Økonomien i gylleseparering og afbrænding

1. Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007 Økonomien i gylleseparering og afbrænding Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning

2. Disposition • Hvad koster det at separere gylle? • Hvad koster det at afbrænde tørstoffraktionen eller afsætte på anden vis? • Eksempel på beregning • Status på tilskud fra landdistriktsmidlerne

3. Relevans af økonomiske analyser • Gylleseparering eller ej? • Hvad er målet med gylleseparering? • Vurdering af gylleseparering i forhold til alternativerne, f.eks. gylleaftaler, forpagtning • Hvilket anlæg separerer billigst? • Sammenligning af de forskellige anlæg der kan løse opgaven på bedriften.

4. Driftsomkostninger som følge af separering Den samlede omkostning til separering varierer meget fra ejendom til ejendom!

5. Angivelse af omkostning til separering • Kr. pr. m3 separeret gylle? • Ofte den pris firmaet oplyser • Meget afhængig af kapacitetsudnyttelsen • Udtrykker ikke hvor effektivt anlægget er • Ofte variationer med samme anlæg • Kr. pr. DE separeret fra i tørstofdelen? • Kr. pr. ha harmonijord sparet?

6. Betydningen af kapacitetsudnyttelseKr. pr. ton gylle behandlet

7. 3 eksempler på beregning af omkostninger til separering (kr./t behandlet) • Forudsætninger • Slagtesvin • Rente: 5% • Afskrivningsperiode: 10 år, restværdi = 0 • Andel af total-N i fiber, Kemira: 28% • Andel af total-N i fiber, Samson: 17,5% • Variable omkostninger ud fra firmaets info • Omkostninger til afsætning af fiber ej medtaget

8. Eksempel Kemira Miljøs mobile anlæg

9. Eksempel Kemira Miljøs mobile anlæg

10. Kemira Miljøs mobile anlæg m/ 40% tilskud

11. Samson Bimatechs stationære separator

12. Samson Bimatechs stationære separator

13. Hvad koster det at afsætte fiberen? • Omkostning til transport afhænger bl.a. af • Afstand til modtager? • Har man selv lastbil, container og ledig tid? • En god aftale med sin vognmand? • Modtage-gebyr til biogas, planteavler, mv. • Typisk 0 – 50 kr./ton, men er også set højere

14. Eksempel på model til beregningaf transportomkostninger – ikke nye tal! F.eks. 800 t fiber til biogas 80 km væk: 67.200 kr. (84 kr./t) Pris dog meget afhængig af individuel aftale med vognmand!

15. Driftsomkostninger til afbrænding af fiber på gårdniveau Den samlede omkostning til afbrænding varierer meget fra ejendom til ejendom!

16. Mange parametre indgår i økonomiberegningerne Til økonomisk vurdering af separering og afbrænding er en individuel beregning altid nødvendig!

17. Eksempel - situation Separere eller skaffe 119 ha mere harmonijord?

18. Eksempel - Forudsætninger • 1,4 DE/ha i udgangspunktet • 20% kvælstof i tørstofdelen • Fuldgødskning med rejekt (120 kg N/DE) • Næringsstoffer værdisættes ikke • 15 kr. pr. m3 for separering • 50 kr. pr. t for transport + afsætning, fiber • Arealkrav og fosfor er ikke et problem her

19. Eksempel - Resultater • Det koster ca. 194.000 kr. (11 kr. pr. prod. slagtesvin), at spare 119 ha i harmoniareal • Man bør maksimalt give op til: • 1271 kr. pr. ha gylleaftaler, inkl. udbringning • 850 kr. pr. ha i merpris for forpagtning • 31.771 kr. pr. ha i merpris for jordkøb …Ellers er gylleseparering mere rentabelt.

20. Eksempel - Resultater Bemærkninger • Man sparer ca. 5000 kr. i opbevaringsomk. • Gylleudbringning på egen jord koster ca. 27.000 mere pga. fuldgødskning (flere tons at køre ud) • Man sparer 42.000 kr. til handelsgødning på egen jord, fordi man kan fuldgødske med rejektvand

21. Eksempel - Resultater Hvor langt må man køre gyllen til ledig jord? • Fra 333 til 500 DE giver 2864 t mere gylle • Pris for leje 10 kr./t og til udbringning 13 kr./t Med disse forudsætninger kan køres op til 48 km med den ekstra gylle før separering bliver billigere

22. Eksempel - Følsomhedsanalyser

23. Værdier der er svære at måle • Værdien af at slippe for bøvlet med at få gylleaftaler på plads år efter år? • Opnår man reelt mindre afhængighed? • Har man brug for reduktion af arealkravet • De bløde værdier? • Lidt mindre lugt fra udbringning af rejektvand • Signalværdi til omverdenen: Miljøtiltag • Vil långivere hellere finansiere jord end ny teknologi?

24. Betydningen af økonomiberegning Mit personlige gæt: I praksis er beslutningen om køb af separering sjældent baseret på strikt økonomisk beregning. De ”andre” ting, som ikke umiddelbart kan værdisættes betyder relativt meget!

25. Tilskud fra landdistriktsmidlerne? • I 2006 op til 40% tilskud til etablering af gylleseparering. • Tildelt efter først til mølle-princippet. • Kort tid fra offentliggørelse af ordningen til der blev åbnet for ansøgninger.

26. Tilskud fra landdistriktsmidlerne? • Pt. uvist om tilskud til miljøteknologi i 2007 • MEN vi behøver ikke nødvendigvis at vente på at landdistriktsprogrammet er godkendt af EU. • De ordninger, der gennemføres identisk med sidste år, kan sendes gennem folketingets finansudvalg som akt-stykker. • Uvist om man politisk ønsker at gentage tilskud til miljøteknolog.

27. Tilskud fra landdistriktsmidlerne? • Afklar om gylleseparering er relevant • Kontakt relevante firmaer og vælg hvilket anlæg, der passer bedst med bedriftens behov • Kontakt din lokale rådgiver og forbered ham/hende på at du ønsker at søge • Hold øje med om ordningen bliver gentaget og send ansøgning afsted, så den modtages den dag der åbnes for ansøgninger.

28. Spørgsmål eller kommentarer?