Optimalt samarbejde på tværs mellem industrien, forsyningen og myndigheden

1. Optimalt samarbejde på tværs mellemindustrien, forsyningen og myndigheden Niels Henrik Johansen

2. Agenda: • Problemet: Overbelastning , Udlederkrav • Baggrund: Info om Skagen RA • Konsekvensen: Udvikling i COD og N belastning • Samarbejdet: Forsyning, Kommune og industrien • Metoderne: Teknologioptimering, genanvendelse, simpel rensning • Redskaberne: Viden, Egenkontrol, Handlinsplan, Rensning • Eksempler: Nyt procesudstyr, Udligning, Mek. Rensning, • Effekten: Udvikling i COD og N belastning • Besparelsen: Afgift, energi og slam • Konklusionen: Undgik en katastrofal udbygning Niels Henrik Johansen

3. Problemet: Udlederkrav • Samarbejdet mellem Forsyningen, Kommunen og industrien blev affødt af at Skagen RA gennem 2007 og 2008 var så kraftigt overbelastet at kapacitet var overskredet i en grad der medførte en markant periodisk reduceret effekt og dermed en forringet renseeffekt. • Overbelastningerne af Skagen RA skete dels på grund af stigende industriel aktivitet, og dels på grund af mere koncentreret produktionsperioder hen over året. Niels Henrik Johansen

4. Problemet: Belastningsudvikling Samarbejdede blev affødt af at Skagen renseanlæg gennem 2007 og 2008 blev så kraftigt overbelastet at renseanlæggets kapacitet var overskredet i en grad der medførte at effekten i perioder blev markant reduceret og dermed en forringelse af rensegraden. Niels Henrik Johansen

5. Baggrund: Skagen RA - flowsheet Niels Henrik Johansen

6. Baggrund: Skagen RA - Nøgletal Skagen RA bygget i 1994 og udbygget i1999. Dimensioneret til 130.000 PE i gennemsnit og 277.000 PE i spidsAnlægget modtager ca. 2,8 mio. m3 spildevand om året. 90% Industriel spildevand og 10 % husholdningsspildevand. Belastning – 2010: 13.500 kg COD/d 660 kg N/d 108 kg P/d Udledning – 2010: 340 kg COD/d 44 kg N/d 1 kg P/d Skagen RA producerer årligt 6.300 ton A-slam (23% TS) Anlægget producerer årligt: El: 1.500 MWh el og 1.500 MWh Varme Der er ansat 7 personer på renseanlægget. Niels Henrik Johansen

7. Baggund: belastningsfordeling Niels Henrik Johansen

8. Konsekvensen: Døgnbelastning til Skagen Renseanlæg 2007 - 2008 Niels Henrik Johansen

9. Konsekvensen: Udledning af kvælstof fra Skagen RA, 2007-2008 Niels Henrik Johansen

10. Konsekvensen: Synlige problemer • Primærfældningen blev periodisk overbelastet, og slammet kunne ikke tilbageholdes. • Biodelen blev over-belastet, og nitrifikations-processen blev reduceret. • Slamegenskaberne blev dårlige. • Overbelastningen medførte store driftstekniske • problemer med heraf følgende voldsomme stigninger i drifts-omkostningerne til elektricitet, mkemikalier og slambortskaffelse . • Beregnet til mellem (2-3 mio. kr). Driftsomkostningerne stegOverbelastning medførte store driftstekniske problemer og en voldsom stigning i driftsomkostningerne til elektricitet, kemikalier og slambortskaffelse – (2-3 mio kr). Niels Henrik Johansen

11. Samarbejdet: Forsyning, kommune og industrien. • Frederikshavn Forsyning og Frederikshavn Kommune og indledte i december 2008 et frivilligt samarbejde med de 8 største fiskeindustrier i Skagen. • Planens formål var, gennem dialog, at nedbringe belastningen til Skagen renseanlæg ved at reducere belastningen fra de enkelte industrier. Niels Henrik Johansen

12. Metoderne: • Renere teknologi: Indførelse af renere teknologi hvor den enkelte industri arbejder målrettet med at reducere tab af produkt gennem forarbejdning samt introducere besparelse af vand i forarbejdningsprocessen. • Individuel rensning: Forbedret spildevandsrensning hos industrien gennem rensning af enkeltstrømme samt opgradering af eksisterende forrensningsanlæg. •  Genanvendelse: Reduktion, genbrug og genanvendelse af vand med henblik på at reducere af spildevandsmængden. • Separering: Separering af affaldsstrømme med henblik på at øge genanvendelse og dermed reducere belastningen. Niels Henrik Johansen

13. Redskaberne: • Indsamling af viden om de enkelte industriers produktion og interne spildevandsrensning. • Egenkontrol – målrettet. • Handlingsplaner for de enkelte industrier • Implementering af forbedringer og/eller optimering af industriens interne spildevandsrensning i henhold til handlingsplan. Niels Henrik Johansen

14. Redskaberne: Handlingsplaner • Med baggrund i procesteknisk gennemgang af de enkelte virksomheder, sammenholdt med indsamlet data for industriernes sammensætning i spildevand, blev der i samarbejde mellem Frederikshavn Forsyning, Frederikshavn Kommune og industrien, udarbejdet handlingsplaner, hvor af det fremgik hvad den enkelte industriens reduktionspotentiale i spildevandsbelastning var og hvad der kunne realiseres og til hvilken økonomi. Niels Henrik Johansen

15. Eksempler: Implementeret aktiviteter. • Bevidsthed hos personale • Separation af affaldsstrømme • Flytte belastning til fast affald => genanvendelse • Ændring af skæremaskiner • Undgå udvaskning af fast affald til spildevand • Reduktion af spild • Håndtering af råvare • Identifikation (pH og ledningsevne) • Håndtering af saltlager – Udligning • Nyt blødgøringsanlæg • Online overvågning af afledning – Proaktiv styring Niels Henrik Johansen

16. Eksempler: Ledningsevne og pH Voldsomme udslag i ledningsevne og pH var sammen med den generelt høje belastning årsagen til at Skagen RA i perioder fik processen ødelagt. En opsporing af årsagen resulterede i en målrettet løsninger på problemstillingen. Niels Henrik Johansen

17. Eksempler: Ledningsevnen • Ledningsevne variationerne kom fra den periodiske afledning af saltlage. • Løsningen blev at de saltlageproducerende virksomheder skulle udligne saltlagen, samt implementere online registrering af afledt mængde, således at Skagen RA kunne agere proaktivt i forhold til den varierende produktion. Niels Henrik Johansen

18. Eksempler: pH • pH problematikken kom noget bag på os. Det vise sig at stamme fra et blødgøringsanlæg, som udledte lavt pH under regenerering. • Dette blødgøringsanlæg er udskiftet til et nyt anlæg som ikke udleder syre ved regenerering. • Det var overraskende at pH variationen kunne slå igennem Niels Henrik Johansen

19. Effekten: Organisk stofbelastning • Stofbelastningen til Skagen er gennem 2009 og 2010 blevet reduceret med ca. 40 % i forhold til belastningen i 2008. Samtidig er vandmængden [m3/år] kun blevet reduceret med 16 %. • Det er i overvejende grad spidsbelastningerne der er blevet reduceret, hvilket viser at fiskeindustrien har formået at reducere og udjævne den afledte forurening. • De kraftige spidsbelastninger påvirker i første omgang renseanlæggets evne til at rense kvælstof. Niels Henrik Johansen

20. Effekten: Døgnbelastningen til Skagen 2009- 2010 Niels Henrik Johansen

21. Effekten: Udledning af kvælstof fra Skagen RA - 2009-2010 Niels Henrik Johansen

22. Effekten: Kvælstofbelastning • Forudsætningen for et velfungerende renseanlæg er en god reduktion af ammonium. • I perioden 2009 og 2010 skete der en reduktion af afledt ammonium på 82 %. • I samme periode sket der en reduktion af udledt totalkvælstof på ca. 56 %. Niels Henrik Johansen

23. Effekten: COD belastning Middel vs 90% frak Niels Henrik Johansen

24. Besparelsen: Fiskeindustriens udvikling Den reducerede belastning til Skagen renseanlæg er ikke sket ved at nedgang i fiskeindustrien, kun i sidste kvartal af 2010 har dette været gældende. Der har i slutningen af 2010 været en nedgang i råvare tilgangen til Skagen fiskeindustri, og i januar 2011 måtte i af Skagens store fiskeindustrier desværre lukke produktionen. Niels Henrik Johansen

25. Besparelsen: Spildevandsafgift Skagen RA reducerede sin spildevandsafgift i 2009 med ca. 40% i forhold til 2008. 2009: ca. 37 % reduktion, svarende til 320.000 kr. 2010: ca. 50 % reduktion, svarende til 440.000 kr. Niels Henrik Johansen

26. Besparelse: Energiomkostninger Elforbruget er i 2009 på den ene side faldet proportionalt med den faldende belastning, og på den anden side steget med den øget reduktion i renseanlægget. Resultater er: 2009: ca. 13 % reduktion, svarende til 550.000 kr. 2010: ca. 24 % reduktion, svarende til 1.000.000 kr. Niels Henrik Johansen

27. Besparelse: Slam Slammængden er reduceret: 2009: ca. 30 % reduktion, svarende til 1.200.000 kr. 2010: ca. 50 % reduktion, svarende til 2.000.000 kr. Det vil sige, at der i forhold til 2008 er sket en reduktion af udgifterne til slambort-skaffelse på ca. 2,0 millioner kr/år. Niels Henrik Johansen

28. Besparelsen: Hjælpestoffer Der anvendes hjælpestoffer i forskellige procestrin på Skagen renseanlæg. De væsentligste mængder hjælpestof anvendes i primærfældningen, fosforfjernelsen samt i slambehandlingen. Når belastningen reduceres vil mængden af hjælpestoffer også blive reduceret. Reduktionen af hjælpestoffer fra 2008 til 2010 har været på ca. 20 % svarende til en økonomisk besparelse på ca. 750.000 kr/år. 2010: ca. 20 % reduktion, svarende til 750.000 kr. Niels Henrik Johansen

29. Konklusionen: • Det lykkedes for Skagen RA, at ændre sammensætning og mængde af det tilførte spildevand – nok til at sikre stabile procestekniske forhold på renseanlægget, og dermed være i stand til at overholde udlederkrav. • Alternativet ville være en meget omkostningstung udvidelse af Skagen RA, som i dag – set i bagklogskabens (ikke ulidelige klare lys) men ”klare kendsgerning om økonomisk recession” ville have været endnu et søm i ligkisten til en i forvejen hårdt belastet industri i ”udkants Danmark”. • . Niels Henrik Johansen

30. TAK TILDriftsleder Poul Holme PedersenSkagen RAfor hjælp til redigering af indlæg Niels Henrik Johansen

31. SLUTSpørgsmål ? Niels Henrik Johansen