Kompetencemål og tilrettelæggelse af undervisningen

1. Kompetencemål og tilrettelæggelse af undervisningen Tomas Højgaard (tomas@dpu.dk), DPU Oplæg på kursus for avu-lærere Vingstedcentret, 10. august 2010

2. Pensumitis Pensumitis betegner den sygdom der består i at faglighed forveksles med pensumbeherskelse og undervisning forveksles med tilegnelse (Jensen, 1995).

3. Hvad er faglighed? • KOM-projektet og hvad deraf fulgte. • Se http://nyfaglighed.emu.dk, hvor Niss & Jensen (2002) og de andre kernefaglighedsrapporter findes. • De senere års læreplans-reformer som ”barn” af disse ambitioner.

4. Kompetence Kompetence bruger jeg som betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle på en måde, der lever op til udfordringerne i en given situation. • Et begreb orienteret mod handling. • Alle kompetencer har en aktionsradius. (se Jensen, 2007, kap. 6, og Jørgensen, 1999)

6. Pensumitis-”vaccine” (1/2) Kompetence

7. Pensumitis-”vaccine” (2/2) Pointe: Indholdsbeskrivelse ved hjælp af faglige kompetencer kan fungere som “the missing link” mellem de overordnede – og dybest set ikke undervisningsrettede – formål med en uddannelse og et konkret – og dybest set ikke formålsorienteret – pensum, ved at pege på hvad det er for typer udfordringer eleverne skal kunne handle i forhold til (Jensen, 2009). Et sådant tilrettelæggelsesmæssigt formål kan og bør være retningsgivende for måden man formulerer kompetencerne på og for fastholdelsen af kompetencer og stofområder som to ikke-sammenfaldende indholdsdimensioner.

8. Målstyret (års)planlægning • Langsigtede vs. kortsigtede mål. • Planlægning vs. tilrettelæggelse. • Modulisering: Fra en samlet mål- og indholdsbeskrivelse til planlægning af afgrænsede moduler med få og overskuelige mål, som kan fungere som perspektiv på modulets tilrettelæggelse og gennemførelse.

9. KOMPIS-delprojekt som eksempel (se Højgaard m.fl., 2010, og www.kompis.dk) • Valg: Fokus på modelleringskompetence og problemløsningskompetence. • Analyse: Hensigtsmæssigt med både projekt- og kursusarbejde med afsæt i hhv. en udvalgt kompetence og et udvalgt stofområde. • Valg: Moduler (á seks uger) med et elevstyret projektarbejde som ramme om et lærerstyret kursus (på tre uger). P1 K1 P1 P2 K2 P2 P3 …

10. Arbejde med gode opgaver • Kortsigtede mål vs. konkrete situationer. • Kompetencer som perspektiv på opgaver: • Med afsæt i en eller flere kompetencer. • Med afsæt i fagligt stof, fx et centralt begreb.

11. Målstyret (års)planlægning og arbejde med gode opgaver Pointe: Faglige kompetencebeskrivelser har et potentiale som “sparringspartner” for læreren (eller lærerne) i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem de langsigtede mål med undervisningen (læreplanens og ens egne), årsplanlægningen, tilrettelæggelsen af de enkelte forløb og udfordringen af eleverne i den konkrete situation. (se fx Jensen, 2009, og Jensen, 2007, kap. 12)

12. Referencer Højgaard, T., Bundsgaard, J., Sølberg, J. & Elmose, S. (2010). Kompetencemål i praksis – foranalysen bag projektet KOMPIS. MONA, 3. Jensen, J.H. (1995). Faglighed og pensumitis, Uddannelse, 9, pp. 464-468. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt – hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Ph.d.-afhandling. Kan rekvireres ved henvendelse til imfufa@ruc.dk. Jensen, T.H. (2009). Modellering versus problemløsning – om kompetencebeskrivelser som kommunikationsværktøj. MONA, 2, s. 37-54. Jørgensen, P. S. (1999). Hvad er kompetence? – Og hvorfor er det nødvendigt med et nyt begreb?, Uddannelse, 9, pp. 4-13. Niss, M. (1999). Kompetencer og uddannelsesbeskrivelse, Uddannelse , 9, pp. 21-29. Niss, M. & Jensen, T.H. (red.) (2002). Kompetencer og matematiklæring – Idéer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 18. København: Undervisningsministeriet. Se http://nyfaglighed.emu.dk.