. Dit barns læseudvikling igennem skoleforløbet Det er vigtigt at lære at læse.

4. Læsning i indskolingen

5. Faktorer der spiller ind for om man bliver en god læser…. • Viden om bogstavers lyd. • Viden om sprog. • Stort ordforråd. • Viden om verden. • Viden om forskellige slags tekster.

6. I børnehaveklassen. Her læres de 3 alfabeter. • Lyd • Udseende • Navn. Her anvender dit barn, det hun har med hjemmefra. Alt hvad du har læst, sunget, rimet og talt med dit barn om, hjælper til, i arbejdet med den første læseindlæring.

7. På 1. og 2. årgang. 1 .kl. • Lydlære. Bogstavernes lyde. A=aaaa • Sammensætning af lyde til små enkelt dele. T+i=ti • Sammensætning at lyde til små lydrette ord. Bil. • Skrive sig ind i læsningen. 2. kl. • Fortsat træning af sammensætning af lyde. • Læsning af små lydrette ord og tekster. • Begynde at skrive små berettende tekster. • Afkodningen bliver som regel automatiseret i løbet af 2. kl.

8. Hvordan arbejdes der med læsning på 3.kl.? • Der læses nu selvstændigt og næsten flydende. • Springet mellem elevernes læsefærdigheder ses allerede nu • Drenge som piger synes stadig det er spændende og sjovt at læse. • Læsetræningen skal holdes ved lige og derfor er det vigtigt at give eleverne gode vaner allerede nu. Derfor skal der læses hjemme 20 min hver dag sammen med en voksen. • Enkelte elever har svært ved at knække læsekoden. Derfor har Asgård skole succes med holddelingen, hvor alle elevers behov tilgodeses og særlig indsats kan sættes ind hurtigt.

9. Gode råd • Lad dit barn være nysgerrigt. • Fortæl/forklar dit barn, hvad du laver, hvis det er nysgerrigt. • Forklar ord og begreber. • Tal om og tøm billeder. • Brug biblioteket. • Spørg ind til de bøger dit barn har lånt. • Læs selv bøger. • Snak om bøger og blade. • Kig på skilte, plakater, morgenmadspakninger mm. • Leg små sprog og bogstavlege.

10. Læsning på mellemtrinnetPå mellemtrinnet skal elevens læsning videreudvikles, vedligeholdes og gøres flydende.Eleven skal på mellemtrinnet tilegne sig følgende læsefærdigheder:- Afkodningen skal automatiseres- Læse på linjerne, mellem linjerne og bag linjerne- Kunne tage det vigtigste indhold ud af teksten- Kunne lave referat af det læste- Kunne lave notater til det læste- Kunne orienteringslæse- Kunne skimmelæse- Og meget meget mere…..Det kan kun lade sig gøre med faste rammer, hvor I forældre laver strukturen

11. Læsning mellem linjerneJonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng

12. Svært at blande sig Som forældre til børn på mellemtrinnet kan det begynde at blive svært. Man må ikke blande sig på samme måde mere, og måske skal man heller ikke blande sig på samme måde mere og PUHA det er sværtRigtig mange børn oplever på mellemtrinnet at komme ind i den fase, der kan kaldes ”bogslugerfasen”. De sluger bøger og læser rigtig mange bøger og seriebøger. Her bliver forskellen på piger og drenges læsning også mere tydelig.Piger ser læsning som en identitetDrenge ser læsning som en aktivitetMen hvad med dem der ikke gør det?…..

13. Portræt af en læsehaderLæsning er noget der foregår på skolen og i værste fald også når der skal laves lektier om eftermiddagen. Målet med aktiviteten er først og fremmest at blive færdig og helst slippe med at læse så lidt som muligt. At få viden gennem læsning af fagbøger, fagblade og internetsider regnes ikke som læsning så det kan drengene godt lide. De kan også godt lide at læse aviser og tekster på film, SMS og MSN. Og de elsker at diskutere litteratur når de har en fælles læseoplevelse at henvise til.Jorum Smemo – master i norsk diktatktik

14. Gode råd:- Find ud af, hvad der interesserer dit barn - Lad være med at tro, at det du selv læste som barn, og som du syntes var fantastisk, automatisk også er noget dit barn synes er fantastisk.- Er det svært for dit barn at komme i gang så læs højt eller lån bogen som lydbog.- Tag en snak med dansklæreren om hvordan I hjælper bedst. - Skim dit barns bøger igennem så du har et overblik over, hvad det er dit barn skal lære…Og aller aller vigtigst – spørg ind til indholdet af det læste, hvad enten det er skønlitteratur eller faglitteratur

15. Læsning i udskolingen. At læse for at lære - Hvorfor skal man læse i udskolingen? - Hvad skal man læse i 7.-9.klasse? • Hvordan skal man læse? (strategier) • 20 min læsning, hvorfor?

16. Hvorfor skal man læse i udskolingen? • De skal træne for at automatisere deres læsning. • De skal udvikle deres ordforråd. • De skal øge deres kendskab til ordenes betydning. • De skal blive bevidste om deres læseforståelse. • De skal udvide deres viden om verden. • De skal kunne læse de tekster, de bliver undervist i – dvs. de skal blive gode til at kunne finde viden i fagtekster. • De skal blive bedre til at skrive.

17. Hvad skal man læse i 7.-9.klasse? • Man skal især kunne læse teksterne i alle fag. Så fokus er at kunne læse fagets tekster. • Man forventes at kunne læse lix 35 i udskolingen. • Læsehastighed anbefales at være mellem 200-250 ord/min.

20. Fagtekster • Faglig læsning = at læse for at lære • At kende fagets fagord. (FX. Nedbryderfødekæden starter med detritus. Det vil derfor være naturligt at forvente at finde de organismer som indgår i nedbryderfødekæden, netop i detritus.) • At kende de forskellige teksttyper • At kunne bruge den viden man har i forvejen og flette den sammen med ny viden • At kunne bruge forskellige læsemåder

21. Hvad kan man som forældre: • Man kan give tid og rum til lektier – hver DAG. • Man kan lære sit store barn : altid at have en blyant og papir, når man læser fagtekster!! • Man kan spørge indtil ord/hjælpe med at slå fagord op. • Man kan snakke om, hvad de har af emner. • I matematik kan man læse stykket sammen. • Vigtigt ord: FORDYBELSE.

22. Drenge og læsning Drenge læser i udskolingen: • For at lære • Af interesse • Fordi læreren siger det • For at kunne spille spil, se TV og Computer • For hyggen

23. UNGES Medieforbrug: (undersøgt af Gallups Børne- og Ungdomsindeks 2011) • 14-16-årige bruger i dag : • 2 timer og 42 minutter på at se tv og dvd, • 2 timer og 39 minutter på at surfe på nettet, • 2 timer og 43 minutter på at spille computerspil • og 2 timer og 40 minutter på at lytte til musik og radio. Hver dag. En gennemsnitlig 14-16-årig skoleelev bruger altså hver dag 10 timer og 44 minutter på medier.

24. Tænk….. • Hvad gør I derhjemme? • Hvilke læsevaner giver du dine børn?

25. Se video fra youtube. • Derefter vil der være mulighed for at spørge læsevejlederne om specifikke spørgsmål og at få en folder med hjem . Vi sidder ved hvert vores bord her i salen.