Vidennetværk Afslutningskonference Februar 2012

1. Forankring af nye ledelses- og organiseringsprincipperi gymnasiet og VUC Forskningsblik v/ Dorthe Pedersen, CBS Vidennetværk Afslutningskonference Februar 2012

2. Dagens program 13:00: Velkomst undervisningskonsulent Claus Christensen, Ministeriet for Børn og Undervisning 13:10: Introduktion og foreløbige forskningsresultater ved lektor, Dorthe Pedersen, CBS 13:40: Oplæg fra skoler om udfordringer og erfaringer fra arbejdet med ledelse og organisering: Risskov og Odder Gymnasium 14:25: Kaffepause 14.45: Kongsholm Gymnasium og VUC Syd 15:30: Hvad virker? Perspektivering og et handlingsorienteret blik ved konsulent, Sverri Hammer 16:00: Tak for i dag

3. Håb og honørord i skolernes projekter Inkluderende læring Synergieffekt Sammenhængskraft Ny pædagogik Videndeling Selvledelse Tværfaglighed Trivsel og arbejdsglæde Den gode fortælling

4. Det handler om….. • Nye ledelsesudfordringer • Nye organiseringsformer • Nye lærerroller • Nye elev/kursisttyper (motivation, trivsel, fastholdelse) • Mangfoldige forandrings- og forankringsstrategier

5. Forskningsspørgsmål • Ledelsesbegreb: Hvilke nye identiteter formes i udviklingen af studieretningsgymnasiet? Hvordan og hvornår optræder ledelsen som hhv. formel autoritet, teknokrat, planlægger, kulturskaber, facilitator eller (fler)faglig supervisor ? Hvordan og gennem hvilke ledelsesprocesser, diskurser og teknologier søges medarbejdere ansvarliggjort over for studieretninger, studieprogression, elevtrivsel, projekter og indsatsområder.. ? • Organisationsbegreb: Hvilke organisationsbilleder og hvilken organisatorisk praksis udfoldes, når studieretningsgymnasiet skal udvikles, elever fastholdes, lærer motiveres, output krav mødes etc. Hvornår er organisation fx team hhv. mål og middel i forandrings- og forankringsprocesser? • Lærerbegreb: Hvilke antagelser om ledelse og medarbejder ligger i metaforer som ’ejerskab’ og ’organisationsmedarbejder’? Hvornår ”ejer” man, dvs. hvornår anerkendes lærernes praksis som ”ejerskab” eller ”selvledelse”? Hvilke helheder skal man referere til for at være ansvarlig organisationsmedarbejder?

6. Fra Velfærdsstat og Managementstat mod ‘den involverende netværksstat’ (baggrund/samtidsdiagnose) Netværksstaten/ New Public Gov. Velfærdsstat Management stat Fagbureaukrati / sektorer Netværk, partnerskab, fællesskab, team… Driftsenhed Enhed Konkurrence, Kon- trakt , øk.styring Mange logikker og referencer Regelstyring/planer Styringslogik Ledelsesobjekt Fortælling, identiteter engagement,potentiale Proff. faglig viden Optimering, operative processer Success kriterie Almene rettigheder Velfærd Effektivitet (output, performance ..) Social kapital, outcome, public value… Ledelse af selvledende partnere, (facilitor, supervisor..) Lederfigur Generaliseret manager Primus inter Pares

7. Nye ledelsesudfordringer iflg netværket • At skabe konkret handlingsplan for SR og forankre fagenes samspil • At kursister/elever oplever øget sammenhæng i uddannelsen, øget læring og studiekompetence • At forankre kultur omkring pædagogisk nytænkning, fortsat udvikling hos lærerne • At fremme selvledelse på et kulturelt niveau, skabe nyt mindset hos lærere (og ledelse) • At skabe trivsel, inklusion, fællesskab og fastholde elever/kursister • At skabe godt studiemiljø og nye læringsrum

8. Så enkelt kan det siges: • ”Reformerne har affødt forandrede koordinationsbehov på nye organisatoriske niveauer og har aktualiseret ledelsesproblemet i to henseender – dels lærerens evne til at indgå i kollegialt ledede strukturer, dels skoleledelsens evne til at understøtte denne proces og forankre den i organisationen!”

9. Flere organisationsbilleder i spil

10. Hvilke ledelsesfigurer spiller med?

11. De 4 organisationer og hvad skal vi med fx evaluering? • Fagbureaukratiet: lærernes plan- lægning, mistillid til ledelseskontrol • Virksomhed: strategisk ageren på ledelsesinformation om outcome, elevtilfredshed mv. • Arbejdsplads: trivsel, MUS, støtte, kompetenceudvikling • Projektorganisation: videndeling, sparring og pædagogisk udvikling

12. Nye lærerroller – krav om selv- og medledelse • ”Lærerne skal i højere grad opfatte sig selv som ledere både i klasserummet og i samarbejdsfora” • ”Hvor ligger balancen mellem lærerens og ledelsens organiseringskapacitet?” • ”Kan vi leve med nogle suboptimale løsninger nu eller skal vi gå ind og rette til?”

13. Ledelse og selvledelse

14. Hvilken læreridentitet ? teamet Hvad skal jeg nu ’knytte an’ til? Projektet Faggruppen Strategi /værdier Professionen Arbejdsplads /afdeling Kursister/elever Uddannelsen

15. Fastholdelse og nye elev- og kursisttyper Governmentalstyring af elever/kursister • Fraværssamtaler • Indslusningssamtaler i 1. g (samtaleskema) • Teambuilding på enkelte hold (klasser) • Vejledning • Refleksionsrum og –kort om elevmotivation (få øje egne ressourcer) • Elevteamråd • Skriveværksteder • Makkerskabsgrupper mellem elever

16. Forandrings- og forankringsstrategier • Planlægning • 10 punkts-manual i forandringsprojekter • Eksperimenter/afprøvning (projekter) • Læringshistorier/fortællinger (afdække tavs viden, sprede gode eksempler etc.) • Meta-styring (væk fra manualstyring mod sparring, ‘interaktionsforskning’, forme projekter..) • Ny arkitektur/læringsrum (ex koncept møder virkelighed, mening i praksis) • Disciplinering/opdragelse (ex tidsstyret, filtreret dialog, nye medlederroller…)

17. På vej mod et strategisk pædagogisk lederskab – at lede det potentielle • Frem for fagbureaukratiets kombination af kollegakultur og regelstyring, inspektion og opsyn, udvikles et strategisk pædagogisk lederskab med fokus på mål, resultat og kvalitet, team, supervision- og udvikling. • Ledelse bliver et spørgsmål om at kunne facilitere selvledelse - at team og lærere vil tage den nyvundne autonomi på sig, ’oversætte’ og skabe lokal mening med de reformerede uddannelser og udfolde en organisering og praksis, der understøtter dette. • Ledelsen skal sætte en horisont og retning , men samtidig holde oversættelsen åben for den potentialitet af lokal mening og udfoldelsesmuligheder, som giver mulighed for at agere både visionært, effektivt og responderende på gymnasiets og VUC’s komplekse opgaver, interne differentiering og relevante omverden!

18. Hvordan tænkes og praktiseres ledelse af ’ejerskab’ citater

19. Hvordan skabe ejerskab? (I) • ”I en organisation, hvor der praktiseres distanceledelse er det vigtigt, at der blandt medarbejderne skabes medejerskab til de valgte strategier og indsatsområder. Derfor skal strategier og indsatsområder omsættes til konkrete tiltag!” • ”Målet er at skabe sammenhængskraft, større trivsel og større arbejdsglæde ved at alle medarbejdere forstår, at de er vigtige i vores helt overordnede strategi”

20. Hvordan skabe ejerskab? (II) • ”Hvordan kombinerer vi strukturen med en mere ‘modig og kreativ’ ånd, som kan åbne for nye lærerinitiativer og sikre, at manualerne ikke bliver sovepuder?” • ”Ved hjælp af facilitering er det lykkes at arbejde konstruktivt og fremadrettet med visioner for skolen” • ”GRUS samtalerne har betyder øget bevidsthed i fagene om kravene til samarbejde og fælles mål”