En skole for de mange

1. En skole for de mange Lars Olsen, journalist og forfatter

2. Disposition: • En fortælling fra Nordjylland • Fra videnssamfund til videns- og produktionssamfund • Ulighed i skole og uddannelse - uddannelseskulturens rolle • Handlemuligheder, folkeskolereform, Ny Nordisk Skole

3. Videnssamfund? Ja, tja, bum, bum, bum… • Større krav om omstillingsevne + højere fagligt / bogligt niveau i mange job • Overskud af ufaglærte, men mangel på både videreuddannede og faglærte • Skifte i erhvervspolitikken: Danmark er både videnssamfund og produktionsland

4. ”Det er nødvendigt at få gang i innovationen, hvis virksomhederne skal klare sig globalt. Danmark har stolte traditioner som produktionsland. Det skal vi fortsat have. For produktion er forudsætningen for, at der også fremover bliver placeret arbejdspladser med et stort vidensindhold i Danmark. Viden og erfaring fra medarbejderne i produktionen indgår i udviklingen af nye eller forbedrede produkter og processer. Innovation og produktion hænger snævert sammen.” Regeringsgrundlaget: ”Et Danmark, der står sammen”

5. Videnssamfund? Ja, tja, bum, bum, bum… • Større krav om omstillingsevne + højere fagligt / bogligt niveau i mange job • Overskud af ufaglærte, men mangel på både videreuddannede og faglærte • Skifte i erhvervspolitikken: Danmark er både videnssamfund og produktionsland • Vigtigt at forene teori og praksis – og samarbejde ml teoretikere og praktikere

6. Unge uden uddannelse Andel 25-årige der ikke har en ungdomsuddannelse og heller ikke er i gang, 2009 % Ufaglærte forældre Faglærte forældre Forældre med ml.udd. Akademiker forældre Drenge Piger Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik

7. Overklassen – 1 % Højere middelklasse – 9 % Middelklassen – 24 % Arbejderklassen – 47 % Underklassen – 20 %

8. Den klassedelte skole Karakterer i dansk ved Folkeskolens Afgangsprøve 2009/10 Kilde: ”Det danske klassesamfund”

9. Stikord om handlemulighederog reformtiltag • Tværfaglighed skal være konkret – problem- og projektorienteret • Mere anvendelsesorientering i boglige fag • Styrke praktiske elementer i folkeskolen, uden at bryde med enhedsskolen • Folkeskolereform: Helhedsskole, anvendelsesorientering, teori/praksis • Ny Nordisk Skole – nyt og uprøvet alternativ til New Public Management

10. Den klassedelte skole Karakterer i dansk ved Folkeskolens Afgangsprøve 2002/03 og 2009/10 Kilde: ”Det danske klassesamfund”

11. Skolekulturer og ulighed Karaktergennemsnit ved studentereksamen 2008-10 Alment gymnasium Htx 6,1 6,1 % % Ufaglærte / faglærte Mellemlang vid. uddannelse Kun gymnasium / kort vid.uddannelse Lang vid. uddannelse / ph.d. Kilde: Undervisningsministeriets database

12. Skolens sociale pyramide Forskerudd. Lang vid.udd. Mellemlang vid.udd. Kort vid.udd. Kun gymnasium Faglært Ufaglært % Gennemsnitskarakterer i mundtlig dansk 2010 Kilde: Undervisningsministeriet

13. Den stærkeste sociale arv Andel 25-årige der har en lang videregående uddannelse eller er i gang, 2009 % Ufaglærte forældre Faglærte forældre Forældre med ml.udd. Akademiker forældre Drenge Piger Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik

14. Farvel til klassesamfundet? 600.000 kr. Årlig disponibel indkomst i kr. Andel 25-26-årige børn i akademisk uddannelse Andel med belastende fysisk arbejdsmiljø % Kilde: AE/Danmarks Statistik