360 likes | 776 Views
Hvorfor skal vi beskftige os med tics?. En historisk update:- 1600-tallet: behov for djvleuddrivelse?- 1850: Neurologiens guldalder i Frankrig- ca. 100 rs dvaletilstand- I 70rne: fornyet interesse men det opfattes som et meget sjldent handicap. To lejre: den psykoanalystiske tilgang og den
E N D
1. Tics og Tourette i et klinisk perspektiv
Børne og ungdomspsykiatrisk afdeling I Holbæk
d. 21/12-2010
ved
privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiater
Ingrid Sindø
2. Hvorfor skal vi beskæftige os med tics? En historisk update:
- 1600-tallet: behov for djævleuddrivelse?
- 1850: Neurologiens guldalder i Frankrig
- ca. 100 års dvaletilstand
- I 70érne: fornyet interesse men det opfattes som et meget sjældent handicap. To lejre: den psykoanalystiske tilgang og den biologiske
- I dag: falder mellem 3 stole: pædiatrien, neurologien og psykiatrien.
3. Ticslidelser hører hjemme i psykiatrien fordi: 80-90% af alle med en ticslidelse i en grad, så de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet har komorbiditet (ledsagende lidelser/diagnoser)
Ofte er komorbiditeten et større problem end ticsene!
Neurologien og pædiatrien er ikke fagligt klædt på til at undersøge for og behandle den typiske komorbiditet og der tænkes ikke på psykologiske- eller miljø-tiltag som en del af en behandlingsplan
4. Fortsat... Behandling af ticslidelser og deres ledsagende diagnoser kræver specialviden om:
- hvordan man sikrer en god kontakt med børnene og deres familier og dermed opnår tilstrækkelig information til at sikre et godt vurderingsgrundlag og en behandlingsalliance
- psykologisk og pædagogisk viden om ticshåndtering
- farmakologisk viden om behandling af tics og om behandling af komorbiditet
5. Diagnostiske kategorier i WHO’s ICD-10 Forbigående tics
Kroniske motoriske eller vokale tics
Tourettes syndrom
Andre tic-lidelser
Tics, uspecificeret
TS ses hos 0,5-1 % af befolkningen
6. Den praktiske diagnosekategorisering 10-20 % af børn vil have tics I løbet af deres skoletid – det er normalt!
Forbigående tics: mindre end 12 mdr. Varighed
Kroniske tics: mere end 12 mdr. varighed
a) Kroniske motoriske eller vokale tics
b) Tourette syndrom: Flere forskellige motoriske tics og mindst én vokal tic nogensinde
7. Tourette diagnosen er baseret på tics- så hvad er tics? Tics er ufrivillige og gentagne.
- kan være synlige: motoriske/bevægetics
- og hørlige:vokale/lydtics
- og have et utal af fremtrædelsesformer.
Tics er delvis under viljens kontrol – man kan lære at udsætte dem, omforme dem, men ikke fjerne dem.
8. TS er en ”børnesygdom” Gennemsnitlig debut: 6 års alderen
4 drenge for hver 1 pige (eller?)
Svingende forløb
Værst omkring de 12 år for flertallet og aftager ofte herefter
Stort ”diagnostic delay”
Samsygelighed kan ”stjæle billedet” fra ticsene og vanskeliggøre diagnosen
10. Komorbiditet opgjort fra en klinisk database med over 4000 personer: TS alene 12%
TS+ 88%
ADHD 60%
OCD 59%
Aggressionsproblemer 26%
Indlæringsvanskeligheder 23%
Depression/tristhed 20%
Angst 18%
Søvnvanskeligheder 16%
Adfærdsforstyrrelse 15%
11. At tale med børn med tics Kvalitative interviews med 11 familier, alle udvalgt efter de havde fået diagnosticeret deres barn med TS:
Delkonklusioner:
-Stor uoverensstemmelse mellem forældrenes oplevelse og barnets
- Børnene havde en indre verden som de aldrig havde delt med nogen
- Børnene oplevede en stor lettelse og “aha”-følelse ved at komme til at tale om deres mentale fænomener
- Nogle som også havde OCD kunne adskille oplevelserne
12. Lagkagemodellen
13. Tics er som et isbjerg ...
14. Fokus på den indre verden ved tics og Tourette syndrom Længe har al viden om Tourette syndrom været centreret om de symptomer, som omverden kunne registrere, og som derfor har været målestokken for sværhedsgraden af lidelsen: isbjerget over vandet
Men...?
På nettet fortæller et utal af personer med Tourettes syndrom om mentale fænomener; mentale tics eller ”tanke tics”: isbjerget under vandet
15. Mentale tics eller ”tanketics”
Findes det?
Hvordan diagnosticeres det?
Er det relevant?
Er det ikke bare OCD?
16. Mentale tics beskrives som: Ufrivillige, gentagne, periodiske.
Visuelle i form af billeder, filmstumper og ting, som man har set, som en slags deja vu.
Auditive i form af musikstumper, gentagelse af sætninger, lyde, ekko, som ”at få en sang på hjernen”.
Generende i en sådan grad at det nedsætter den daglige funktion.
Er meningsløse – indgår ikke i en sammenhæng.
Er ikke ledsaget af angst - men ind imellem irritation over at de ”fylder i hovedet” og tager plads fra anden tankeaktivitet.
17. At diagnosticere mentale tics: Kræver, at man taler med personen med TS!
Udspørge om nogle fænomener, som personen ofte ikke har noget sprog for
...og som ingen før har spurgt til
Men som mange får en ”Aha-følelse” af, når man forklarer dem, hvad man spørger til
Nogle siger at de troede at ”alle havde det sådan” (med lyde og billeder ”på hjernen”)
Nogle fortæller at de oplever at deres tidligere fysiske tics “flyttede” ind i hovedet med alderen
18.
Hvad adskiller
mentale tics fra OCD?
19. Hvad er OCD? På dansk: tvangslidelse eller obsessiv compulsiv lidelse (disorder).
Ufrivillige tanker, som vækker angst.
Ufrivillige handlinger som mindsker angsten.
OCD kan sættes på formlen:
Hvis.....(ikke).....så....(noget slemt)
Der er altid en trussel i OCD, og kernen er angst.
20. OCD versus mentale tics Undersøgelser peger på at ca. 50% af dem, som har TS, også har OCD.
Kunne den høje hyppighed af samsygelighed mellem TS og OCD være udtryk for, at mentale tics - som en skjult del af TS - bliver tolket som OCD?
Mange af de personer, som har TS og mentale tics, mener ikke selv, at de har OCD: ”for jeg er jo ikke bange?!”
Mange kan fortælle, at de har både mentale tics og ODC – og de kan tydeligt mærke forskel.
21. Hvilken betydning får det, hvis vi anerkender begrebet ”mentale tics”?
Bedre forståelse af, hvordan det føles at have TS.
Bedre vurdering af sværhedsgraden af TS.
Bedre medicinsk behandling, da det er forskellig medicin, som virker på tics og på OCD.
Og.....måske en helt ny definition på hvad TS er for en diagnose?
22. Tics som “markør”? Hjernemæssig dysfunktion I flere områder :
- nedsat hæmning af alle former for impulser
- nedsat “filter” (inhiberende neuroner)
Tics som et tegn på multiple neuropsykiatriske vanskeligheder
23. Behandling i prioriteret rækkefølge: Altid: psykoedukation til familien og evt. skolen og øvrige instanser
Ofte: psykologisk og pædagogisk behandling med fokus på kognitive- og adfærdsteknikker
Ofte: medicin – det skal vi blive bedre til!
Meget sjældent: botulinum toxin injektioner i stemmebånd og muskelgrupper
Næsten aldrig: neurokirurgi
24. Hvad er god psykoedukation? Undervisning, også i mestringsstrategier.
Vejledning/rådgivning.
Holdningsbearbejdning.
At ”følges ad” i en proces i retning af at barnet og forældrene mestrer deres livssituation og selv bliver eksperter i Tourettes syndrom.
25. Behandling af systemer: Netværksmødet
Formål: At informere skole og evt. kommune og andre relevante professionelle om barnets støttebehov og koordinere indsatsen
Mange har brug for ekstra støtte i skolen med særlig pædagogik, specialundervisning, eksamen på særlige vilkår og hjælpemidler i form af computer
Information til hele klassen
Formål: At undgå mobning. Gives af barnet selv/forældrene/læreren/andre professionelle
28. Psykologiske mestringsstrategier ALLE KAN STØTTE BARNET I DISSE:
Time-out
”Massed negative practice”
Substitution
Afslapning/afspænding
KUN FOR DE FÅ:
HRT: Habit Reversal Training
29. Ny viden om HRT + psykoedukation RCT I JAMA maj 2010:
Konklusion:
Effect size 0,68!
Effekten holdbar hos 87% efter 6 mdr.
30. Hvad skal behandles med medicin? Prioriteringsliste! Ofte er det ikke ticsene der er værst!
Ved samsygelighed skal symptomerne skilles ad, så man ved hvad man behandler!
Det afgørende: funktionsniveau!
- fysisk (læsning,sport, smerter, søvn, spisning)
- psykisk (nedsat humør, træthed, affektudbrud)
- socialt (tics generer andre, mobning, relationsprobl.)
31. Medicinsk behandling i dag: Catapresan (klonidin) er førstevalg ved lettere tics
Ved moderat til svære tics:
1. valg: Abilify (aripripazol) og Invega på vej
2. valg: Risperdal (risperidon)
Orap (pimozid) er på vej ud af brug
Ingen andre præparater har fundet en større plads i behandlingen – der er et utal af mulige, men ingen andre som er generelt brugbare. De har depotversion af Catapresan og Guanfacin i USA som desværre ikke markedsføres i Danmark
32. Medicinske behandlingsprincipper Altid individuel tilpasning
Grundig monitorering
Tålmodighed!
Jævnligt er der behov for flere slags medicin pga. komorbiditet
33. At måle tics (og alt andet i verden!)
34. “comprehensive treatment” En fremtidsvision for god behandlingsstandard for ticslidelser:
- tværfagligt team (incl. pædiatrisk bistand)
- psykoedukation til alle
- kognitiv testning til alle
- samlet tilbud – også til komorbiditeten!
- en vifte af behandlingsmuligheder, som kan “skræddersys” til familien
- langvarig opfølgning
35.
God jul!
36. Anbefalet litteratur ”Treating Tourettes Syndrome and Tic Disorders – A Guide for Practitioners”
edited by Douglas W. Woods et al.
”Managing Tourette Syndrome – A Behavioral Intervention for Children and Adults”
Douglas W. Woods et al.