680 likes | 888 Views
En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion. Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Høgskolen i Hedmark d. 14/5 2013. Disposition. Hvad ? Inklusionsbegrebets historie De mange inklusionsarenaer Definitioner på inklusion Hvorfor ? Diskurser om inklusion Hvordan ?
E N D
En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Høgskolen i Hedmark d. 14/5 2013
Disposition • Hvad? • Inklusionsbegrebets historie • De mange inklusionsarenaer • Definitioner på inklusion • Hvorfor? • Diskurser om inklusion • Hvordan? • Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion
Lille historisk overblik Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Inklusion som ideal Kritik af ekstern segregering Kritik af intern segregering
1994: Opgør med segregering Salamanca-erklæringen: [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.
2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion” Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.” Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.”
EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret” 71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år. 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten-certil at rumme elever med sociale og emotionel-leproblemer i den almindelige undervisning 26 % af lærerne mener de både mangler kompe-tencertil at håndtere de sociale og de faglige behov
Hvad er inklusion? • Institutionens mange fællesskaber • Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber • De mange niveauer af inklusion • Fysisk, social og oplevet inklusion
De mange inklusionsarenaer Skolen
De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen
De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen
De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne
De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien
De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien
De mange inklusionsarenaer Struktur Funktion Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed
De mange inklusionsarenaer • Samfundet (arbejdsmarked osv.): • Inklusions/eksklusionsdynamikker • Inklusionsrettigheder Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed
Faglighed og motivation Niels Egelund 2010
Lyst til skolen Niels Egelund 2010
Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010
Ensomhed i skolen Niels Egelund 2010
Lytte til andre elever Niels Egelund 2010
Arbejdsindsats Niels Egelund 2010
Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012
Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Pædagogernes udsagn: ”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012
Manchester definition ”Inclusionis the continuousprocess of increasing the presence, participation and achievements of all children and youngpeople in localcommunityschools” Manchester 2012
Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)
Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)
Etisk diskurs Økonomisk diskurs
Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs
Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs
Etisk diskurs Juridisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs
Etisk diskurs Juridisk diskurs Moderni- serings- diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs
Inklusionsaktører Børn/elever Lærere og pædagoger Ledere Institutioner (børnehaver og skoler) Kommunen
Børn/elever De vigtigste og mest aktive inklusions- og eksklusionsaktører