110 likes | 247 Views
Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug. Troels Kristensen Peter Lund Lisbeth Mogensen. Indpasning af korn- og proteinafgrøder ud fra tre perspektiver. A: Næringsstoffer til koen B: Udbytte i marken C: Bedriftens selvforsyning. Resultatenhed.
E N D
Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningenpå økologiske malkekvægbrug Troels Kristensen Peter Lund Lisbeth Mogensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Indpasning af korn- og proteinafgrøderud fra tre perspektiver A: Næringsstoffer til koen B: Udbytte i marken C: Bedriftens selvforsyning Resultatenhed Ydelse pr. ko Udbytte pr. ha “Udbytte” pr. ha
A: Næringsstoffer til koen Korn og proteinafgrøder skal bidrage med • Koncentreret energi • Aminosyrer (AAT) Kan desuden bidrage med • Fedtsyrer • Stivelse
Korn- og proteinafgrøder – som fodermiddel Energi FE pr. kg ts. Kvælstof g pr. FE AAT g pr. FE Stivelse g pr. FE Byg Havre Triticale Lupin Ært Hestebønne Rapsfrø Rapskage Kløvergræs 1,11 0,92 1,19 1,33 1,28 1,18 1,89 1,25 0,91 1,56 1,78 1,41 4,26 3,00 4,22 1,65 4,31 3,12 87 86 88 82 79 65 25 98 76 547 523 562 11 385 362 8 20 16
Korn- og proteinafgrøder – ny energiværdi Energiværdi for byg pr. kg ts. og relativt hertil indenfor system NORFOR NEL20 FE Byg Havre Triticale Lupin Ært Hestebønne Rapsfrø Rapskage Kløvergræs Majsensilage 1,11 84 107 120 115 106 170 113 86 79 7,58 84 103 108 109 108 168 105 93 90 Foder med hurtig vom- omsætning nedvurderes Proteinrigt foder nedvurderes Grovfoder opvurderes
Hvilken art skal vælges? Kornarter, der er langsomt nedbrydelige, giver et godt vommiljø og mere mælk, men med lavere fedtindhold. Mængde kg (FE) Fedt % Protein % Tilskud Mælk EKM 23,6 26,2 14,6 14,9 24,0 24,2 24,2 24,8 15,9 16,3 24,3 24,0 4,17 3,53 4,67 4,73 4,25 4,12 3,47 3,35 3,47 3,44 3,28 3,27 6,8 (6,4) 7,6 (6,0) 3,1 (2,9) 4,0 (3,1) 2,3 (2,3) 1,9 (2,1) Byg Havre Byg Havre Korn bl. Lupin
Effekt af AAT på mælkeproduktion - fire eksempler med varmebehandling, udtrykt ifht. tilskud af alm. byg Tilskud varmebeh. Mængde kg ts. Mælk, kg Fedt, g Protein, g Byg Lupin Rapskage Rapskage 4,5 4,4 4,0 2,1 1,5 1,5 3,1 1,3 22 5 -10 10 75 56 50 30 Tilskud med højt AAT øger mælkeprotein ydelsen, men effekten er afhængig af grundrationen
Fodring – mælkens fedtindhold Tilskudsfoder Korn Rapskage Rapsfrø Rationen - fedtsyre, g pr. kg ts. Mælk - fedt, % i mælken - CLA, % af fedtsyre 18 4,47 0,72 24 4,12 0,76 44 3,85 1,15 Kilde: Skau Nielsen et al., 2005
Udbytte pr. ha – kerne og energi Relativt FE NORFOR Energi, FE Kerne, kg1 • 100 • 109 • 107 • 75 68 • 88 83 • 67 66 3765 4113 4198 2838 3329 2538 3990 5260 4150 2510 3060 2530 Byg Havre Triticale Lupin Ært Hestebønne 1) Landsforsøg 2001-05
Bedriften Produktiviteten mål i kg mælk pr. ha er stærkt koblet til udbyttet i FE pr. ha på bedrifter med høj selvforsyning. Derfor afgørende, at der er fokus på (i prioriteret rækkefølge): Grovfoder - hvor kvalitet sikrer høj foderoptagelse Sædskifte - hvor korn sikrer udbytte og stabilitet og proteinafgrøder øger N-forsyning Foderrationen - hvor korn øger energikoncentrationen og proteinafgrøder kan afbalancere rationen med AAT og stivelse
Indpasning af korn- og protein- afgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug Sunde køer i et sundt sædskifte Tak for opmærksomheden