Pædagogiske Ledere Årsmøde 1.marts 2013

1. Pædagogiske Ledere Årsmøde 1.marts 2013 • Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser, fase 2 • Overenskomst 2013 • Ny optagelsesbekendtgørelse og vejledning pr. 15. marts 2013 • Valg af uddannelse, studieretning, valgfag – flere direkte adgangsberettigede studenter • Sanktioner, klager m.v. – hvordan kan skolerne gribe det bedre an? Annegrete Larsen Kontorchef, Kontor for Gymnasiale Uddannelser

2. Mål for udviklingsplanens fase 2 • Alle gymnasieegnede elever skal kunne udvikle sig optimalt inden for de gymnasiale uddannelsers profiler • Studenternes faglige kompetencer og studiekompetencer skal styrkes • se: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/I-fokus-paa-omraadet-gymnasiale-uddannelser/Forsoegs-og-udviklingsarbejde-i-de-gymnasiale-uddannelser

3. Udviklingsplanens fase 2 • ELEVVINKEL: • Elevens studiesituation og læring er i centrum: optimering af alle elevers uddannelse • KVALITETSVINKEL: • et løft af uddannelserne gennem øget målretning og færre detailkrav og gennem profilering, faglighed og fagligt samspil

4. Hvorfor denne dagsorden? • Eleverne har svært ved at vælge uddannelse, studieretning og valgfag • Meget bred rekruttering – en masseuddannelse på godt og ondt • Frafaldsproblemer og fraværsproblemer –fraværsprocenter og sanktioner stjæler billedet hos eleverne • De socialt svageste elever klarer sig markant dårligst og falder mest fra • Elever er ramt af manglende motivation, koncentration, stress osv. • De stærkeste elever udfordres for lidt • En del elever oplever ikke sammenhæng mellem uddannelsens forskellige fag, forløb m.v. og er kun lidt bevidste om deres egne læringsprocesser • Eleverne kunne samlet set få flere kompetencer med sig

5. Hvorfor denne dagsorden? • Læreren skal i endnu højere grad tage ansvar for at bringe eleven i mål, ikke bare i sine fag, men i den samlede uddannelse • Læreren skal have en gevinst ud af fælles forberedelse, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisning • Læreren har behov for nye kompetencer (som underviser) i forhold til praksisrettet og innovativ undervisning, differentieret undervisning, ny lærerrolle som vejleder, coach m.v., relationskompetence, evalueringskompetence • Læreren har behov for nye kompetencer (som medarbejder) i teamarbejde, projektledelse m.v.

6. Spørgsmål til skolehverdagen - set med en elevvinkel • Får den enkelte elev den maksimale læring ud af den undervisning, som han/hun deltager i? • Får den enkelte elev den maksimale læring ud af sit hjemmearbejde, herunder sine skriftlige afleveringer? • Understøtter lærerens forberedelse af undervisningen primært elevernes indlæring eller måske primært noget andet, fx et hensyn til detaljer i læreplanen, lærebogens fokus etc? • Hvad kommer der indlæringsmæssigt ud af fokuseringen på fravær, manglende skriftlige afleveringer og snyd?

7. Spørgsmål til skolehverdagen – set med en lærervinkel • Hvordan bevares fagligheden som kernekompetence (og brændstof), samtidig med at kompetencerne og fokus på eleven, pædagogikken, relationerne m.v. styrkes yderligere? • Hvordan tilrettelægges en skolehverdag, hvor • elevens læring ubetinget er i centrum • eleven oplever det som både nødvendigt og attraktivt at være der • lærerens aktiviteter er styret af kvalitetsdagsordenen • Hvordan mindskes ”den enkelte lærer ved bedst” – og hvordan øges opkvalificeringen via nært fagligt og pædagogisk samarbejde med kolleger? • Hvordan tilrettelægges en skolehverdag, hvor læreren på én gang får øget frihed til at tilrettelægge sin, kollegers og elevers hverdag og samtidig skal have en overskuelig og håndterbar hverdag?

8. OK 13 - forhandlingsresultatet • Arbejdstiden for AC-lærerne ved almene gymnasier, hf-kurser og erhvervsgymnasier normaliseres pr. 1. august 2013 • Eksisterende lokale arbejdstidsaftaler bortfalder pr. 1. august 2013 • Den årlige arbejdstid er fortsat 1924 timer inkl. ferie og helligdage, dvs. en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Normperioden er et år • Lærerne følger nu AC-overenskomstens arbejdstidsregler • 60-årsreglen: Alene for lærere, der pr. 31. marts 2013 er fyldt 58 år.

9. OK 13: Forhandlingsresultatet • Anvendelsen af personaleressourcer vil fremover skulle tilrettelægges af lederen i dialog med den enkelte medarbejder • Lærerne omfattes af merarbejdsbestemmelser – og ikke overarbejdshonorering • Skolerne skal etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden • Ny stillingskategori: faglig-pædagogisk koordinator/studielektor, en ikke ledelsesmæssig/administrativ karrierestilling • Lønregulering

10. OK 13: Hvad skal det bruges til? Et kvalitetsløft! - samme fokus som udviklingsplanen: eleven og kvaliteten - udviklingsplanen kan realiseres endnu bedre med OK 13 Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien • Alle elever skal blive så dygtige, som de kan • Negativ social arv skal mindskes • Elever og kursisters trivsel skal øges

11. OK 13: Hvad skal det bruges til? • Flere undervisningstimer • Mere tid mellem lærer og elev – med et bredt undervisningsbegreb • Skriftligt arbejde sammen med en lærer • Differentieret undervisning – holddeling, tolærerordninger m.v. • Individuel faglig evaluering og opfølgning • Styrket og professionel strategisk ledelse og mellemledelse • Styrket og målrettet kompetenceudvikling Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer 25-09-2014 Side 11

12. OK 13: Hvad skal den enkelte skole arbejde med? • Hvilke indsatser kan øge elevernes udbytte på vores skole? • Hvad betyder disse indsatser for omprioritering af ressourcerne? Hvorfra tages der ressourcer? Hvor føres de hen? • Hvordan fremmes forståelsen af, at der ikke længere tælles timer for arbejdsopgaver, men at der i stedet er mål, opgaver og opgaveløsninger inden for årsnormen? • Hvordan skærmes yderligere imod det grænseløse arbejde? • Hvilke dialoger? Hvilken tilgang? Hvilke redskaber? Hvilket tempo? - der bliver i den grad behov for ledelse

13. Ny optagelsesbekendtgørelse og vejledning Ændring af bekendtgørelsen: • sikring af ret til indsigt i kapacitets- og søgetal på tværs af udvalg og regioner • ansøgningsfrist 15. marts for ansøgere til hf , der ansøger på baggrund af almen forberedelseseksamen • at fordelingsudvalgene pålægges at sikre et hensigtsmæssigt samarbejde på tværs af fordelingsudvalg og regioner

14. Ny optagelsesbekendtgørelse og vejledning Ny vejledning, der indskærper og rådgiver vedr. • koordinering af kapacitet og udbud, herunder inddragelse af regionsrådsrepræsentanters viden om regionale forhold • formand for fordelingsudvalg skal påtage sig at lede koordinationsopgaven • sekretariatsbistand fra regionsrådene fortsættes og styrkes, hvor det er relevant • skarpere adskillelse mellem behandling af elevfordeling og behandling af klager over afgørelser • koordinationsudvalg på tværs af fordelingsudvalg • koordinering af tidsplaner mellem regioner • tydeligere information om ansøgning, genbehandlingsmuligheder og klagemuligheder • undersøge muligheden for fælles it-system

15. Valg af uddannelse, studieretning, valgfag – flere direkte adgangsberettigede studenter Eleverne har svært ved at vælge uddannelse, studieretning og valgfag • 6 % bruger ikke deres studiekompetence • 7-8 % tager to ungdomsuddannelser • 8-9 % af stx’erne og 24 % af hf’erne starter på GSK, det år de bliver studenter I alt vil over halvdelen af hf-studenterne og en fjerdel af stx-studenterne tage gymnasial supplering (som tallene var i 2012) Forbruget af GSK er femdoblet siden 2005 – det er dyrt og det forsinker studenterne Det er primært supplering i matematik (ca. 40 % af suppleringen) og naturvidenskab (andre 35-40 %), men andelen af andre fag er stigende

16. Valg af uddannelse, studieretning, valgfag – flere direkte adgangsberettigede studenter Brev til institutionerne i november 2012: • Understreg over for ansøgere, at jeres uddannelser er studieforberedende • Forøg informationen om videreuddannelsesmuligheder knyttet til hvert udbud, fx hver studieretning • Forøg fokus på de specifikke adgangskrav i samarbejde med Studievalg • Læg primært valgblokke i 2.hf/3.g • Understreg betydning af Studievalgs kollektive og individuelle studievalgsarrangementer

17. Valg af uddannelse, studieretning, valgfag – flere direkte adgangsberettigede studenter Lovforslag om • Ligestilling af matematik B med naturvidenskab B • Harmonisering af klageregler i de gymnasiale uddannelser med andre klageregler – primært: kun klager i retlige spørgsmål kan påklages til MBU • Ikke længere krav om, at antal studieretningsklasser skal være mindst lig antal grundforløbsklasser • Andre mindre rettelser

18. Lovforslag – vedr. matematik B • Intentionen: flere studenter med mindst matematik B - konsekvenser vil blive fulgt nøje • Elevernes adfærd afgørende for, om forslaget virker efter hensigten • Tænk over jeres studieretningsudbud: indbyg fx naturvidenskab B i flere studieretninger, og tænk over jeres valgfagsudbud • Øg information om uddannelsernes studieforberedende sigte til ansøgere og i grundforløbet • Gør mere ud af jeres information om valgfag – inddrag og samarbejd mere med Studievalg – gør eleverne opmærksom på specifikke adgangskrav, SU-regler vedr. GSK m.v.

19. Sanktioner, elevklager m.v. Kend bestemmelserne, ikke mindst Optagelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelsen om studie- og ordensregler Eksamensbekendtgørelsen Forvaltningsloven, især kapitel 5 , 6 og 7 om partshøring, begrundelse og klagevejledning Offentlighedsloven, især bestemmelserne om notatpligt i afgørelsessager