Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv

1. Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

2. Baggrund • Projekt med fokus på sundhedsbegrebet i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen • Angrebsvinkel: filosofi og samfundsvidenskab • Ambition: klarlægning af de begreber, forståelser, perspektiver der regulerer sundhedsfremme på arbejdspladsen anskuet som en praksis Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

3. Antagelser • Menneskelig praksis er reguleret af begreber, forståelser, perspektiver • Forholdet mellem begrebs-delen handlings-delen af praksis er dialektisk • Menneskelig praksis udspiller sig på en række niveauer; individuelt, socialt Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

4. I forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen, har jeg set på: • Dels; Definitioner i lærebøger, officielle deklarationer, teorier, politiske strategier, pjecer fra forskellige aktører, osv. • Og dels; Konkrete handlinger i den virkelige verden (aktuelt; projekt SundBus) Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

5. Fix-punkter • Sundhedsbegreber • Arbejdsbegreber • ”Samfunds”-begreber • Rationalitetsbegreber Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

6. Praksis-begrebet som analyse-redskab • ”Praksis” omhandler menneskelig aktivitet i tid og rum struktureret i forhold til antagelser om mål og middel/årsag og virkning • Det handler om at få fat på de begreber, mønstre, perspektiver, rationaler der regulerer en given praksis • Og dermed blive i stand til at reflektere over / forholde sig til en given praksis • Og her kommer etikken ind.. Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

7. Mønstre der regulerer praksis kan underopdeles i: • Antagelser om hvad der har værdi og • Antagelser om hvad der virker • Det etiske perspektiv modsvarer det tekniske perspektiv Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

8. Påstand: der er en immanent ubalance i mellem vores evne til at håndtere teknik og etik • Vi er gode til How-to-do? Vi er dårlige til why-to-do? • Vi er besatte af at tilegne os teknikker og håndværk, vi er mindre besatte af at tilegne os en forståelse af de dybere værdier der begrunder en given praksis Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

9. Fokus: hvilke standard-handlemønstre regulerer vores praksis vedr. sundhedsfremme på arbejdspladsen? • Vi starter med begreberne arbejde og sundhed Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

10. Arbejde • Arbejde spiller ikke samme rolle i alle menneskers liv • Livsforms-analysen udpeger en række ideal-typer (bl.a. Thomas Højrup) • Karriere-livsform: arbejde er mål, fritiden er middel • Lønarbejder-livsfom: arbejde er middel, fritiden er mål • Den selvstændige livsform: der skelnes ikke mellem arbejde og fritid, mål og middel flyder sammen Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

11. Sundhed • Sundhed spiller ikke samme rolle i alle menneskers liv • Diskurs-analyser udpeger forskellige idealtyper (bl.a. Lene Otto) • Sundhed er middel til livet, man sætter først ind når noget går i stykker • Sundhed er mål for hele livet, alt tolkes ind i en sundhedssammenhæng (kan evt. være holistisk, men behøver ikke være det) Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

12. Arbejde og sundhed • Hvis både arbejde og sundhed er mål i et menneskes liv, vil dette menneske overvejende være positiv i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen • Hvis både arbejde og sundhed er middel i et menneskes liv, vil dette menneske overvejende være negativ i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

13. Pointe: der er forskellige holdninger til sundhed og arbejde • Ikke nyt, hørt før! • Men hvordan er disse forskelle mulige? • Her kommer det historiske og samfundsmæssige perspektiv ind i billedet! • Niveau-skift fra individuel til social praksis Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

14. Udviklingslinjer på samfundsplan • I forhold til arbejde: • Fra fælles overenskomst til lokal løn • Fra hierarkisk ledelse til selvstyrende team og selvledelse • Fra kvalifikationer til kompetence og kreativitet • Fra strejke til stress (Herman og Kristensen) Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

15. Udviklingslinjer på samfundsplan • I forhold til sundhed: • Fra sundhed som fravær af sygdom og normal rollevaretagelse • Til det brede sundhedsbegreb omfattende helhed, handleevne, fleksibilitet, livskvalitet, oplevelse af sammenhæng Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

16. Udviklingslinjer på samfundsplan • I forhold til politik og samfund: • Fra det samarbejdende folkestyre og politisk ledelse på baggrund af demokratisk legitimitet • Til Danmark styret som en erhvervsvirksomhed, med Fogh Rasmussen som den coach der skal gøre os globalt konkurrencedygtige Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

17. Udviklingslinjer på samfundsplan • I forhold til begreber om rationalitet: • Fra en rationalitetsopfattelse som betoner opdeling af livet i forskellige adskilte sfærer med hver deres sæt af regler • Til en rationalitetsopfattelse der betoner sammenhæng, dele og helheder, organismer i miljø´er, og fleksibel tilpasning som princip for håndtering af livet Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

18. To buschauffører • Buschauffør I: • Sundhed: bevæge sig, spise sundt og undgå rygning • Arbejde: køre mennesker fra A til B i den aftalte tid, og er ikke til rådighed derudover • Politisk aktivitet: fagforenings-aktiv Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

19. To buschauffører • Buschauffør II: • Sundhed: have det godt med sig selv, sine omgivelser og det arbejde man udfører > højere immunitet • Arbejde: altid til rådighed • Politisk aktivitet: fagforeninger ødelægger samarbejdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk

20. Pointe • De to buschauffører lever i den samme fysiske verden, men i totalt forskellige meningshorisonter! • Sundhedsfremme på arbejdspladsen som social praksis reguleres af disse to meningshorisonter i et komplekst samspil • Det er (også) et etisk spørgsmål, hvordan man i et konkret lokalt sundhedsfremme-tiltag navigerer imellem de to meningshorisonter Jesper Bjelskou. AM2006. jbj@vas.dk