De Lokale Beskæftigelsesråd i Struer og Holstebro Temadag med fokus på

1. De Lokale Beskæftigelsesråd i Struer og Holstebro Temadag med fokus på samarbejde og sygefraværsområdet - samarbejde skaber gode resultater for medarbejdere i Jobcentrene, de faglige organisationer og a-kasserne.

2. Program 08.15 Morgenkaffe, velkomst og program 08.45 De overordnede rammer for indsatsen 09.00 Sygedagpengeregler 09.45 A-kassernes opgaver i forbindelse med sygemeldte medlemmer 10.30 Pause og kaffe 11.00 Opstilling og drøftelse af liste over udfordringerne 12.00 Frokost 12.45 Så skal vi i gang igen – og hvordan kommer vi så bedst det... 13.15 Introduktion til Walk and Talk 13.30 Walk and Talk 14.30 Hvilket nyt perspektiv på opgaver, udfordringer og problemer har det givet at forlade de vante omgivelser og bevæge sig udenfor? 16.30 Opsamling og afslutning

3. De overordnede rammer for beskæftigelses-politikken • Den beskæftigelsespolitiske ramme • hurtigst muligt i arbejde • en aktiv – helst virksomhedsrettet - indsats • Hvori består udfordringerne? • arbejdsstyrkeudfordringen • globalisering • lavkonjunktur

4. Hvad er de store udfordringer • Fortsat en stor arbejdsstyrkeudfordring og stor udfordring i ft. offentlige forsørgelsesudgifter – fortsat behov for: • Flest muligt ind i arbejdsstyrken og ud på arbejdsmarkedet • Bremse antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser (permanente) • Bremse tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet • Krav om omstilling som følge af globalisering og strukturelle ændringer • Uddannelse af de unge • Faglig mobilitet – flytte arbejdskraften på tværs af brancher • Opkvalificering af arbejdsstyrken – hvem har ansvaret og hvem skal betale? • Nye produktionsmetoder og udenlandsk arbejdskraft • Håndtere den aktuelle lavkonjunktur • Fleksibelt arbejdsmarked – faglig og geografisk mobilitet • Vedligeholde arbejdskraften • Rotation mellem ledighed og beskæftigelse • Opkvalificering i et vist omfang • Passe på ikke at tabe de positive resultater fra højkonjunkturen

5. Forventet udviklingen i aldersfordelingen fra 2007 til 2017. Hele landet.

6. Andelen af arbejdspladserne fordelt på brancher, hvor de ansatte er over 55 år. Hele landet

7. Forskellige strategier i beskæftigelsesindsatsen Optimering i forhold til at skabe effekter og resultater: • Man optimerer indsatsen og skaber bedre effekter og resultater for at sikre, at flere kommer hurtigere i job eller ordinær uddannelse Investeringsvejen: • Investeringer i indsatsen – f.eks. flere ressourcer til jobcentrets sygefraværsindsats eller flere midler til køb af effektive, virksomhedsrettede aktiveringstilbud • Kan give en ”her og nu” gevinst, men vil typisk kræve lidt længere tid, og man skal være rimelig sikker på sammenhængen mellem investering og afkast Sparevejen: • Besparelser på drift og aktiveringsudgifter • Giver en ”her og nu” gevinst • Risiko for at besparelser kan koste i forhold til tilrettelæggelse af en optimal indsats, der skaber bedre resultater/effekter og som sikrer refusion Optimering i forhold til lovgivning: • Der arbejdes med at optimere overholdelse af lovgivningens frister m.v. samt optimere tilbudsgivningen og aktive forløb for ledige med henblik på at indhente maksimal refusion – drage den fulde nytte af incitamentsstrukturen

8. Sygedagpengeregler m.v.

9. Formål med sygedagpengeloven, § 1 • økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom • medvirke til, at den syge genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt • understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær

10. Kommunens opgaver er bl.a. • tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb og udarbejde en opfølgningsplan • inddrage andre relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehus og sygehusafdelinger • foretage en løbende samlet vurdering af • den syges konkrete behov for behandling • behov for indsats efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding • eventuel delvis raskmelding • OG iværksætte den nødvendige indsats

11. Forudsætning for sygedagpenge: Uarbejdsdygtighed • Personen skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom • Afgørelse om uarbejdsdygtighed sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på sygemeldtes arbejdsevne • Uarbejdsdygtighed vurderes som udgangspunkt i forhold til beskæftigelsen før sygdommen • Efter 3 måneder sker vurderingen af uarbejdsdygtighed på baggrund af den syges uddannelses- og beskæftigelsesområde (den bredere vurdering) • Ledige vurderes i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for

12. Sygedagpenge stopper • Når den syge er arbejdsdygtig • uanset om den syge raskmelder sig eller ej • uanset om den syge begynder at arbejde eller ej eller • Når den syges helbredstilstand er stationær • og den syge ikke har ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension eller • Når der er udbetalt sygedagpenge i et år

13. Sygedagpengenes varighed • sygedagpenge stopper efter et år

14. Bortfald af ret til sygedagpenge • så længe den syge uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning – herunder deltage i tilbud og samtaler med arbejdsløshedskassen • så længe den syge mod lægens opfordring undlader at lade sig indlægge eller modtage nødvendig lægebehandling – eller modtage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen • så længe den syge ved sin adfærd forhandler helbredelsen

15. Forlængelse af sygedagpenge kan ske • hvis det er overvejende sandsynligt, at der skal iværksættes revalidering • når det er nødvendigt at iværksætte afklarende foranstaltninger (f.eks. praktik) for at klarlægge den syges arbejdsevne • hvis den syge er under eller venter på lægebehandling, og lægen skønner, at den syge kan arbejde igen indenfor 2 x 52 uger fra varighed er indtrådt • hvis der er tvivl om, hvorvidt den syge er berettiget til enten fleksjob eller førtidspension, men det ikke er helt afklaret hvilken af de to det ender med • ved livstruende sygdom • ved uafsluttet sag om erstatning efter lov om arbejdsskadeerstatning eller lov om sikring mod følger af arbejdsskader • hvis der er påbegyndt sag om førtidspension

16. Revalidering, 1 • Citat fra en erfaren sagsbehandler i et jobcenter: ”Revalidering er en gummiparagraf, man kan altid argumentere for eller imod. Man kan læse loven, så der stort set ingen er, der er berettiget til revalidering. Men jeg kan til enhver tid argumentere overbevisende for, at en person er revalidend.”

17. Revalidering, 2 • revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp • revalidering skal bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så den pågældendes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie forbedres • kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter beskæftigelseslovgivningen ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv

18. Praksis i f.t. personkredsen for revalidering • Revalidering er subsidiær i forhold til al anden lovgivning • Har personen erhvervsmæssige erfaringer, kompetencer og ressourcer fra tidligere jobs, som kan hjælpe personen tilbage? • Er der arbejde, som man ikke er uddannet til, men som man kan varetage – eventuelt via en kort oplæring? • Er revalidering nødvendig for personens tilbagevenden til job – kan det simpelthen ikke lade sig gøre uden?

19. A-kassernes opgaver i forbindelse med sygemeldte medlemmer Ebbe Sommer Hansen, A-kassernes Samvirke

20. PAUSE

21. Liste over udfordringerne i samarbejdet • Lille summemøde ved bordene – hvilke udfordringer er der for det daglige samarbejde mellem a-kasser/de faglige organisationer og jobcentre? • På hvilken måde er holdningsforskelle mellem systemerne en udfordring? • Hvilke særlige situationer, gør at borgeren kan komme i klemme? • Er eventuelt manglende samarbejdsfora til at sikre det daglige samarbejde en udfordring? • Opstilling af liste i plenum • Kopier med ud på Walk and Talk

22. Opstilling af liste over udfordringerne i samarbejdet

23. Sygemeldt fra A-kasse • Årsag – dårlig arbejdsplads • Sygemeldt i opsigelsesperioden • Sygemeldt tæt på tilbud • Gemme dagpenge pga. afkortning

24. Raskmeldt til A-kasse • Tidsbegrænsning • Bred vurdering • Delvis raskmelding • Arbejdsprøvningens omfang • Erhvervsskifte • Dilema mellem vurderingen af hvornår en borger er til rådighed • Savner rådgivning/vejledning i forhold til hvad borgeren skal/kan når de skal skifte spor (erhvervsvejleder AF) • Vanskeligt at fastholde borgeren i tidligere erhverv

25. Rammer for samarbejdet • Manglende dialog mellem organisationerne og arbejdsgiverene • Manglende rammer for dialog • Timing i blanketflow • Manglende viden om hvilke blanketter der skal bruges til hvad • Manlende viden om lovgivning hos arbejdsgiverene • Manglende brug af bisider • Manglende tidlig kommunikation i forløbet

26. Frokost

27. Så skal vi i gang igen – og hvordan kommer vi så bedst det?

28. Walk and Talk Formål • At lade menneskerne i ”systemerne” komme frem og have dialog med hinanden Opgaven for menneskerne • at drøfte de udfordringer, som vi opstillede før frokost og søge løsninger på dem Produkt • Så mange ideer, muligheder, hele løsninger (og evt. kun halve løsninger) og forslag til udviklingstiltag som muligt

29. Hvilke nye perspektiver på samarbejdet har I fået?Hvilke ideer og løsninger har turen ført til?

30. De nye ideer og forslag • Hvad kan vi bare gøre fra i morgen? • Er der nogle ideer, der skal arbejdes videre med? • Hvem gør hvad? • hvem har ansvaret? • hvad skal der gøres? • hvem skal involveres? • hvornår er der deadline?

31. Tak for i dag