Samarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelse

1. Samarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelse Thora Bundgaard, regionalleder, NTS-centeret Kristian Nordholm, redaktør Peer S. Daugbjerg, lektor, PhD, VIA UC

2. ”Vi har ønsket at lave et tilbud som giver elever med håndværksmæssig interesse og kunnen mulighed for at udbygge deres viden og erfaring på dette felt. Vi vil ruste elever, der ønsker en håndværksmæssig uddannelse, bedst muligt til at gå i gang med og GENNEMFØRE en sådan.” - Karsten Madsen, Forstander, Blidstrup Efterskole • ”Mange håndværksfag er blevet usynlige i forhold til tidligere og er derfor abstrakte i manges bevidsthed. Dette vanskeliggør aktivt at vælge et håndværksfag ud fra motivation. Derfor er et samarbejde med folkeskolerne en vigtig brik i det at få forklaret hvad der er af muligheder i en håndværksmæssig uddannelse. Hvor mange folkeskoleelever er klar over den kompleksitet der er i et fremstillingsforløb?” - Poul Lysholdt Jørgensen, Lærer, EUC Lillebælt

3. Autenticitet og motivation • Forsøg med faglige samarbejder mellem erhvervsuddannelser - EUD - og grundskoler peger på at grundskoleelever kan opleve en større motivation for naturfaglig undervisning. • Elever får samtidig indblik i uddannelse og karriere indenfor tekniske og sundhedsfaglige erhverv. • Autenticiteten i erhvervsuddannelsernes værksteder og faglokaler har betydning for elevernes oplevelse af praksis i naturfag, teknik og sundhedsfag.

4. Udredning Det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS-centeret) har undersøgt hvordan erhvervsuddannelser (EUD) og grundskoler (GSK) gensidigt kan drage nytte af hinanden. Udredningen har fokuseret på samarbejder hvor elever og lærere fra de to skoleformer udveksler faglighed indenfor naturfag, teknik, teknologi og sundhedsfag, som bidrager til at: • Oplyse om NTS-faglige uddannelser på EUD • Understøtte samarbejdet mellem grundskoler og erhvervsskoler. • Sammentænke UU vejledningen med naturfags-, teknik- og sundhedsundervisning • Sikre at de nødvendige adgangskrav til videre uddannelse er klare for elever i folkeskolen. • Understøtte grundskolelæreres arbejde med uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering rettet mod NTS-faglige uddannelser og erhverv.

5. Mørkholm skole og TEC(EUD-linjen) • Mørkhøj skole i Gladsaxe kommune tilbyder en særlig EUD-linje, hvor eleverne bruger 2 dage om ugen på den lokale tekniske skole TEC’safdelinger enten i Gladsaxe eller Ballerup. • Eleverne introduceres i 8. klasse til tømrer-, VVS-, bygningsmaler-, elektriker- og data-uddannelser på TEC, derudover følger de dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi på Mørkhøj skole. • I 9.klasse fordyber eleverne sig i 1-2 af EUD-fagene, de afslutter med folkeskolens afgangsprøve på Mørkhøj skole. EUD-linjen medvirker til at eleverne bliver afklarede omkring, hvilken EUD de ønsker at fortsætte på. • Tilbuddet henvender sig til unge, som ønsker at gå i skole på en anden måde. • Det kræver en seriøs samtale at forklare eleverne at både EUD og grundskoleundervisningen skal passes. • EUD-linjen kan gennemføres, da Gladsaxe kommune er frikommune og derfor kan fritage elevernes fra den sædvanelige fagrække i folkeskolen. Gladsaxe kommune og Young Skills støtter linjen ved at betale for undervisningen på EUD.

6. Dejbjerglund efterskole og Skjern tekniske skole(Industriprojektet) • Elever fra Dejbjerglund efterskoles erhvervsklasse har samarbejdet med Skjern tekniske skole og smedevirksomheden IPL som producerer møtrikker til metalindustrien. • De lærte de praktiske arbejdsgange på en smedevirksomhed på Skjern tekniske skole. Dette gjorde at elevernes forståelse af metalbranchen blev baseret på praksis og ikke kun på observationer på IPL. • Det er vigtigt at eleverne får fingrene i arbejdet så de ikke baserer deres forståelse af erhvervet og dets arbejde ud fra observationer alene. Teknisk skoles indretning som uddannelsesinstitution gjorde at de havde alle de relevante sikkerhedsgodkendelser og forsikringsforhold i orden i forbindelse med efterskoleelevernes arbejde med drejebænke, svejseapparater osv. • Pædagogik og didaktik på virksomhed og skoleformer skal hænge klart sammen, aftaler skal være baseret på omfattende forarbejde. Forventningsafstemningen skal være meget konkret, hvilke delprocesser kan elever være med til og hvad kan det bidrage med til skolens fag. • Praktiske forløb på virksomheden og undervisning på EUD skaber mening i skolens undervisningsfag.

7. HansenBerg og Sdr. Otting skole (Mobication) • Elever fra Sdr. Otting skole har besøgt erhvervsskolen HansenBerg i Kolding, som bl.a. har dyrepasser- og veterinærsygeplejerske-uddannelse udover landbrugsuddannelsen. Besøget var centreret omkring emner fra biologi og geografi, som stofkredsløb, dyrevelfærd, fødevarer fra jord til bord, osv. • I forløbet besøgte folkeskoleelever HansenBerg to gange, hvor de løste forskellige opgaver om dyrene og deres pasning. De fik støtte fra EUD-elever som var i gang med deres skolepraktik. Det gjorde at både grundskoleelever og EUD-elever lærte af besøget. Grundskoleelever lærte noget biologifagligt om dyrs adfærd og fodring. EUD-eleverne lærte noget om formidling, samt at fordybe sig et stof så de kunne formidle deres fag og erhverv. • Forløbet omfattede også et besøg på det økologiske landbrug ved Gram slot. Eleverne var overraskede over så mange forskellige arbejdsopgaver og uddannelser der er repræsenteret på et større moderne landbrug. Det samlede forløb har medvirket til at åbne grundskoleelevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder via EUD.

8. Sdr. Otting skole- kvægavl • Fagbegreber: • Antibiotika: stof der slår bakterier ihjel. • Kvie: en ung ko • Race: dyr med fremavlede fællestræk. • Drægtig: når et dyr skal have unger er det drægtigt. • Inseminering: kunstig befrugtning. • Adfærd: er dyrs naturlige opførsel. • Fælles mål for biologi: • undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen • vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr.

9. Sdr. Otting skole - planteavl • Fagbegreber • Gylle: flydende afføring og urin fra husdyr. Gylle er også en slags husdyrgødning. • Kunstgødning: fabriksfremstillet gødning. • Nitrogen: et plantenæringsstof. • Kalium: et plantenæringsstof. • Phosphor: eller fosfor på dansk, et plantenæringsstof. • Sprøjtegift: også kaldet et pesticid. Er en bestemt gift, der slår fx bestemt ukrudt, skadedyr eller andet ihjel. • Sædskifte: man skifter afgrøden på marken fra år til år. • Brakmark: jord der ikke dyrkes. • Kalk: neutraliserer jorden hvis den er sur. • Fælles mål for biologi • kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme • beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling • forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur

10. EUD-faglighed og skolefag • Biologifaglighed kan eleverne møde i EUD indenfor fødevarer, ernæring, landbrug, pleje og omsorg, hygiejne, sundhedsuddannelser. • Kemifaglighed kan eleverne møde i EUD indenfor fødevarer, landbrug, hygiejne, ernæring. • Fysikfaglighed kan eleverne møde i bygge og anlæg, teknik og produktion. • Geografifaglighed kan eleverne møde indenfor jordbrug og energi. • Madkundskabsfaglighed kan eleverne møde indenfor fødevarer, pleje og omsorg og hygiejne. • Idrætsfaglighed kan eleverne møde indenfor sundhed, pleje, omsorg og ernæring. • Håndværksmæssig og designmæssig faglighed kan eleverne møde indenfor bygge- og anlæg samt teknik og produktion. • Matematikfaglighed kan eleverne møde f.eks. i form af volumen og vægt i bageopskrifter.

11. Grundskoleelever • Grundskoleelever vil gerne arbejde på spændende og afvekslende måder med teknik, sundhedsfag og naturfag. • Eleverne i grundskolens overbygning finder ofte traditionel klasseundervisning kedsommeligt. Her tilbyder EUD-skolernes værksteder og andre professionelle faciliteter en autenticitet som virker motiverende for elevernes engagement i de konkrete aktiviteter.

12. Grundskolelærere • Grundskolelærere ser meget positivt på elevernes engagement i de mere autentiske læringssituationer, dette skaber en relevans for læring af naturfaglige, men også matematiske emner. • Geometri er en grundlæggende kundskab for smede, når de arbejder med design af enkeltemner i en metalkonstruktion. • Grundskolelærerne er også meget optagede af, hvordan de kan udnytte læringsmulighederne i samarbejdet med henblik på at arbejde med enkelte trinmål fra de fælles mål for deres undervisningsfag.

13. EUD-elever • Det volder ofte problemer rent praktisk at få tilrettelagt besøgene fra grundskolerne på EUD, således at EUD-eleverne kan fungere som vejledere for grundskoleeleverne. • I de tilfælde hvor det lykkes viser det sig at EUD-eleverne er stolte over at kunne vise deres fag frem. De opnår selv gennem deres forberedelse af vejledningen en bedre forståelse af deres eget fag og erhverv. • Langsigtet planlægning kan overkomme eventuelle forhindringer. • Inddragelse af lokale virksomheder kan åbne en mulighed for ung-til-ung vejledning og dialog under virksomhedsbesøg.

14. EUD-lærere • Lærere på EUD ser oftest samarbejde med grundskoler som potentiel rekruttering af kommende EUD-elever. • Enkelte giver også udtryk for at længerevarende dialog med grundskolelærere kan åbne for pædagogisk udvikling af EUD-undervisningen, • eksempelvis når grundskolelærere arbejder systematisk med innovationspædagogik.

15. UU-vejledere • UU-vejledere vil gerne øge grundskolelæreres viden om EUD, således at grundskolelærere i deres daglige arbejde med elever kan pege på de uddannelses- og karrieremuligheder EUD åbner. • UU-vejledere hilser derfor faglige samarbejder mellem EUD og grundskoler velkomne, men påpeger samtidig at de ikke indenfor rammerne af den eksisterende brobygningsordning kan understøtte mere omfattende og længerevarende samarbejder.

16. 7 gode råd Erfaringer fra de undersøgte samarbejder viser at man især skal have opmærksomhed på: • At sikre organisatorisk forankring, opbakning fra både ledelse og medarbejdere • At fastholde og udbygge læreres engagement for at skabe kontinuitet og ejerskab • Klare aftaler mellem partnerne om at pålægge og påtage ansvar og roller i samarbejdet • Tydelighed om økonomi i og finansiering af samarbejdet, hvem betaler driftsmidler og hvordan skal eventuelle projektmidler bruges. En særlig problemstilling er her at EUD-lærere og grundskolelærere aflønnes efter forskellige takster. • Transport af især elever mellem parterne, her afgør den lokale geografi de aktuelle logistiske udfordringer. • Hvordan den lokale UU-vejledning kan bidrage til koordinering af samarbejde mellem flere grundskoler, erhvervsskoler og virksomheder. • Hvordan særlige udskolingslinjer kan drage nytte af fagligt relevant samarbejde.

17. Dialog • Lad os høre, hvad I • Har af erfaringer • Ser af muligheder • Ser af barrierer • … • Bidrag til udredning på • http://ntsnet.dk/nyhed/samarbejder-mellem-grundskole-og-erhvervsuddannelser-efterlyses